Ællinge oplevelser, 2. afsnit

Stemmeret, kan en uvidende ælling stemme? Ud-i-egen-selvhøjtidelighed: Selvfølgelig kan en ælling stemme, men hvo'f' stille så uintelligent et spørgsmål, og så lige før en generalforsamling! Den (generalforsamlingen) forløb kontant, hurtigt og velkontrolleret, der synes ikke engang at være optræk til diskussion - faktisk var forklaringen ganske enkel pigerne (Trine & Lærke) diskede op med et aldeles skønt måltid mad! Også er der ikke sagt et ord om at en meget kontant, og formodentlig loyal Havbasse var sat på posten som ordstyrer. Og endnu mindre om, at udvalgsposter er besat på livstid og tildeles efter princippet, hvor mange bogstaver hver enkelt har udtalt i forløbet af generalforsamlingen. Vores spæde ønske om, at drengenes omklædningsrum måtte blive udstyret i lighed med pigernes, som beskrevet i sidste nummer af dette ædle klubblad, blev af frygt for repressalier derfor aldrig fremsat.

Vi ællinger er meget taknemlige for den uddybende artikel om den "line" - Undskyld, vi er stadig ikke helt klar over hva så'n en line hedder på havbassesprog - der sidder mellem et korrekt konciperet dykkerpar. Med hensyn til "flaske" så er vi blevet lidt usikre. Vi vil derfor bede alle i klubben om at hjælpe til, således at vi ikke uforvaret glemmer at medtage både luft- og mælke-flasker. Faktisk kan vi godt forstå behovet for den nye båd, med alle de flasker der skal medbringes.

Med hensyn til navne ændring fra "ælling" til "kutling" o.l. står vi meget uforstående over for, hvor så irrationelle ideer stammer fra.

Fra Teori lokalet kan vi berette, at vi har fundet ud af, hvordan dyktiden kan forlænges: Brug standard tabellen og altid den side med "9 meter" - det kan bedst betale sig, da det ikke er nødvendigt med det der deko-halløj. I det med helbredet har Nikolaj forsøgt, at fortælle os en historie om hul-i-hovedet, og hvordan man nemmest fylder hullet op med - spring lige de næste par ord over hvis du ikke kan tåle slim og blod - slim og blod. Og i hallen har vi lært ikke at svømme op hurtigere end 10 meter per minut. Dette burde også undgås ved at anvende "9 meter" standardtabellen. Ret fikst synes vi selv :)

I hallen er vi endelig blevet sluppet i vandet efter adskillige makkercheck - faktisk ret kedeligt idet vi ikke må variere checket fra gang til gang. De meget sparsommelige trænere lader os kun anvende et mundstykke ad gangen per par. De har i deres ophøjethed oven i købet givet deres overdrevne sparsomlighed et navn: "Makker ånding" - Det er ikke nemt at vide hvad trænere tænker!

Jakob har på glimrende vis illustreret hvordan man ikke skal "lege" i en svømmehal, desværre brækkede han benet udenfor vores undervisning, hvorfor han skyndsomt har ladet det gro sammen igen, så han er parat til næste time. Ja, det er virkelig ikke nemt at vide om trænere tænker.

Ælling X

PS. Det er nemt at vide hvad en havbasse tænker! Bare tag et kig på båden!

***** Stort - Større - Størst - Havbasse *****