Norderney d. 19/9 2929

Endelig en ”stabil” vejrudsigt, der flere dage i forvejen havde lovet svag vind på en weekenddag. Optakten var dog hård vind i flere dage, så man var alligevel ikke helt sikker på om det kunne blive til noget, men det blev det! Tilmeldingerne var mange, men efter et par frameldinger blev mit nummer så meget frem (fra nr. 7 til nr. 5), at  jeg kunne komme med..

Gensyn med Smygehamn – lugten er der stadigvæk…

Vi var 6 personer, fik samlet os i to biler. Dennis og Steffen kørte kl 8 mod Smygehamn, vores bil med Kasper, Troels, Kenneth og undertegnede, skulle på Kaspers foranledning proviantere til turen. Efter at have reddet REMA’s omsætning fik vi fart på, kom let ind i Sverige, og nåede også Smygehamn i fin tid før Havgassen. Det er altid rart at nyde den friske luft på havnen, der ikke er blevet bedre selv om der var ryddet pænt op overalt. Vi fik hurtigt skampakket Havgassen med alt muligt dykkerrelateret skrammel og  skulle langt ned i Østersøen.

Utålmodige mennesker…

Vi var ikke helt sikker på hvordan ”gammel sø” ville fungere sammen med Havgassen, men det gik bedre end det vi alle havde frygtet. Vi kunne sejle med 26-27 knob hele den lange hele vej, tilmed tørre og uden alt for mange nyreslag. Vi havde fornøjelsen at møde Anders fra Rødvig med Allan og Sten Matthiesen ombord, de var på skærende kurs og skulle på et eller andet nyt gammelt, der også lå langt væk…

Skræmmende syn

Da vi nåede frem til Norderney kunne vi se den tyske flåde holde godt øje med os, eller en mulig russisk invasion, men de holdt sig på afstand hele dagen, og generede os egentlig ikke, selv om vi undrede os lidt over hvad de lavede.

Der bliver slæbt noget med ned…

Men, vi skulle jo dykke og vi fik da også hurtigt fundet vraget, hvilket heller ikke er så svært med så stor en kasse. Vi ville kaste på overbygningen højt i vraget. Vi fik smidt lod og bøjer overbord og så at hele tovet blev trukket ned.. Vi lå helt stille ved bøjerne, der var ingen strøm, så det så spøjst ud, der skulle være en del ekstra tov ude, men  det var der ikke.

Kasper på kanten

Jeg hoppede i for at gøre fast og kunne til min store glæde se, at sigten var formidabel (+ 15 meter) og let strøm på vraget, når man kom ned i varmen. Man skulle lige fordi det kolde vand på 20 meters dybde, hvorefter temperaturen steg igen til 13 grader. Loddet var faldet igennem det eneste hul der var, en ventilationsskakt på en halv gange en hel meter, så det var godt kastet. Selv i stærk strøm ville den kunne holde en dykker på vej ned ad tovet.

Torskene gemte sig, når man kom tæt på…

Det var enkelt at stå op og hale det hele op og gøre rigtigt fast i bagbords side, hvorefter jeg kunne smide min dekoflaske og begynde at sondere terrænet. Det er et par år siden jeg havde været der sidst og der er sket yderligere nedbrydning, men ellers ligner vraget nu sg selv fra tidligere. Det er et  fint vrag med masser af rum at besøge og mange dimser man kan pille ved. Alt er kæmpe stort, også nogle af de torsk, der gemmer sig rundt omkring.. Jeg brugte det første dyk med at besøge stævnen og der var masser af indtryk og muligheder, men tiden går hurtigt når man hygger sig, og inden jeg vidste af det, skyldte jeg så meget på tovet, at jeg hellere måtte søge mod overfladen.

Kasper med sin nye nissehue

Selv om man ikke fryser er deko på et bundtov ikke sjovt, det eneste man kan gøre er at se på sekunderne, der tæller meget langsomt ned, og så lidt på goplerne i den svage strøm. Sigten var ikke god i overfladen, men der skal man heller ikke bruge den til noget. I båden var Steffen sidste mand, og han fik hurtigt gjort sig klar og hoppede i.

Der var en del ulke rundt omkring på vraget

Der lå folk på tovet, alle havde fået med dekohammeren, men det er jo den pris vi på forhånd vidste skulle betales…

Vi skulle jo have et par timer mellem dykkene og de gik jo som det plejer med helt sandfærdige historier om egne og andres bedrifter…

Overfladetiden gik hurtigt

Jeg indledte runde to, så vi kunne nå hjem inden det blev mørkt. Denne gang var der lidt mere strøm på vraget og sigten var måske heller ikke helt så god, men der var mere end 10 meter. Jeg lod mig glide med strømmen mod agten, hvor der også er en del kahytter  og andre rum. Vi havde desuden haft en diskussion om man kunne se skruen eller ej, og det kunne man lige netop, dvs. det øverste af et skrueblad. Man kunne i øvrigt se et helt skrueblad på agterdækket, så man behøvede ikke at lede nede i slammet…

Op efter en dejlig tur i dybet

Efter besøg indenfor i et par af kahytterne og en tur rundt ved maskinen var der igen en straf, der skulle overstås. Og efter den kunne man komme op og ud af det ikke helt tørre grej. Igen var illusionen om en tør tørdragt bristet…

Så mangler vi bare resten af vejen…

De andre fik efterhånden gjort sig færdige og da sidstemanden kom på dækket var der en fortjent forfriskning inden vi sejlede nordpå. Der var lovet en smule vind sidst på dagen, og endnu en gang må man imponeres over Havgassens evne til at få vandstænk indenfor. Det hjalp dog at sætte farten lidt op, selv om man skulle tro det modatte…

Vi nåede Smygehamn kl 19, og vi nåede Farum godt et par timer senere…

Kim R