13/6-2004

Hvor det dejligt ude på havet...

Der var så dejligt ude på havet. Søndag den 13. juni 2004 Vi startede som sædvanligt i Farum. Let overskyet kun svag vind og der var lovet godt vejr på dmi. Nu ville det sig hverken dårligere eller bedre at elve Havbasser troppede op så både Havgassen og Titanic II skulle i vandet. Toppe, pakke, aftale, og af sted til Rungsted. Marianne, Bengt, Manley, Henrik Lund, Kirsten, Mikkel, Flemming, Thomas, Peter, Lotte, og Ken.

Vi entrede bådene og efter at alt gods og mandskab var ombord tog Peter beslutsomt men alligevel nænsomt i styrepinden og vupti førte båden sikkert over havet til Landgangsbåden. Trods alle høje tilråb og stærke kommentarer fra nær og fjern holdt Peter koncentrationen og fandt vraget hurtigt. Stærkt. Havgassens mandskab optrådte med CMAS 3* træning og opvisning, ned og op med dræget. Hvad gør en 3* hvis bøjerne falder af? Osv. Osv. Dvs. vigtige hændelser der er gode at træne netop når vejret er godt. Mandskabet på Titanic II misforstod situationen og troede vi havde problemer. Landgangsbåden er ikke Danmarks bidrag til D-day. De tre danskere der deltog dengang i 1944 skal ikke have skylden for navigeringen. På bundet bevægede vi os rundt om prammen som er et smukt stykke dansk natur. Kammuslinger, nøgensnegle, stenbidere, torsk, børsteorme en enkelt men stor reje samt søanemoner i prægtige farver. Det blev alligevel lidt småkoldt efter en halv times tid, så det var skønt at komme op til et par gode landgangsbåde af Kirstens. De var endnu lune.

Næste dyk skulle foregå ved cementprammen. Da vi kom frem var politiskolen, på udflugt, kommet før os. Disse unge gæve betjente i dykkeruniform bød os velkommen og inviterede os til at anvende deres tov. Næ tak, kan selv. Og efter et par snurreturer rundt om patruljebåden stod dræget, trods stærk strøm, på prammen. Godt gået Peter. Dræget ramte åbenbart så godt og hårdt at da de første hold var gået i vandet efter påbindingen blev prammen delt i to. Hvilken del der herefter drev med strømmen står i det uvisse. Men deko-bøjer begyndte at vise sig i overfladen. Vore både drev truende tæt på politiskolen og aspiranterne på patruljebåden fotograferede og kom med overbærende bemærkninger. Men søde og rare var de.

Thomas der havde registreret afrivningen kom Marianne og Lotte til undsætning på bunden. De mente dog ikke at de behøvede hjælp, men var dog benovet over denne gentleman med alle hans imponerende fagter og fulgte med. Mikkel og Flemming var på vej ned ad tovet da frarivningen skete. De var ikke synderlig imponeret af påbindingen med dræget der lå 30 meter fra vraget. Men de havde jo fået beskeden at der var bundet på og som de pæne mennesker de er svømmede de lidt rundt og fandt prammen til sidst. Da de var kommet op, var det først efter anden øl, at tiøren faldt, og det gik op for dem at det trods alt ikke var en havbasse-påbinding.

Solen skinnede og vejret var bare så godt. Så det var en ekstra stor nydelse at være sammen med en flok engageret og rigtig dejlige mennesker. Så er det vidunderligt at være Havbasse. Der blev tid til en Amerikaner, den med flødebolle og kalorier, i Rungsted Havn. Turen gik herefter hjemover til Farum med betaling og af-briefing. Efter flaskefyldning gik turen til stemmeurnerne og kødgryderne.

Flemming tillllllyyyykke med de 100 dyk!!

Havbasserne! De længe leve!

Hilsen Ken

Mere fra turen.....

Med Mikkel og Flemmings øjne.

Til start, vil jeg lige understrege at jeg ikke ønsker at kommentere vragsøgningen på landgangsbåden - så længe at man ikke er bedre selv, så skal man nok passe lidt på at udtale sig!!!! Alle gode gange tre.....

Vores beskrivelse af forløbet på cementbåden. Pga. af strømmen og politiskolens båds placering var Thomas nødsaget til at rykke loddet en del mere nordlig, så der var plads til havgassen. Mikkel og jeg var klar, vi aftale at mødes på bunden, jeg gik i og ned af ankertorvet nået bunden i kæmpe sky af sandstøv og kunne ikke se 5 cm., Mikkel var da ikke kommet ned endnu, jeg steg lidt op i håb om at kunne se mere, Mikkel ankom til bunden og lidt efter kunne vi se bunden! men der var sgu ikke noget vrag!!!!! hvad gør en klog? vi søgte rundt i ca. 5 min. og var nok lidt heldig at finde vraget igen stadig med en sigt på 5 cm. Målet måtte herefter være at lokalisere ankertorvet, Mikkel fulgte bagsiden af mine finner og vi svømmede rundt om hele vraget uden held selvom at sigten blev en del bedre da vi kom væk fra landingsstedet! Da vi stort set havde svømmede hele vejen rundt om vraget fandt vi dog politiskolens ankertorv, på det tidspunkt signaleret Mikkel at han frøs, vi blev dog enige om at prøve at søge nord/syd efter vores ankertorv - men uden held!!!!! tilbage til politiets og opstigning af denne.

Vi fik foretaget sikkerhedsdeko og gik i overfladen hvor vi kunne konstatere at det var rykket godt rundt på bådene. Det viste sig jo så, at da jeg var på vej ned af ankertorvet var loddet revet sig løs af vraget og landet en del væk fra vraget - så lidt heldigt at vi fik fundet det igen, ellers måtte vi jo til at foretage fri opstigning ( det måtte Kim og jeg sidste gang...:)

Så det dyk kan man vist godt kalde et "søg og find" dyk.

/Flemming

Jeg ville meget gerne havet haft skrevet lidt om turen. Men efter det total meningsløse overfald på lille søde mig, i havnen, af en sindsforvirret mandsperson men et bådophaler håndsving, så kan jeg ikke huske så meget. Jeg vil i den forbindelse gerne sige tak for den udemærket førstehjælp der straks blev givet, det er nu meget praktisk at have vores egne læger med ud og dykke. Hjerte lægen slog hurtig fast, at det nok ville haft været bedst med en 10 sting eller deromkring, men da der var mangel på sytråd, blev der fixet med et plaster, desværre uden Anders And eller Mickey Mouse. ØV

Dækker vores så udemærket DSF forsikring for sådan en dykkerulykke?????????? Kan man få økonomisk hjælp så man kan føre retssag mod denne voldsperson?????????

ppp