18/9 2012

S.S. Birgit aka Vargön
Regnfuld blæsende tirsdag og en betænkelig strømprognose var ikke det bedste udgangspunkt for en sen dykkertur, så på  trods af lidt aktivitet  på mailen, troede jeg ikke rigtig på, at vi kom af sted – i hvert fald ikke med båd. Som så mange gange før kan man blive overrasket, og da jeg nåede Farum lidt efter 17, var Manley  kommet, på trods regnvejret, og  der  var et alternativ til Trykkerdammen, som PIV og undertegnede næsten havde regnet med. Da vi drog af sted mod Helsingør i regnvejr, var vi stadigvæk kun tre, og derfor havde vi frit valg på alle de vrag, der lå nord for Helsingør. Vi valgte S.S. Birgit, der jo ikke er så stor, og som bl. a jeg ikke havde været på i år. Vraget egner sig kun til små grupper, så det passede jo meget godt til dagens deltagerantal.

Hvor er Birgit?

Det gik meget fint med solskin på havnen og moderat sø indtil vi nåede lidt fra land, for der stod store dønninger ned gennem Sundet. På trods af sydvestlig vind og nordgående strøm(?) Der måtte være enorme dønninger i Kattegat, siden disse ”meterhøje” dønninger kunne bevæge sig sydpå.

Endelig på Sundet

Vi fandt vraget og efter et par rundture fik vi også kastet loddet, selv om strøm, vind og dønninger drillede noget. Vi fik ikke fat i vraget ved første kast, for dønninger og strøm sendte bøjerne nordpå, men anden gang lå loddet perfekt og loddet holdt i vraget.
Manley hoppede i som den første, iført åbent udstyr, hvor der forhåbentligt ikke ville være stoppede dyser, og kort efter gjorde PIV ham selskab. Jeg selv nød solnedgangen i det lune klare vejr, mens jeg riggede til.
Efter ca. 45 min kom Manley op, og jeg kunne hoppe i med et godt greb i bundtovet, for der var en del strøm . Der var rigeligt bundtov ude for at Havgassen ikke skulle hugge for meget i dønningerne, så der var langt ned til vraget. Oppe i strømmen kunne jeg nyde den kraftige morild omkring tovet, men af hensyn til de mange velvoksne brandmænd, der kom susende mod mig, var jeg nødt til at lyse fremad meget af tiden, for at begrænse skaderne.
Jeg kunne se et lysskær under mig da jeg var få meter nede og glædede mig til klart vand hele vejen, men sigten blev reduceret noget på vraget, hvor sigten var ca. 3 meter. Temperaturen var  10 °C på bunden, svag strøm på langs med vraget, og masser af liv. Der var den sædvanlige hvirvelløse begroning, kombineret med gråt celluloseslam, der mindede lidt om afkastet fra en tørretumbler og de evindelige eremitkrebs overalt. På bunden var der et par velvoksne rødtunger og der var også et par fine torsk under vraget.
Vraget var, ligesom Otto, skadet af vinterstormene, og der var faldet et par plader af, siden jeg var der sidst. Oppe på vraget var der mange fine store rejer, der kunne vække appetitten til live, men det eneste spiselige vi havde med i Havgassen var en håndfuld dåseøl.

Så mangler der lige et par hundrede endnu

Jeg fik bundet af, og mens jeg accelererede hen over vraget var jeg lykkelig over, at der var bundet højt i vraget, for der var god fart på. Da jeg kom over springlaget lyste tovet klart blåt og gnistrende hele vejen op til båden Morilden var ekstraordinær kraftig, og hvis ikke det var for de lorte brandmænd, havde jeg nok nappet en times deko med det eventyrlige skue. Men efter et par minutter måtte jeg kravle op og lindre mit brændende mundtøj med en kølig.

Oprydning On-the-Run

Herefter gik det mod havnen, og bortset fra et par tæt på episoder med nogle farvandsafmærkninger, gik det uproblematisk. I havnen fik vi hurtigt gjort klart skib og vendt snuden hjemad. Det tager ikke lang tid, når der kun er tre sæt udstyr.
 
Kim R