Det startede sådan set bare med, at vi mødte op til undervisningen, fik udleveret en mængde materiale, hvori der for det meste står at man ikke kan dykke! Specielt bed vi mærke i, at man ikke kan dykke, hvis man har indtaget alkohol eller andre stimuli. I praksis synes det nemlig at være lige modsat, hvis du ikke tror os så læs bare en af Havbassernes turberetninger.
Nå, tilbage til ællingetræningen. Vi er nået igennem Boyles, Charles, telefonloven og nogle andres love, samt begyndt på noget med hjertet og kredsløbet. Telefonloven, nå er det så lang tid siden du tog certifikat, det er den med at når et legeme nedsænkes i vand så ringer telefonen nogen referer også til den som Archimedes lov.
Selvfølgelig sidder hjertet det rigtige sted ellers var vi aldrig blevet optaget på Havbassernes Ællingehold. Det er utroligt hvilket pensum vi skal tæskes igennem bare for at svømme lidt. Og Nikolaj påstår hårdnakket at vi skal starte i venstre forkammer!. Venstre forkammer det er altså det der sidder til højre på din makker - simpelt :)
Vi er også startet på den praktiske træning og har alle bestået ABC prøven. Hans har efterfølgende holdt os oppe af vandet for at lære os at lave makkercheck det er faktisk ret omfattende, gad vide om vi nogen sinde kommer til at dykke? Specielt skal vi lære at spænde flasken fast, udi egen erfaring siger han, at det ikke er rart med en kun delvis fastspændt flaske. Den historie er en af de gode for Hans overlevede.
"Hvem fanden har fyldt flasker!", nu er Jakob vist lidt sur. Vi blev dog reddet, Manometret var defekt så fyldningstjansen fortsætter med at gå på omgang.
Historier er en meget vigtig del af vores undervisning. Hans anvender historierne til at overbevise os om, at man godt kan dykke påtrods af hvad teoribogen siger. Det gør han fortrinsvis ved at fortælle historier om hvordan man nemmest kommer tilskade. Kort opsummeret skal vi tage ud på vandet med halvtom og løst fastspændt flaske, dykke dybt, svømme væk fra makkeren, samt undlade at tryk udligne underopstigningen, der selvfølgelig skal foregå hurtigst muligt. Dermed er grundlaget for flere gode historier lagt, vi ællinger skal bare lige slippes løs på dybt vand. Trusler om kommende afsnit bør ikke tages seriøst.
Ælling X