23/7-2008

Minestrygeren og Ägil

ÆÆÆÆndelig faldt invitationen fra PPP til en onsdagstur efter lidt klynkeri fra både Kim og jeg. Flere nåede at melde til og de samme nåede at melde fra igen. I min arbejdskalender blev der hurtigt klikket ’out of office’ ’– tjekker sigtbarhed i Kattegat’.

Vejrudsigten så fantastisk ud - men at det gode vejr viste at lade vente på sig, er en lidt anden ting. I klublokalet blev forskellige muligheder for valg af vrag diskuteret, og da jeg ikke kunne mindes nogen sinde at have set hverken minestrygeren ell Ägir og brændstofs-økonomien ville være rimelig, blev disse to valgt som mål. Jeg kørte med PPP og båden fra Farum, og Kim smuttede forbi og hentede junior på vejen. Lettere overskyet, en smule blæst og en del større bølger ventede os udenfor Hornbæk, og det viste sig at være en god satsning at sagtne farten og få dragten på og lukket.

På Minestrygeren blev dræget smidt og PPP hoppede i baljen for at klare tjansen med påbinding. Imens riggede Kim og jeg udstyr til og på sædvanligvis fik vi klaret et par verdenssituationer. PPP kom i overfladen, svang på bedste uden-stige-manér udstyr og eget korpus op i båden. Der blev berettet om sigt på maks et par meter, men ellers fint, dog ikke så meget liv, men et par seværdighedsgenstande. Jeg hoppede i og Kim kom ned og gav en fin rundtur ud at se kande og kanon i stævnen. Vraget var ganske fint begroet med forskelligt liv: et par små nøgensnegle, en enklet sabella og kammuslinger – i hvert fald skallerne. Og langsomt tilbage mod agter fik vi rodet godt rundt i mudderet og Kim nåede vist at se en torsk - sagde han! Efter små 30 min bundtid begyndte det at blive en smule køligt, jeg begyndte opstigningen mens Kim bandt af. På bundtorvet opstod et par slåskampe med brandmænd - jeg havde dog de største fødder og vandt alle – undtagen én! Oppe i overfladen hjalp PPP med bly og bcd, men jeg lod en udfordring være en udfordring - i hvert fald indtil næste gang - og tog bagtrappen.

I mellemtiden havde vinden lagt sig, bølgerne var forsvundet og solen skinnede!

På Ägil var processen same same: PPP bandt på, Kim og jeg klarede verdenssituationen, PPP kom op – dog denne gang med fuld harpun. Sigten blev berettet som ikke overvældende god, men vraget med mere liv end husket fra tidligere. Same same, jeg hoppede i - startede dog med en kikser i form af våd tørhandske, der dog hurtigt blev omdannet til tør tørhandske; og Kim fulgte efter. Der er stadig en del marin sne, dog ikke så flotte aggregater som de g-node formede vi så i foråret. Nede på vraget var sigten absolut ikke fremragende – den blev dog heller ikke bedre af at Kim havde harpunen med og kravlede rundt nede i mudderet. Men liggende godt begravet i mudder kunne vi dog se et mindre eksemplar af ’efterladt torsk’. Da vragrundvisningen nåede til anden omgang, var sigtbarheden stadig ikke oppe i feltet af ok, så Kim fik lov til at klare mudderbadet alene, mens jeg studerede det mindre dyreliv på toppen. På bundtorvet gik kampen endnu engang med brandmændende indtil Kim suste forbi mig og jog dem alle på flugt. Tak Kim!

Oppe i båden igen – med fin entre, blev junior Rønn udfordret med at hive dræget op. Det viste sig dog ikke at være noget problem, for Kim havde valgt at fremvise junior, som en stærk dreng, og havde ladet dræget synke mod bunden efter afbindingen. Sikke meget nyt ’gammelt’-metal vi efterlader på bunden til næste årtusinds videnskab. Så ud over en ny stige ønsker vi os også et nyt dræg.

På vej ind mødte vi bornholmerfærgen i form af en katamaran og vi blev meget fristet til at sejle en tur ind igennem den. Men inden vi havde diskuteret en mulig fratagelse af Kim’s egnethed som bådfører færdig, var bornholmerfærgen for længst passeret. ÆV. Til gengæld var der massevis af marsvin.

I land fik vi hurtigt båden på traileren og pakket sammen. Og på vej hjem kunne PPP liiige lokkes til årets første vaffel-is og de sidste sladderhistorier, så nu er jeg vist mere end opdateret!

Tusind tak for en mægtig dag,

Lis