20/10 2012

SMS Wacht
Utroligt at sommeren først skal komme i slutningen af oktober. Faktisk sæsonens første og nok også sidste mulighed for en dobbelt langtur i Østersøen. Men en tur ad gangen. Vi var 5 på  tur og samlede os i to biler i Kastrup og tog den lange tur til Smygehamn. Båden skulle ud af laden og det tog lidt tid med godt sammenrustede bremser på den bagerste aksel. Vi fik dog hjulene til at rulle og nåede lettere forsinket ned på havnen, sat båd i, pakket og besøgt havnetoilettet, ingen hastværk med den vejrudsigt.
Traditionen tro blev mulige mål for dagens dont først diskuteret i havneindløbet, da vi ofte har forskellige dagsordener. Kaptajnens ord er dog lov og jeg argumenterede for at dagen skulle bruges, for nok sidste gang i år, til at sejle rigtigt langt. SMS Wacht ligger 37 mil mod syd, meget længere og man sparker i de tyske jordknolde og en med en for nylig mislykket tur derned i tankerne, hvor der var ekstrem dårlig sigt, så syntes jeg at der var lidt revanche at tage.
Et godt stykke dernede af voterede vi lige om og var lige ved at brække af og tage et nærmere mål, men alligevel fortsatte vi. Vi nåede målet, fik loddet op og smidt. Jeg tilbød selv at binde på, sidst var det Kim der gjorde det og han kom jo i overfladen kort efter og vi afbrød. Den spænding ville jeg gerne undvære i dag og se og vurdere forholdene selv.

Endelig fremme

Det hvide tov skar sig ned gennem det klare vand, men vi er før blevet skuffede, den dårlige sigt kan komme få meter over vraget. Jeg kiggede en enkelt gang på computeren på 25m vand og kneb øjnene sammen i det tiltagende mørke. Kort efter kunne jeg mærke varmen brede sig i kroppen, da jeg brød nr. 2 termoklin og temperaturen steg til 15 grader, men også fordi jeg tydeligt kunne se lod og kæde ligge i en bunke på trædækket af vraget.  Sigten var vel 5-6 meter, hvilket ikke er det bedste efter Østersøstandard, men absolut brugbart. Jeg fik bundet på og startede med at tage vraget rundt fra ydersiden. Jeg var stadig ikke helt klar over i hvilken ende af vraget jeg var, men efter kort tid svømning konstaterede jeg at det var agten jeg rundede. Mange plader er faldet ud af skibssiden og når man lyser forbi nedhængende stormaskede torskegarn, så er der et væld af interessante sager i mørket. Møbler, aptering og fine døre, skabe m.m med messing håndtag og hængsler der ligner at de var pudsede i går. Flotte koøjer sidder stadig i vraget i to dæks højde. Jeg svømmede ind gennem et af de største huller og stak forsigtigt hånden ned i mudderet hvor jeg kunne mærke toppen af et skab. Jeg rodede lidt og holdte hele tiden øje med udgangen. Da det grønne lys var lige ved at forsvinde af min muddersky, skyndte jeg mig ud igen og forsatte hele vejen rundt om vraget.

Hvad mer kan man ønske sig?

Wacht er et imponerende vrag, men skal jeg fremhæve én ting i særdeleshed, så må det være stævnen. Den er så spids at de sidste 4-5m kan man nå begge lønninger samtidig og når man når den imponerende spidst og læner sig ud over vraget, kan man følge den lange snabelstævn helt ned til bunden 5 m under en. Et langt og smalt skib, designet til at sejle hurtigt. Bunddybden er moderate 42m og med god fed nitrox på, gav det go bundtid til at studere detaljerne, men tiden tog slut og jeg havde en rum tid til at fordøje indtrykkene på deko.

Nasserøve

Oppe i båden var det bare at nyde det dejlige vejr, mildt og stille. Vi fik besøg at et hold tyske lystfiskere, der var glade for at nasse lidt vrag af os. Den position de havde var meget skæv. De fiskede lidt, fangede intet udover vraget og vinkede farvel i en værre larm fra en gammel 2 takter. Når vi ikke dykkere dybere, så var det allerede tid igen efter et par timer, men når man glæder sig til at komme i vandet igen, så kan tiden godt gå langtsomt.
2. dykket blev brugt på at koncentrere sig lidt mere om agten og forskellige teorier blev brugt i praksis. Tiden går hurtigt når der er så meget tage sig til. Jeg fik rodet lidt mere i mudderet, der er af den meget fine og flygtige slags og blev en kende rundtosset på et tidspunkt. Men Wacht er nem at finde rundt på, lønningen er intakt og man kan næsten ikke fare vild med de mange pejlepunkter, hvis man ellers er lidt opmærksom.  På vej op ad tovet så jeg Rune og Steffen komme hen ad vraget og det så flot ud med deres skarpe lygter der panorerede henover vraget. Da jeg lå på deko fik jeg Kasper i hovedet og Thomas stod på spring så snart jeg stod i båden. 

The golden shot

Da alle var oppe blev der delt forfriskninger ud, med den lange sejltur hjemme kunne selv chaufførene drikke en øl uden at være i fare for de intolerante svenskere. De sidste 20 mil ind foregik i mørke efter en fantastisk solnedgang, hvor ingen snakkede andre end Kasper. Jeg prøvede at spare på energien, vi ville være sent hjemme og der var jo også en østersødag i morgen.

Læs mere om Wacht her: http://www.vrag.dk/vrag/wacht.html

Tak for en go tur.

Henrik