5/7-2012

Hvenprammen 
Sol og sommer rimer på dykning. Nu er jeg heller ikke den store lyriker, men en tur i vandet er jeg altid god for, så et pip på nettet resulterede i, at 6 mand ville i vandet. Der var for meget strøm ved Helsingør og vejret var ikke til Kattegat og desuden skulle vi lige ha’ fri fra jobbet, så vi ville sejle fra Rungsted. Robert havde haft skodsigt de sidste par gange, dvs. søndag og tirsdag, så vi ville prøve noget andet. Og det blev så Hvenprammen, elsket og hadet, og de fleste har en holdning til klodsen.

Havkassen fyldes

Det var Kaptajnen, der var kaptajn, og vi kom sikkert frem og fik smidt loddet. Jeg hoppede hurtigt i for at binde på og bortset fra at strømbøjen gerne ville med ned gik det fint. Der var rimeligt med strøm, mellem en halv og en knob nordgående, så Helsingør havde nok været en udfordring for flere. Strømmen ophørte på ca. 10 meter. Loddet lå oppe på ”dækket”, men der var ikke meget at gøre fast i. Jeg fandt omsider et rustent armeringsjern, der så stærkt nok ud, men hvis der blev strammet hårdt op ville kæden blive løftet af. Jeg smed det meste af kæden ud over siden og håbede det ville mindske trækket i jernet.
 
Sigten var det dårligste nogensinde på ”Prammen”, en halv meter over det meste af prammen, mindre ved bunden og lidt mere på det højeste. Til gengæld var det ikke varmt, 6 °C og på en eller anden måde føltes det meget koldere. Det har sikkert intet med sommerinderdragter at gøre, men et eller andet uforklarligt naturfænomen.

Lidt nøgensnegle

På vraget var der masser af sønelliker, der sikkert havde kronede dage med at filtrere alt snasket ud af vandet og de var da også alle sammen foldet ud til det yderste. Trådnøgensnegle overalt, mest små eksemplarer, og enkelte torsk – har jeg fået at vide, for jeg så ikke nogen selv.

Lidt trådnøgensnegle

Efter små tre kvarter var prammen set, så godt man nu kunne se den, sigten taget i betragtning og kroppen ønskede at komme op i det lunere vand og op i båden til kaffekanden.
 
Søren var allerede i båden igen, han ville ikke risikere at ligge på deko i strømmen. Sten og Steffen og PIV kom op i spredt orden, og hvem der var makker med hvem, kunne jeg ikke lige se på den måde de kom tilbage i båden på. Nicolai var hoppet i næsten samtidigt med mig var sidste mand i båden, han tilbringer jo en stor del af sit liv på tovet.

Og så går det hjemad

Vi kom sikkert i havn og videre til Farum, hvor vi lukkede og slukkede ved 22-tiden.
 
Kim R