Sugemalle

Sugemalle. Ny art for Skandinavien: sugemalle observeret i danske farvande. Det er en zoologisk sensation, at det er konstateret at den sjældne sugemalle, Silurus oratubium L., findes i Danmark. Sugemallen er en yderst sjælden fisk, og den er meget vanskelig at iagttage. Den er aldrig fanget af fiskere, hverken sten-, perle- eller fluefiskere. Den lever en skjult tilværelse og viser sig kun i korte øjeblikke, men dens tilstedeværelse kan alligevel observeres på grund af de skader den forvolder. Sugemallen hører til mallerne, en artsrig familie, der tæller flest ferskvandsfisk. Men ligesom stenmallen og skallemallen er sugemallen speciel ved også at forekomme i saltvand. Ferskvands sugemaller har oprindeligt levet af at suge insekter i vandoverfladen, på samme måde som ørreder kan tage døgnfluer der sejler afsted på overfladen i et vandløb. Et andet yndet fødeemne, som nok er en livret, da de kan lide mad, der ligger tungt i maven, har været frøkapslerne af kiddike. Det er en ærteblomst plante der har pellesnorsagtige bælge (se figur) hvor frøene sidder som i ærter. Frøene er kuglerunde, meget tunge og ligner nærmest blyhagl, og har besynderligt nok en metalagtig smag. Sugemallen er en ret stor plump fisk (se figur). Den er besynderlig i forhold til andre maller bl.a. ved at den mangler både skægtråde og sugeskiver. Men til gengæld har den en ret lang og spids sugesnabel, som hos de store individer kan suge med en betydelig kraft. Bælge af kiddike, som står langs vandløbene og visse steder rager ud over breden, har således nærmest kunne plukkes med den lange snabel. Det menes ikke der er nogen grænse for hvor store, de kan blive, og i saltvand kan mallerne således opnå en ret anseelig størrelse. Deres fødevalg er afhængig, af hvad de kan finde flydende oppe i overfladen. Der er i saltvand ikke mange flydende insekter, og det menes at det er derfor, at det kun er store eksemplarer af arten, der kan opholde sig der. Det er nok især måger, der må holde for, især dem der er ringmærket. Men deres livret har de ikke glemt, og hver gang de ser noget der ligner bælge af kiddike, så forsøger de at snappe det. Desuden har de i områder med meget strandjagt støvsuget bunden for blyhagl, der vejer godt til i maven. For en del år siden blev en meget lille og ung sugemalle fundet skyllet op på stranden ved Vesterhavet. Den blev bragt til undersøgelse på det veterinære ambulatorie på Landbohøjskolen. Et par unge dyrlæger obducerede den og konstaterede en del blyhagl i maven. Da haglene ikke havde den facon som er fundet i ænder der har brugt dem som kråseflint, blev det konkluderet, at den var skudt på nært hold med et haglgevær. Men da den desuden havde en del blylodder fra lodliner som dem man tidligere brugte til at lodde dybden fra skibe, er det nu nok noget den selv har suget op. Rigtig store og gamle individer menes at miste en del af lugte og smagssanserne. Det betyder derfor at de kan tage fejl af blybæltet på en dykker og frøbælge af kiddike. Da det desuden sandsynligvis er mange år siden de som små spiste kiddike fra åbrinken, er bedømmesen af størrelsen heller ikke noget der gør dem mistænksomme, og de kan således sluge et blybælte helt, i den tro at de endelig igen har fundet deres livret. På en tur til vraget Robert lige nord for Ven har Havbasserne mødt sugemallen. Der blev dykket fra Titanic II, som sejlede over vraget flere gange for at nyde ekkoet på loddet. Mallen har givetvis ligget nede ved vraget og ærget sig over at moderne både benytter akustisk ekkolod i sedet for det gammeldags lodline med et blylod. Men med store forventninger og ubemærket på ekkoloddet har den nærmet sig, og lige da skipper sprang i vandet har den snuppet blybæltet fra ham med et kraftigt meget velrettet sug. Det varede lige et øjeblik, inden han opdagede det forsvandt, men vanskeligheder med at synke fik realiteterne frem. Og en bemærkning om blot at lukke vand ind i dragten fandt ikke gehør. Så der måtte lånes et andet bælte, inden de 37 m tur ned til vraget. Vi havde måske håbet at få et glimt af den nede på bunden mens den lå og fordøjede, men mallen lod sig ikke se mere den dag. Jeg har selv oplevet et møde med en sugemalle. På en uddannelsestur havde Kim og jeg netop sendt et par ællinger i vandet fra en lille gummibåd ca. 7-800 m fra Sjællands Oddes nordkyst, og sejlede mod land for at hente et nyt hold. Pludselig viste der sig en krusning på overfladen, og styrbords side af gummibåden blev suget ned i vandet. Hele gummibåden blev trukket omkuld og endte med bunden i vejret. Vi blev slynget ud i vandet og lå pludselig og kæmpede i et virvar af skumsprøjt. Heldigvis havde vi hverken blybælter på og ej heller noget somhelst tungmetal ombord, men mallen har nok kunnet fornemme et eller andet på bundbrædderne, hvor vi få minutter forinden havde haft to bælter liggende. Ved den dukkert gik påhængsmoteren i stå da den fik suget en del vand ind gennem luftindtaget, og efter at vi fik bakset båden på ret køl igen var den derfor ikke til at få igang. Så turen ind blev en sej padletur med et par uduelige plastikpadler. Så vi slap billigt, og heldigvis blev ingen af de svømmende dykkere opdaget af mallen. Men vi oplevede den kollosale kraft hvormed sugemallen kan sætte gang i sugesnablen, og fik i høj grad respekt for væsenet. Det er i Havbasserne besluttet at indsende alle observationer om sugemalle til forskerne på Zoologisk Museum. Jeg vil derfor gerne opfordre alle, der ser tegn på sugemaller om at indberette deres observationer, og om muligt fange et eksemplar. Med de erfaringer vi allerede har om sugemaller, synes den bedste måde at få fat på et eksemplar på, at bruge et blybælte der løseligt er sat fast på en stor bøje der flyder i overfladen. Blybæltet skal være forbundet med en kraftig kæde der skal være spændt godt fast til noget meget tungt. Derfor synes den eneste mulighed at bruge en skibsdok, hvor lokkemaden er anbragt inde i bunden af den åbne dok. Når mallen så har slugt bæltet og sidder fast på kæden inde i dokken, gælder der bare om at få lukket portene i en fart, og så pumpe vandet ud. Men om det er muligt, er der ingen der ved. Det ville være spændende at forsøge, hvis vi kan få et samarbejde med et værft, men nu må vi se om vi i det hele taget møder mallerne igen.

Hans Jessen