25/3-2012
Trykkerdammen, tja, hva’ skal man sige…?
En moderat vind, jævne temperaturer og trods både bil og chauffør, vælger vi at
dykke ved Trykkerdammen. Ikke imponerende, men der var jo lige det med havgusen,
som ikke ville slippe sit tag, og den nordlige del af Øresund er jo ikke det
smarteste sted at ligge midt ude i sejlrenden i, når skibene ikke kan se. Ikke
at det nødvendigvis hjælper, for når en eller anden beruset kaptajn kan sejle
sit skib på land, kan han vel også sejle hen over vores lille båd, selvom vi
hejser et dykkerflag.
De to
debutanter
Men vi var tre, heraf to årsdebutanter - Søren og Kasper, så det var måske meget passende med en blid start på sæsonen. Der er ikke så meget at sige, andet end, at vandet var meget klart på det lave >10 meter, og ca. 5 °C varmt. Der var total nedsmeltning af det gamle ålegræs, dog med begyndende tegn på nye skud af både ålegræs og tang.
Fint
klart og koldt vand
Vi fandt en pæn stor skrubbe, og det endte med et voldsomt drab, da Søren
ikke havde fået frokost før dykket. Herefter fortrak han ind på land for at
sikre maden, mens vi andre drog udad mod vraget, mest for at have en grund til
at blive i vandet, for der var ikke så meget andet n en håndfuld flade, en
enkelt ålekvabbe og så et par kutlinger at se på. Sigten var 2-3 meter, når man
kom dybere end 8 meter, men vraget var nemt at finde med alle de snore og orange
pæle, der er omkring det. Heldigvis kunne jeg ikke se jollerne, men jeg ledte nu
heller ikke efter dem.
På vejen indad blev yderligere en håndfuld flade
slagtet, så Søren kunne spise sig ordentlig mæt. Der er jo ikke så meget kød på
de flade på den her årstid, så der skal et par stykker til et ordentligt måltid,
men paneringen fylder som bekendt også, så mon ikke det lykkes for Søren at få
dækket energibehovet.
Middagsmad
Ind igen efter tre kvarter og så op i solen, hvor Kasper kunne fremvise en lækage af en vis størrelse ved den ene manchet. Da han var dryppet af kunne vi nyde en kold + en kop kaffe med lidt wienerbrød, som Kasper havde købt på vejen. Vi sad vel en times tid og nød det gode vejr på kysten, mens vi beundrede et par grupper dykkere, der alle havde fint nyt udstyr – eller i hvert fald meget velholdt.
Fint vejr over land
Havgusen lå fortsat tæt oppe ved færgerne, og der var også en mur midt ude i
Øresund, hvor skibenes tågehorn truttede meget hørbart!
Kim R.