22/3-2012

K7 og Rubine 
En meget fin vejrudsigt og en mulighed for at slippe for at komme på jobbet – samtidigt – det var næsten for godt til at være sandt og det var det sådan set også. De satans metrologer ændrede jo i vejrudsigten i sidste øjeblik, men vi valgte alligevel at bruge dagen til det, den var udset til.
 
Afgang fra Rungsted lidt før klokken ti og af sted med adstadigt tempo. Vi havde ikke travlt, vi skulle se lidt på K7, som jeg ikke havde set før. Vi nåede frem i det noget overskyede og tågede vejr, og fik smidt Thomas i for at binde på. Bunddybden var besked, ca. 13 meter og der var ikke meget strøm. Der var noget, der mindede om et vrag dernede, for Thomas kom ikke op, ikke for alvor i hvert fald, men han var lige oppe i overfladen og hente et eller andet han tabte på vejen ned. Allan hoppede i efter Thomas, og jeg selv hoppede i, da Allan igen var oppe. Han snakkede lidt om et par torsk i den ene ende af vraget, og dem ville jeg naturligvis se lidt nærmere på. Jeg havde ikke harpun med, men måske kunne de tås ved halen.

Fint ser det ud

Jeg kom i vandet, sigten var + 10 meter i overfladen og temperaturen 4-5 °C. På vraget på ca. 11-12 meters dybde var sigten lidt mindre, men der var nok over 8 meter og jeg var ikke den første, der var i. Jeg svømmede lidt rundt og kunne godt se på artsrigdommen af livet dernede, at saltholdigheden på vraget sjældent var værd at skrive hjem om. Men torskene stod godt gemt i et hul, pænt store var de, men desværre mere end en armslængde inde, så de står der nok endnu.

Fine forhold

Jeg bandt af, vraget var ikke stort nok til at bære mere end et meget kort dyk!
 
Vi skulle jo have dagen til at gå, så vi sejlede mod Hven, mens vi overvejede mulighederne, skulle vi dykke mere eller skulle vi fiske lidt sild, for ekkoloddet viste massive stimer overalt, hvor vi kom hen. Men det var jo en dykkertur, så vi valgte at prøve om vi kunne finde Rubine, som ingen af os havde set i mange år.
 
På vejen mod Hven begyndte himlen at blive blå, vinden flovede og humøret steg. Da vi nåede frem til de prikker der var i navigatoren begyndte vi at se efter udslag på ekkolod og sonar. Vi fandt noget, der kunne være vraget, selv om udslaget på sonaren ikke var formidabelt. Og vi fik da også kaste loddet om en enkelt gang, og det skal der jo noget til, når der ikke er strøm og dybden sølle 15 meter.
 
Samme rækkefølge som før, blot var der tale om endnu kortere dyk for alles vedkommende. Vraget bestod af stævntræet og nogle spredte sten, til gengæld var sigten meget fin, også her tæt på ti meter.

Dagens fangst og et par Weissbier

Oppe i båden var der sommerferiestemning, solen skinnede og vi fik en lille en til at styrke vores helbred, før vi sejlede mod solen og Rungsted.
 
Kim R