23/7-2004

”Sommerweekend” i Trelleborg 23.-25. juli 2004

Nu skulle det være – Østersøen skulle inspiceres af de få Havbasser, som var tilbage i Danmark. Blandt andre udenlandsfarende var far taget til Grønland og Kim R(eporter) taget til Holland for at bevise, at det kan lade sig gøre at få bilen med hjem derfra uden indbrud! PPP, Morten og Lotte var straks friske på idéen (faktisk er jeg ikke helt klar over, om det i virkeligheden var mig, der fik idéen til turen, eller PPP, der præsenterede idéen for mig, så jeg tror, det var min egen!). Thomas har øjensynligt andre venner end os (tænk sig!) og havde allerede en aftale om dykning i Østersøen i denne weekend. Skibet, de skulle sejle med, blev dog i havnen af (for mig) ukendt grund, og så ville Thomas godt lege med os alligevel. Allan H (ikke J) proklamerede hurtigt sin interesse, men efter ordre fra den virkelige chef om deltagelse i fødselsdage lørdag og søndag, blev det kun til besøg i Østersøen fredag. Under fanerne hos den danske delegation til Sverige meldte sig også Kim Andersen, og derudover ville Ken, Kirsten, Mikkel og Sten gerne støde til søndag. Ugen op til turen gik med mange praktiske opgaver: Hvor og hvordan skulle vi bo? Hvilken havn skulle benyttes? Hvad med luftpåfyldning? Hvad med mad – som jo fylder en meget stor del i enhver Havbasses liv?

Efter mange forgæves forsøg på at komme i kontakt med den meget hemmelige Trelleborg dykkerklub, besluttede vi at klare os selv. Teltene blev pakket, maden indkøbt, og vi fik lov til at låne Karins kompressor, hvilket gjorde en meget stor forskel for os – Tusinde tak, Karin. PPP hentede kompressoren, lavede service på den og fik den parkeret i sin bil. Så ventede vi bare spændt på, at det skulle blive fredag! Torsdag eftermiddag/aften gik med en del tumult om, hvordan vi fik søndagsholdets flasker med, da de var 4 med dykkerudstyr i bilen og ikke også kunne have 8 flasker. Efter mange mailen frem og tilbage blev denne hurdle dog også overvundet (nok det sværeste punkt på denne tur!).

Fredag: Endelig blev det fredag! Allan H (ikke J), Kim A, PPP og jeg mødtes i svømmehallen ved middagstid, fik Havgassen forsvarligt spændt efter PPP’s bil, pakker biler om og læsset de sidste 4 flasker til søndagsholdet i Kims bil. Ca. en time senere mødtes de sidste 3 (Thomas, Morten og Lotte) et sted på Amager, hvor den røde container heldigvis også havde fået plads til de sidste 4 flasker til søndagsholdet. I Danmark var det længe ventede sommervejr endelig kommet, men på vej over Øresundsbroen fandt vi Sverige indhyllet i tæt tåge – meget tæt. Under køreturen gennem Trelleborg kunne palmerne langs vejkanten dog anes. Allan H (ikke J), Kim A, PPP og jeg fik hurtigt afsøgt Gislövhavn for mulige overnatningsmuligheder og fik efter aftale med en af de lokale sejlere lov til at overnatte i telte og biler på sejlklubbens græsplæne lige ned til vandet. Havgassen kom i vandet under kamp med en møg sur svane, som mente at have eneret på området. Endelig ankom også den røde container, og alle 7 Havbasser blev pakket i båden.

Fredagens to dyk skulle foregå på Bonita, som var et dansk motorskib bygget i 1930, 3198 brt. Skibet sejlede med jernmalm til den tyske krigsindustri, da det i oktober 1941 blev på sejlet og sank på under 1 min. Kun 4 ud af 25 mand blev redet (kilde: Allan J(ikke H)). Der var dog en meget meget tæt tåge over alt specielt ud over vandet. Det er dog ikke noget, som kan slå de mest dumdristiske Havbasser af pinden, når man nu er kørt så lang. Thomas fik hurtigt bundet på, og pigeholdet kom i vandet. Sigten var formidabel for os, som ellers er vant til Øresund, ca. 12-15 m. På vraget var der ikke meget liv bortset fra myriader af blåmuslinger og heller ingen strøm. Voldsom larm ovenfra vise sig at være en kæmpe færge, som pludselig kom ud af tågen og fik de tilbageværende mænd i båden til at slippe fortøjningen og flytte båden i en vis fart. Dette betød noget ekstra deco til Thomas, som lå på tovet, men fortrak længere ned under seancen. PPP og Allan H (ikke J) var ikke helt tilfreds med de få fisk, der var på vraget, men ellers havde alle to gode dyk uden yderligere nærkontakt med store flydende objekter. Tilbage på land forlod Allan H (ikke J) os hurtigt, da Kim A kørte ham til toget i Malmø. Teltene og bilerne blev klargjort til natten, og de tilbageværende fik gang i grillen til meget møre bøffer, kogt kartoflerne, lavet salaten og varmet flûtes. Måltidet blev serveret med PPP’s vidunderlige pesto og dejlig rødvin.

Da duggen begyndte at falde og regnen vist var på vej, blev presenninger spændt op mellem PPP’s og Mortens biler. Det lignede mest af alt en sigøjnerlejr, men hyggen var ikke til at tage fejl af. Der blev vist også set et par Gin og Campari flasker på bordet. Morten var naturligvis rundt i havnen og charmere de fleste inkl. ispiger, mænd (!) og damer på kajen samt sejlklubbens medlemmer, som fik fortalt mange historier fra dengang, de selv dykkede og ”det var mange penge dengang”. For 6 dåseøl fik vi dog lov at tappe strøm i deres klubhus til vores lygter. Selv om det jo aldrig er sjovt, så måtte også denne aften have en ende.Vi skulle jo dykke næste dag.

Lørdag: Som på alle Havbasseture stod vi op kl. kvart over kvalme efter en nat med en del regn. Planen blev lagt over morgenmaden, og vi begav os mod Ares. Tågen var jo trods alt lettet meget ind over land, men da vi kom ud på positionen var tågen tæt – meget tæt. Morten var fornuftig og startede en meningsudveksling om, hvor vidt det var særlig smart at ligge på vandet mellem alle de store færger og øvrige skibe med en sigtbarhed på ca. 100 m. Da fornuft jo ikke rigtig er den stærkeste side hos de fleste af os Havbasser når det gælder dykning eller ej, trak Morten nogle hårdtslående argumenter op: De fleste vrag på disse kanter var jo blevet til vrag pga. kollision i tæt tåge. I det samme trådte en kææææmpe færge ud af tågen meget tæt på os og med kursen sat på vores position! Respekt! At hive et sådan argument op så timet må Morten i den grad komplimenteres for! Alle modargumenter forstummede, og Havgassen fortrak i en vis fart. Tilbage på land gik vi rundt som løver i et bur. Hvad skulle vi nu lave? Skulle vi tage hjem eller drikke os fulde? Vi fik af sejlere og andet godtfolk på havnen forskellige meldinger om vejret resten af weekenden – ikke noget vi kunne bruge til noget. Forslag om besøg på netcafé i Trelleborg for at tjekke af vejrudsigt kom frem, og hvad skulle vi gøre med søndags gæsterne? De skulle vel ikke køre over, hvis vi alligevel ikke kunne komme ud og dykke? Vores lokale vejrmand Sten kom på banen. Han ringede resolut til DMI, og vi fik melding om, at det ville klare op omkring kl. 15-16 lørdag eftermiddag for så igen at blæse op og regne søndag formiddag. Vi nappede derfor en lille eftermiddagslur og tog ud omkring kl. 16, hvor tågen var helt lettet. Vi gav Ares endnu et forsøg, og nu var der ingen tåge, bølger eller strøm – skønt. Ares var en svensk damper, bygget i 1883, 1151 brt. Skibet sank i 1906 efter en kollision, hvor hele besætningen blev redet.

Vraget står opret på sandbunden på 33 m vand og er et fint vrag. Ligesom på Bonita dagen før, var sigten ca. 12-15 m. og blåmuslinger var eneste liv på vraget. Endnu 2 dejlige dyk – denne gang uden forhøjet påsejlingsrisiko. Vi kom tilbage til lejren ca. samtidig med duggen, så grillen og faklerne blev tændt inde i hyggerummet under presenningerne. Tidligere på dagen havde vi lagt oksemørbraden i chili/hvidløg/ingefær-marinade, og Thomas fik, under mr. Weber (PPP)’s kyndige vejledningen, bygget en opsamlingsbakke til grillen. Salat, kartofler, grønne asparges, flûtes og Amarone var gode ledsagere til det perfekt stegte kød. Endnu en dag/ aften hvor hyggen i lejren var i top.

Søndag. Da vejrudsigten lovede tiltagende vind og regn i løbet af dagen, var der ingen tid at spilde. Solen skinnede efter sigende da morgenmenneskerne stod op, men det fortog sig hurtigt. Trelleborg dykkerklub var lokaliseret i havnen, men de skulle under ingen omstændigheder ud og dykke i det blæsevejr. Det skulle vi! Af sted til Brostensvraget, som var et fint træskib, med en stor skrue og en del torsk i alle sprækkerne. Efter et enkelt dyk var vinden taget så meget til, at vi, for at undgå søsure mennesker i båden, tog ind igen. Sigøjnerlejren blev pakket sammen, og netop som vi var klar til at køre begyndte regnen for alvor at vælte ned. Det regnede så resten af dagen. Turen hjem gik uden problemer og alt blev hurtigt læsset af eller pakket om i svømmehallen. En enkelt ”tak-for-turen-øl” og så hjem og sove!

Rigtig mange tak for en super dejlig tur til alle deltagende.

Marianne