12/6-2007

Onkel Otto
I min barndom var solskins og sommerdage forbundet med onkel Otto. Det var ret beset min mors onkel og hans gren af familien var infiltreret i Pinsebevægelsen. De var meget højtidelige, men onkel Otto stod for os børn som en modsætning. En utrolig jovial og livsglad mand grænsende til det barnlige. Kunne han høre en ambulance eller udrykning, blev alle børnene straks proppet ind i Morris’en og af sted efter udrykningen. Gavmild og som noget naturligt gav han et barn på 7 år en 11 fods fiskestang i fødselsdagsgave, så han kunne fange sin første havørred ( hvorefter hans far konfiskerede fiskestangen resten af aftenen ). Onkel Otto havde arbejdet med sandblæsning og havde også fået sandblæst sine lunger og havde såkaldte stenlunger. Hans pivende, besværede og stønnende vejrtrækning kunne bedst afhjælpes med en snaps. Alle børn fra de var 10 år gamle kunne frit sejle hans jolle med 15 hk Mercury på Kerteminde Fjord, under 10 så måtte man ro.

Et tirsdagsdyk med 11 havbasser rummer noget fra min barndoms stemning. En god jovial stemning med godt humør. Af sted fra garagen går det kl. 17.30 præcist. Målet er Otto, et ofte valg. Et af Øresunds bedste vrag i kort afstand fra Helsingør. Vraget ligger lige midt i trafikseparationen, den nordgående trafik går østom og den sydgående vestom; som regel med stor afstand til midterlinien. Alligevel skal man altid være opmærksom, der kan forekomme skibe på afveje hvilket vragene i midterlinien vidner om og dels at det et skidt sted at foretage en fri opstigning, da der kan forekomme strøm.

Allerede et stykke før Helsingør kommer Kim i tanke om at tørdragten ligger hjemme, hvor lynlåsen havde fået en vedligeholdelsesbehandling. Når man pakker sit udstyr i flere biler og i båden, kan det være svært at overskue om det hele er med i de sidste minutter mens man blander luft, samler udstyr, fordeler og parkerer biler og deltagere, samt holder øje med om nøgler og øllerne kommer med.

På slæbestedet blev båden pakket. Der var lidt trangt med 11 deltagere, men af sted kom vi mod Otto. Havgassen trak ubesværet op og planede uden problemer. Vraget blev hurtigt fundet og dræget kastet. Om det var Mariannes overhåndskast med det 10 kg tunge lod, der gjorde usikkerheden skal være usagt, men det blev besluttet at hive det op igen. Det sad rigtigt godt fast i vraget, og Thomas måtte bruge alle sine kræfter på at hive det løst, men kaptajnens ord er lov. Derefter blev det smidt på et 23 meters lodskud, så det har vel ramt masten. Flemming og Sten bandt på, efterfulgt af en ren pigegruppe: Lotte, Lis, Marianne og Thomas. Derefter Per og undertegnede. Jeg var dog i den trange båd blevet viklet ind i mine seler, hvilket tog lidt tid at ordne, så Per måtte vente på bunden. Efter os kom sidste hold Karin og Manley. Nok har vi gennem årene prøvet mange ting: glemt at tage bly/finner på, lyne lynlåsen etc. Men jeg tror det er første gang en handske er blevet tabt. Den blev dog byttet med en af Thomas’s handsker, da han var på vej op af tovet.

Otto var som sædvanligt og dog. Der var sydgående strøm i hele vandsøjlen og således og på vraget. Ofte er der kun strøm f. eks i overfladen og ned til 3-6 m, sjældnere en dybere modsatgående strøm og endnu sjældnere strøm i hele vandsøjlen. Den sydgående strøm kan ofte give dårlig sigt, men måske var den lige startet, for der var trods alt 3-4 m sigt. Der var bundet på i bagbord side på broen, og vi svømmede agterud. Det er 3 uger siden jeg sidst var på Otto, men der er vist kommet et ordentligt hul i bagbord side, som jeg ikke har set før. Det virker som et stort stykke at hevet / faldet ud helt ned til bunden og der er en hulning ind i vraget. Jeg fik ikke set det ordentligt og må kigge på det næste gang. Vi forsatte ned på bunden og bagom den store skrue og ror. Man kunne mærke strømmen her og i ”medvind” gik det frem langs styrbord side. Vi svømmede op på styrbord side og i medvinden var vi hurtigt i stævnen. Inde under bakken har der også været rengøring for nyligt, for det er da en større bunke mudder, der er flyttet. Tilbage langs bagbord side til tovet på broen hvor vi nussede lidt rundt indtil Per gik op. Jeg havde masser af tid og luft tilbage, så jeg gik på opdagelse i bro-området. Der var også gravet her og et messinghåndtags-dims stak op som sværdet i stenen i Kong Arthur legenden. Det blev dog ikke mig der kunne trække den op.

Ved tovet overvejede Karin om hun skulle gå op. Hun frøs om den ene hånd, hvor hun havde Thomas handske i str. XXL på, men bed det i sig og tog en lille tur til. Strømmen var taget til og man blev nogen gange lidt betænkelig over kun at holde fast i tovet med en hånd. Mens jeg fik lidt sikkerheds-deko, sejlede et større krydstogt skib forbi, der dels gav os høreskader, en rystetur og undervandsdønninger helt nede på vraget.

Af havets skum.... (et eller andet med født og Havgasser)

Da alle var kommet op, blev havet dækket af skum. Om det var rester efter opvasken på krydstogtskibet eller sæberester fra Lottes tæthedstest af tørdragten, må stå hen i det uvisse, men Lotte var i hvert fald tæt. Vi tøffede stille tilbage til havnen i solskinnet. Vel tilbage i Farum afregnede vi: 75 Kr. for kørsel og sejlads. Flere af os havde savnet Kirsten, så vi måtte købe cafeteriets sidste pølser. En sommeraften med Otto.

AllanH