1/10-2004
Bestyrelsesmødereferat fra d.1-10 2004
Deltagere: Karin, Sten N., Manley, Flemming, Hans J, Marianne, Morten, Kim R
Siden sidst:
- Hans i tryktank efter dekodykning med computer. Symptomer var diffuse
smerter og svækkelse i højre arm natten efter dykning. På RH iværksattes
behandling for trykfaldssyge og undersøgelse af dykkerprofil. Jf.
standardtabellen manglede 25 min deko. Da de fleste i klubben dykker efter
computer og måske noget aggressivt bør alle overveje efter hvilken profil
der skal dykkes (og dekomprimeres!). Hans mener, der er en genetisk
disposition og at det er hans forældres skyld! Indlæg til hjemmesiden og
indberetning til DSF (Hans Jessen).
- Tur til Weissenhäuser Strand. Turen var igen en stor succes og gentages
til næste år (Søren Nielsen). Beretning findes på hjemmesiden.
- DM i finnesvømning afholdt i Farum Svømmehal d. 25-26/9 – 04.
Båden:
- Skruen er udskiftet til en 13”, men skruen kan dårligt trække båden ud
af vandet. Ballerup Marineservice kontaktes ang. skruer og evt. garantisag.
Stålskrue overvejes og pris indhentes. (Manley)
- Navigator i båden udskiftes. Manley’s gamle navigator monteres i
Havgassen (Morten)
- Bøjlen på Havgassen skal repareres. (Lennart H.)
- Lanterne skal repareres og beskyttelsesbøjle monteres (Morten/Lennart
H.)
- Bådtrailere skal serviceres og lys/el tjekkes og evt. forbedres. Morten
kontakter ”lokale” eksperter og arrangerer. (Morten)
- Tømning af garagen for gammelt ”skrammel” en dag, hvor Hjul og Allan H
ikke kan! (Morten)
Nitrox:
- Besøg hos Nikon i Ishøj d. 7/9 2004. Klubben råder over et continiuos
flow anlæg. Deres procedurer er ikke færdigudviklet, men det er kun
instruktører, der betjener anlægget. Flaskerne er mærket og man har egne
flasker, der ikke er til rådighed for andre.
- Vi undersøger muligheden for, at have iltflasker i komressorrummet og
sender en ansøgning til svømmehallen om at have ”Iltflaske til godkendt
nitroxfyldestation i kompressor-rummet”. (Karin/Allan H.)
- Muligheden for at have nitroxanlæg i garagen undersøges nærmere
(Bestyrelsen)
Elever/uddannelse:
- Holdet er pt. på 10 elever og bliver måske udvidet til 11.
- Uddannelsen er ændret, så den nu består af en *-stjernet- og en **-stjernetuddannelse.
Krav til forudsætninger, viden, lægeerklæringer og færdigheder kan læses på
et opslag i klublokalet.
- Teoriprøver er fastlagt til 3/1 2005 for *-stjerne og 25/4 2005 for
**-stjerne
- Generelt indeholder uddannelsen flere åbentvands øvelser og mindre
bassintræning, hvilket lægger pres på klubben for at få afviklet
uddannelses- og erfaringsdyk samt prøveaflæggelse.
- Uddannelsen fordrer en stor indsats af instruktørerne, idet
instruktør-certifikat er et krav på både uddannelses- og erfaringsdykkene.
Da instruktørerne ikke må dykke med ret mange elever ad gangen (en eller
to), drejer det sig om ca. 200 dyk under uddannelsesforløbet. Erfarne
dykkere vil blive inddraget i arbejdet. Eleverne må højst udføre to
erfaringsdyk om dagen og hvert dyk skal vare mindst 20 minutter. Det bliver
koldt til vinter ikke mindst for eleverne i våddragt. Åbentvandsøvelser og
prøver starter i november/december!
- Elever orienteres angående instruktørstatus ved åbentvandsdyk og vores
afvigelse fra DSF’s oplæg. Elever skal ligeledes orienteres ang. ansvar og
underskrive et dokument for ansvarsfraskrivelse. Dette dokument er under
udarbejdelse i DSF, og har været det længe, men hvis ikke vi kan få det fra
DSF, udfærdiger vi selv et dokument. Om det er tilstrækkeligt ud fra et
juridisk synspunkt vides ikke, men det er bedre end ingenting.
- Orientering af elever og udarbejdelse af åbentvandsplan./kalender. (Hans
J./Flemming)
- Udfærdigelse af ansvarsfraskrivelsesdokument (Bestyrelsen)
UV-rugby:
- Turneringsplan for efterårssæsonen er kommet og viser 3 udekampe i
Kalundborg, Næstved og Maribo. Datoer for Havbassernes kampe lægges ind i
hjemmesidens kalender. (Manley)
- Kampen i Maribo kolliderer med julefrokosten og forsøges flyttet, helst
til Nordsjælland. (Bo)
- Hvervekampagne af nye spillere iværksættes. Materiale/opslag udarbejdes
og opsættes på relevante steder (Manley/Kim R.)
- Badebukser til UV-rugby bestilles af Allan H, når han har modtaget
størrelser fra spillerne. Manley undersøger mulighed for tryk. Andre
interesserede kan også bestille. Allan H. koordinerer. (Allan H., Manley,
spillere, andre)
Kompressor:
- Montering af ny kompressor planlægges til uge 45, hvor en del ”Basser”
er i Rødehavet. Ekstra filter monteres, så anlægget er forberedt for nitrox.
Manley aftaler design med TRIO-trykluft. (Manley)
Eventuelt:
- Tilmelding til dykkerture: Deltagere opfordres til at være mere
objektive angående egen formåen ved tilmelding til ture, der stiller store
krav. (Alle)
- Julefrokost: Mindre blodpølse, men ellers lige som sidst. Bent
koordinerer! (Bent/alle)
- Priser for at trække trailer på klubture overvejes og ændres, eventuelt
differentieres mellem stor og lille trailer. Turudvalget ser på sagen.
(Manley/Morten)
Datoer:
- 14/11 2004 kl. 15:00 til 18:00 UV-rugby i Kalundborg mod Kalundborg og
AUG2
- 27/11 2004 kl. 15:00 til 18:00 UV-rugby i Maribo mod Nakskov og UV-KBH.
Kampene forsøges udsat pga. julefrokost
- 27/11 2004 kl. 17:30 Julefrokost i svømmehallen
- 5/12 2004 kl. 14:00 til 17:00 UV-rugby i Næstved mod Næstved og Team
Nord.
Næste møde 29/10 2004 hos Kim R.
Kim R.