21 april 2005
LIBRA M/S– Dykning med overnatning..!
Efter megen kontakt frem og tilbage om dykning til Hveen eller Kattegat og hvem tager med og ikke med, blev vi enige om at tage til LIBRA M/S. Karin, Sten, Nissen, Torben og undertegnede ville gerne, selv om vinden så lidt kraftig ud, (det skulle vise sig at være noget opreklameret vrøvl!) afsted, vi mødtes I Farum ca. 16:15 Sten, Nissen og Undertegnede. Torben mødte vi nede på p-pladsen. Op I gummibassen med udstyret og afsted til Hundested for at møde Karin, men…. hvor var Torbens tørdragt?
Åhhh nej, den var jo lagt frem, men dog glemt at medbringe !! Vi tre kørte derfor mod Hundested og Torben hjem og hente dragten og derefter efter os. Vi mødte Karin komme sejlende ind I havnen som en ”havets prinsesse” I sin ”BAYLINER” af en motoriseret fartdjælvle! Nu blev fordelingen at Nissen (kommende ***) og Torben (kommet sidst!) sejlede I gummibassen imens vi andre tog ”fartdjævlen” (fed motorbåd).. ud af havnen med ret kurs imod LIBRA M/S, gummibåden lå ganske pænt I vores slæbestrøm så tiden derud varede vel en ca. 30 min. Torben og Nissen syntes dog at det havde været lidt hårdt. Nissens maske måtte dog også lide en krank skæbne, da Torben I en dønning landede på den.
Efter kort tids søgen blev dræget kastet –perfekt, Sten og jeg I vandet, jeg som ankom først til vraget blev mødt af et pragtsyn for guder! Absolut ingen strøm (heller ej I overfladen), ca. 10 m. sigt og et fantastisk virvar af søanemoner, sønellikken, store kæmpe torsk etc. Vi fik bundet på og var alene rundt, udenom samt indeni vraget – fantastisk! Igen I overflade efter ca. 42 min. (Sten skulle ikke engang tisse..), I gummibassen var Nissen, som var blevet lidt søsyg og Torben klar til at kaste sig I dette pragtfulde ”stillestående” vand. Ca. 10 min. efter fulgte Karin. Godt en 1/2 time efter kom Nissen og Torben i overfladen, Nissen fik meget hurtigt taget sin hætte af – der var noget der strammede.. stadigvæk en del hvid I ansigtet. Vi fik dem begge op I gummibassen og da man jo ikke havde det så godt, blev vi enigen om at de kunne begynde at sejle ”stille og roligt” (udtalelse fra Sten) imod Hundested.
Karin fik bundet af og var I overfladen ca. 10 min. efter. Gummibådens fart var dog lidt mere end roligt ,så efter at Sten og jeg havde fået Karin ombord, hevet dræget op og gjort klar til sejlads.. kunne vi ikke se gummibassen!
Vi sejlede mod Hundested med fuld skrue men mødte ikke gummibassen – hvor var de sejlede hen? Mørket var ved at tone frem og den ”store” lygte blev tændt, lysende mod land med håb om respons, var vi ved at være I Hundested havn – uden gummibassen! Hvad skulle vi gøre? vi sejlede I havn fik konstateret at de ikke var ankommet, Karin ville meget gerne have sin båd I havn I Lynæs inden mørkets frembrud, Jeg gik I land I havnen og Sten og Karin sejlede til lysnæs.
Jeg havde lige forinden set et ubesvaret opkald på min mobiltelefon, fra Torben (heldigvis), jeg forsøgte forgæves at ringe til ham.. Efter bilen og trailer var hentet lykkedes det at få kontakt – GÆT HVOR DE VAR?