DMI havde lovet perfekt dykkervejr, særligt over middag på sundet, så vi var nogle stykker der ville dykke. Selv om jeg egenligt skulle have været med et andet stede, endte det med en tur på Robert med Allan og Lummerskuden.

Der er mang store sandkrabber

Da jeg nåede havnen, var de andre i fuld gang med at fylde båden med udstyr m.v. Fik parkeret bilen i en overfyldt have, hvor alle skulle havde deres både i vandet. Fik udstyret om bord. Så skulle vi lige blive enige om, hvor mange der havde sagt de ville med. Vi var der og af sted ud af havnen på et solbeskinnet og fladt Øresund. Der var godt varmt i havnen, så det var dejligt, at komme på havet.

Skipper bekymrer sig ikke om tågedisen og ser afslappet ud

Turen til positionen gik som vanligt med kaffe, løgnehistorier og snak om alle dem der ikke var der. Vi nåede Roberet i fin stil og fik smidt loddet. Og gjort Thomas klar til at binde på. Efter nærmere overvejelse blev vi enige om, lige at lægge loddet på vraget. Så op og i med det igen. Jo denne gang så det rigtigt ud. Thomas røg i.

Han kan endu!

Og så ventede vi på flåddet, der kom i overfladen efter 5-7-minutter som vanligt. Så var det Kim og Kennets tur.

Formanden på vej ud over kanten…

Alt gik i roligt tempo, da vi ikke havde travl. Først i med Kim og lidt efter Kennet.

Allan er ved at være klar

Jeg fik gjort Allan klar, og inden han sprang i, kom Thomas på stigen og kunne berette om dårlig sigt, og at loddet lå på bunden bag agten. Og ikke mindst, at han var våd. I med Allan, og så var det min tur.

Debutant på stigen

I mens var Kennet kommet op og kunne berette om et vellykket dyk. Han kunne oven i købet fortælle hvor han havde været – det lover jo godt.

Der var nøgensnegle overalt…

Vupti var jeg i vandet og på vej ned af tovet, hvor jeg blev filmet af Kim, der lå og hyggede sig på deko.

Piv på vej mod bunden…

Vandet var klart de første 10/12 meter, hvorefter det blev tiltagene fnulleret og grumset. På vraget var der vel ca. 1 meter sigt og noget svingende. Der var bundet på den bagerste pullert i agten i bagbords side. Så jeg ville starte med broen, eller så langt jeg nu gad svømme. Men ak. efter kort tid opgav jeg, da sigten helt forsvandt. Kom forbi tovet og var lige ved at svømme Allan ned, da han var svær at få øje på i den dårlige sigt. Svømmede derefter rundt langs rælingen i agten og rundt forskellige steder i agten. Lede lidt efter livet, men støtte kun på små havkarusser og et mylder af nøgen snegle. Efter ca. 30 minutter kunne jeg mærke kulden og svømmede tilbage til tover og fik bundet af.

Foråret er vist kommet…

Mens Piv lå på sin lange deko, havde vi besøg af den svenske kystvagt, der var ude og forbruge fossile brændstoffer i stor stil. Hyggelige og rare mennesker der skulle ha’ tiden til at gå med en hyggesludder. De kedede sig vist alligevel, så båden fik da tæv ind imellem… (red)

Der er mange smådyr i garnene…

Oppe i båden var humøret højt, og der blev ikke sparet på historierne. Nogle af os nød en enkelt øl mens vi sejlede til havnene. Inden vi kom til kajs måtte vi krydse mellem diverse optimistjoller. Vi fik betalt og sagt pænt farvel for en hyggelig tur i godt selskab og et ringe dyk.

Piv