12/8-2012

Nixe og Kronprinzen
Sommervejret skulle udnyttes til fulde, og med kun 4 fremmødte til søndagsdykket lå verden, og ikke mindst Kattegat, åben. Hurtigt mod Gilleleje og hurtigt derefter mod nord med helt fantastisk klart vejr og masser af marsvin hele vejen.

Hurtig klar i Gilleleje

Inden vi vidste af det, lå vi og duvede over Nixe.

Over Nixe

Nicolai blev klædt på og hoppede i havet tæt fulgt af Manley (ja- Manley!), og kort efter igen Søren. Der var helt stille og solen bagte ned på det helt flade vand. Efter et par minutter blev jeg noget forvirret, for der var bobler flere steder, og med to, der dykkede lukkede systemer, var det jo en for meget. Kort efter brød Manley overfladen, han havde haft lidt knas med grejet – det havde ikke klaret udtørringen lige så godt, som ejeren, men et dyseskift reddede andetdykket. Kort efter var Søren på tovet og længere nede lå Nicolai, så jeg hoppede i. Vandet var lunt i overfladen, 16-17 °C og kun moderat strøm. Sigten var ok over springlaget, men super under – 10-15 meter! Der svømmede en del torsk og sej rundt på vraget, der er meget gennemhullet og sammenfaldet. Jeg afsøgte hele havbunden langs med skibet for at finde en havkat, men jeg så ikke nogen. Der var masser af torsk, og der var en venlig 3-4 kg torsk, der lod mig få fat i dens halerod. Darwin og jeg fjernede den efterfølgende fra gen-puljen.

Nixe lidt fra oven i den gode sigt

Kaptajnen over vraget

En lurene jager

Herefter bandt jeg af og steg op til de mange brandmænd, der dels hang på tovet og dels drev langsomt forbi, og her tilbragte jeg så et lille kvarter af min ungdoms sensommer. Op i varmen, ikke fordi det var koldt i vandet, men det var meget varmt oppe i solen.
 
Vi tøffede herefter mod Kronprinzen og fik smidt loddet. Nicolai mente ikke, han havde fået overfladetid nok, men vi prøvede at overbevise ham om, at alt hans ekstra deko med rette kunne regnes ind i overfladeintervallet. Han kom dog i, skarpt forfulgt af Manley, der sammen med sin Dolphin, havde fået sin anden luft. Herefter hoppede Søren i, og så sad jeg igen alene. Denne gang varede det ganske længe inden der kom folk til overfladen, første mand var Søren, og kort efter kunne vi se, at der lå et par stykker på tovet. Jeg hoppede i og så Nicolai flankeret af en torsk og en havkat. Han havde hængt harpunen på bundtovet, så jeg kunne slå noget ihjel, hvis jeg følte for det! Jeg startede med at futte lidt rundt ved bundtovet, hvor sigten vel var 5-6 meter, ikke prangende, men absolut i den gode ende.

Stævnen i den gode sigt med kanoner i baggrunden

Styrbords kanon

Sammen fra den anden side

Under bakken

Da jeg kom til den modsatte lønning var sigten 15-20 meter, man kunne se hele bakken og de 2 kanoner fra overbygningen. Der var så god sigt, at man næsten blev forvirret, jeg har ikke set Kronprinzen på den måde før. Hurtigt rundt på vraget. Ved bunden var der dårlig sigt, kun 10 meter. Der svømmede nogle kæmpestore sej rundt, og de burde have haft en harpun gennem sig, men harpunen hang stadigvæk på tovet. Jeg fandt også en rigtig fin havkat, men orkede ikke at svømme 50 meter efter harpunen og tilbage og slås med dyret, for så at svømme 50 meter tilbage og binde af. Men den er der til næste gang!

Fiske/decosvin

Straffen blandt brandmændene var jo forudset, og jeg havde af samme grund medbragt lidt ilt, så jeg kunne nøjes med 20 minutter på tovet, inden jeg kunne komme op og ud af tøjet, og nyde den velfortjente forfriskning, mens vi sejlede mod Gilleleje.
 
Kim R