24/8-2008

Lillebælt d. 24. august 2008-08-24
 
Da Manley for en uge siden spåede, at vejret i dag ikke ville blive til at sejle i pga. for meget vind, proklamerede han ved samme lejlighed, at vi skulle dykke i Lillebælt, hvor der samtidigt var Forum-træf for www.Dykkerforum.dk.
 
Jeg var ikke sikker på at kunne deltage, så jeg havde ikke meldt mig til. Men det kunne lige nås, så jeg kom halsende lidt før kl. 8, hvor der var afgang fra svømmehallen. Det var jo også passende at starte dykningen lidt forsigtigt op med et stranddyk efter den sidste pause – rusten kommer jo hurtigt, og det var jo et par uger siden, vi sidst var i vandet. Vi blev fordelt i tre biler og fik sendt Hjul og Lennart af sted efter Sten. Og så gik det ellers over stok og sten (ikke vores Sten) for at nå ”Søbadet” ved Middelfart kl. 10. Vi var dog lige ved at blive lokket på afveje af Allan H, der mente, at vi skulle benytte os af chancen og få fat i ægte fynske brunsvigere. Men Morten, Anders og jeg var standhaftige og lod os ikke distrahere, så vi nåede Søbadet præcis kl. 10.

Eliten ser vandet an ved Søbadet

Der myldrede af dykkere ved Søbadet, endnu flere end der ses ved Trykkerdammen på en sommersøndag, så det var åbenbart et meget populært sted. Også for andre dykkere, end dem, der skulle på Dykker-træf. Jeg var i øvrigt meget imponeret over, hvor mange dobbeltsæt, der vandrede rundt til et stranddyk, men det må de jo selv om (også Allan!).

En typisk svampe bevokset sten i Lillebælt

Det hele var lidt uoverskueligt, men vi kom relativt hurtigt i vandet. Vi gik i fra den lille strand, hvor der var et par hylder og vægge i den hårde, men ikke så solide, lerbund. At kalde det for et Wall-dive ville dog kræve en uddannelse som ejendomsmægler! Alle hårde overflader mellem 5 og 15 meter var begroet af flere forskellige arter gule svampe, der i en snæver vending kunne minde lidt om koraller. Der var mange havkarusser, men af store fisk så vi, dvs. Allan H. og jeg, kun en enkelt pæn torsk, men da vi ikke havde nogen harpun med, så er den nok derude endnu - hvis den da ikke blev fanget af den/de lystfiskere, der drev med snøren ude, ind mellem bøjerne med dykkerflag. Masser af strandkrabber og en del små eremitkrebs. På svampene var der også en del spøgelseskrebs, der lignede gennemsigtige mini-knælere. De var faktisk nemmere at se på billederne bagefter, end i virkeligheden. Der var også mange anemoner mellem stenene, flere forskellige arter. De var ikke ret store, men var meget talrige.

Søanemoner var i alle afskygninger

Lillebælt er jo kendt for strømmen. På førstedykket var den overkommelig, og vi havde samtidigt omkring 5 meter sigt, så alt i alt et rimeligt dyk, selv om jeg næste gang, jeg kommer på de kanter vil foretrække Kongebrogården.

Eremitkrebs og masser af spøgelseskrebs på svampen

Vi kom op, kom ud af grejet, og skulle ha’ en lille forfriskning. Det skulle hvepsene også, de havde meget lyst til netop vores colaer – det var aldrig sket med øl – og til sidst gik vi ned til strandkanten for at undgå de irriterende insekter.

Hvepse var der også mange af

Vi kunne så se ud over Lillebælt, hvor masser af marsvin muntrede sig i strømmen. Vi kunne se på drivende både og dykkere, at der var god fart på, omkring 2 knob, der hvor vi dykkede, og stærkere midt ude i bæltet. Flere af bådene havde svært ved at sejle mod strømmen, og trak helt ind til kysten for at finde ”læ” for strømmen, så der var flere, der næsten kolliderede med den store bøje med dykkerflaget. Vi benyttede os også af lejligheden til at se på en flok herreløse muskelhunde. Der var også en, der ikke var herreløs, men den fik ikke så meget opmærksomhed.

Der var ikke den store respekt for dykkerflaget

Men det var jo ikke bar sjov alt sammen, for Smeden droppede sin computer i dybet, eller hvor han nu ellers havde været. Men, han er jo jyde, og derfor regnede vi ikke med, at han havde gjort det med vilje for at få lov til at købe en ny. Han blev sendt i vandet og skulle se at få samling på sine ting! Vi stod i solen imens, og så hvordan han søgte alle andre steder, end der, hvor han havde været. Vi fandt så i mellemtiden ud af, at en eller anden havde fundet en Aladin ”Boomerang”, modellen som ikke kan kastes bort.

Lennart efter endt eftersøgning

Andetdykket var ikke nemt, dertil var sigten blevet for dårlig 1-2 meter og strømmen for stærk til at være behagelig. I parentes bemærket kan siges, at selv Manley indrømmede, at der var strøm. Da vi samtidigt havde set området ud for stranden på førstedykket, blev det et kort dyk for de flestes vedkommende. For nogen blev det blot til et par ture op og ned af de kæder, der holdt bøjerne ud for stranden, men der var andre, der fik sig en gevaldig svømmetur i strømmen En enkelt blev hentet i gummibåd, som heldigvis var til for det samme.
 
Herefter var det stort set bare at tage udstyret og kaste det ind i bilerne. Dog skulle Anders lige ha’ skyllet sandet af sine ting, før de fik lov til at komme ind i bilerne.

Mr. Sandman

Manley, som jo er en erfaren Jyllandsfarer, kendte en Burger King i Fredericia, så der blev indlagt et pit stop, inden det for alvor gik løs på landevejene. Køen i burgerbaren var imidlertid så lang, at Hjul, Sten og Lennart kørte med uforrettet sag. Manley, inkarneret Burger King fan, blev og det gjorde Søren også, for han kørte jo med Manley. Vi andre blev også, selv om ingen rigtig vidste hvorfor. At kalde det Fast Food ville være en overdrivelse af dimensioner! Men, de serverede heldigvis også kaffe...
 
Kim R.

Flokdyr, næææ nej ikke os!