9/11 2012.

S.S. Zaritza & Excelsior
Henrik havde allerede lokket tidligt på ugen, men med en tur til USA om søndagen og en masse arbejde der liiige skulle være færdigt inden var jeg ikke et særligt sikkert kort. Tingene flaskede sig dog og torsdag aften var der heldigvis stadig en plads til fredagens udskejelser der dog umiddelbart ville komme til at foregå tæt ved land pga. lidt gammel vind. Ud over Henrik og Rune var der næsten nye folk i Rene og Jan. Mødetid var kl. 7 v. PI og jeg halsede for at nå det men fremme var det kun Rune der stod klar. 10 min senere kom Henrik trillende med Jan efter sig, og efter lidt eftersøgning dukkede også Rene op. Vi fik pakket os i 2 biler og sat kursen mod laden.
Fremme ved båden kunne vi konstatere at saltvand og ringe motion igen havde gjort sit til at trailerens bremser sad uhælpeligt fast i den ene side. Heldigvis er det ikke noget ladens multiværktøj ikke kan løse, så hammeren blev fundet frem og der blev slået lidt på tromlen og det blødgjorde straks den fintfølende mekanisme så hjulet nu igen kunne køre fremad. Ud af laden og ned til havnen der i dagens anledning lugtede fælt. I med båden og kaptajnen kunne illustrerer spilleregnerne for de 2 ”nye” dykkere der ikke var så hjemvandte i gummidyret.
 
Der blev snakket lidt frem og tilbage om vrag, vind og dønninger. Valgt endte i første omgang på Hollænderen og derefter evt. Bonita. Så snart vi kom ud af havnen viste det sig dog at nattens blæsevejr havde skabt nogen ubehagelige dønninger som stod ret på hvis vi fastholdte kursen med Sydvest. I stedet tog vi en kurs lidt mere østover mod S.S. Zaritza og selvom døningerne var halvstore var det en hel fin sejltur der hurtigt var overstået. Efter sommerens mange halvlange sejlture er det helt uvant kun at have ca. 10 sm til vragene. 

Noviser på vej!

Fremme på vraget blev bøjen smidt og Rune og undertegnede blev smidt i vandet med formaninger om at binde ordentligt på. Ankommet på bunden blev kæden således smidt rundt om et tilsyneladende solidt stykke tømmer og så gik turen rundt på vraget. Vraget står ret op og ned og er relativt godt bevaret, i stævnen står resterne af et par halvstore ankerspil, det ene er dog trukket ud på bunden. Mod agter kan man se resterne af maskinen og kedlen og så er der selvfølgelig en fin 4-bladet skrue.
Vi tog en god rundtur inden Rune begyndte at kigge nærmere på muderet, dog uden at få bonus. Efter 30 minutters tid på bunden var der løbet en god sjat deko på og vi vendte tilbage til tovet, hvor jeg kunne konstaterer at den tilsyneladende så solide bjælke der var bundet på i lå og dansede rundt på dækket og kæden måske heller ikke sad så stramt mere. Kæden fik en tur mere omkring sig selv inden turen gik opad tovet til ca. 15 minutters hygge i overfladen. Det var dog knapt så meget hygge da man blev trukket noget op og ned i døningerne. Rene var allerede på bunden med sit kamera og mens vi lå og ventede på computerne gik i nul kom henrik ræsende forbi i sin nye højrøde dragt. Jeg var dårligt kommet i båden før Jan røg over bord, han måtte dog lige en tur over på stigen igen da han mente at 2 finner ville være bedre end den ene han havde taget på.
En lille times tid senere var alle i overfladen og bølgerne var efterhånden mindre så alle kunne i rimelig ro indtage frokosten.

Vi blev enige om at tøffe stille og roligt mod Excelsior/Torskevraget som ligger på kun 30meter vand, det ville give os alle masser af bundtid og forhåbentlig lidt bedre muligheder for at tage billeder for Rene.
Fremme blev Rune og jeg sendt i, igen for at binde på – denne gang overlod jeg det til Rune der fandt noget lidt bedre tømmer end sidst. Vraget her er noget mere smadret men der er alligevel mange fine detaljer rundt omkring og desuden er der altid rigtigt mange torsk i alle størrelser. Jeg fik fingrene i et par stykker men ingen af dem ville med op, enten var de for hurtige eller også for store til at blive trukket ud af de huler de sad i.
Både Rene og Jan kom ned mens vi var i og efter 35 minutters tid på bunden tog vi turen opad så også Henrik kunne få sin tur i baljen. Igen var jeg knapt kommet i overfladen før Henrik væltede i – det var en sjælden set effektivitet på denne tur.
Der gik ikke længe så var det kun Henrik vi manglede og for at fordrive ventetiden delte Rune, Jan og jeg 3 øl – der var jo ingen af os der skulle køre før vi nåede Kastrup.
Der gik ikke længe så stod vi tilbage på havnen og vupti så var båden oppe, i dagens anledning skulle den med hjem og have lavet lidt ledninger og mon ikke også der er tid til at se på bremser?

Gasterne

Da vi trillede fra Smygehamn var klokken kun lidt i 4 og selvom turen til Kastrup i dag var lidt længere pga. traileren så var vi stadig tidligt hjemme. Gad vide om fruerne tror på vi har dykket når vi kom hjem så tidligt?
Tak for en god dag
 
/Steffen