Ja, som overskriften antyder har vi - imod vores vilje - måtte opgive titlen "ælling", vi er kommet igennem og er nu blevet dykkerer - eller hva? Ja vi mangler jo noget erfaring, så derfor nu kun andrik. Så det gælder om at få noget erfaring,
Søndag den 2 Juli, Whaauuu! Sol, skyfri himmel, det er lig med dykning. Grejet, drikkevare og noget spiseligt i bilen og af sted til svømmehallen. Det er ikke til at fatte kun 10 mand, gad vide hva' de andre laver! Flaskerne toppes, Henrik, Bent, Peter m.fl. bestemmer sig til, at vi tager til Minestrygeren. Havgassen og Manleys båd hægtes på, dvs. Juhl har hentet Havgassen hos Lennart, hvor den er opmagasineret til porten til garagen gøres høj nok!
Dennis, Juhl, Peter og Manley ligger køretøjer til. De sidste med hver sin trailer med båd. I Hornbæk sættes bådene i vandet hurtigt og kvikt, dog hindres vi i mindre grad af Hellerup Sejlklub's Juniorafdeling der er på sommertur. Det hindre os ikke i at være hjælpsomme og trække en af dem ud af havnen.
Manley er først fremme på positionen og er ved at ligge bøjer på vraget. Efterfølgende klædes om og Manley hopper glad i vandet for at binde på. Han kommer dog hurtigt op, da den fragt båd der sejlede forbi medens vi klædte om har forsat begge bøjer, pga hækbølger og stærk strøm.
Sten og Bent gjorde sig nu klar til at gøre forsøg nummer 2. medens Manley søgte vraget og lagde bøjen ud. Vi sejlede nu mod strømmen væk fra bøjen og ca. 50m fra hoppede de i vandet og drev f.... hurtigt mod bøjen. Bent dykkede før bøjen og ramte. Hvorimod Sten der dykkede lidt senere ganske enkelt røg forbi bøjen. Vi samlede ham, sejlede tilbage og smed ham i igen. I mellemtiden havde Bent bundet på ved spillet nede agter og modtog Sten til en 12 minutters tur inden luft niveauet tvang dem op.
Jeg selv hentede erfaringer i rigt mål. Det startede med at skulle i vandet fra den nye båd - ved vandgang stræk benene ellers slår båden, i strømmen skal der faktisk holdes fast i linen og turen frem til linen krævede sin mand. Aftalen med Peter, min makker var at jeg skulle bare dykke og han ville følge mig. Turen ned af to(r)vet var ret hård og foregik hånd over hånd. Jeg stoppede dog jævnligt for at trykudligne og tømme maske. Ja, jeg kunne have smidt snorklen langt væk, strømmen vred den rundt således at masken langsomt fyldtes. Men hva' ned til vraget (24 meter) kom jeg, også! Efter 4 minutter ankom Peter - senere fortalte han om problemer med tørdragtshansker :-( Da Peter nedkom, havde jeg kun 140 af de oprindelige 200 bar tilbage og fortsatte med vanlig iver at ilte mine omgivelser. Strømmen forsvandt næste helt et par meter før vraget - hvilken lettelse.
Vi koblede os nu sammen, checkede luftbeholdning og svømmede langs siden mod øst dog ikke længere end ca 15-20 meter fra tovet. Vi fortsatte frem til jeg nåede 100 bar og så gik turen tilbage. Ved tovet med 85 bar blev vi enige om at forsatte mod vest 20 bar og derefter vendte tilbage til tovet igen. Opstigningen var det samme vanskelige forløb som nedstigningen. Forløbet blev dog brudt da vi mødte et nedstigende hold. I passagen, fik jeg fat i torvet, men ikke rigtigt og røg 5-10 m opad inden jeg fik kontrol over situationen. Her ventede jeg til Peter igen kom til syne og fortsatte så op til den helt store prøve. Omstigningen fra tovet, til siden af båden, videre til lejderen og så opad den. En svømmefod imod strømmen og om på den rigtige side af trinnet - GISP! Svækling er ikke mere kun et begreb - f.... til kamp. Senere tog Karsten turen og fik foden rigtig i klemme - av!
Efter at vores venner fra havnen to fyre og en pige havde bundet af, som tak fordi de måtte ligge sammen med os, bjærgede vi dem og bøjerne, og tog tilbage til Hornbæk. Her havde flere benyttet den dejlige store rampe til parkering! Hvilket gav Peter og Manley lejelighed til at vise slalom kørsel med trailer. Hjemme fyldte vi flasker og betalte 80 kroner til turkassen for en god dag, med et godt dyk.
Andrik X