Kattegat d. 20/9 2020

Efter en overvældende interesse for fladt vand og langtur, blev der udstukket en plan om at tage på Kronprinzen. Alt dette skete helt uden min viden, for jeg kom kun lige før afgang. Vi fik pakket os i et passende antal biler, havde både Havgassen og -Tasken på slæb og kørte til Gilleleje.

To både gøres klar til langfart

Tågen truede i Farum, men heldigvis blev sigtbarheden bedre jo længere nordpå vi kom, og til sidst var det blot meget overskyet. Gilleleje var fyldt med biler, der var stort set ingen p-pladser tilbage, men det lykkedes dog på mirakuløs vis at komme af med køretøjerne.

Så er det igen tid til at slæbe…

Så gik det nordpå med høj fart over et helt blankt hav, der kun blev brudt af bådenes skumsprøjt – ikke mindst Havgassens, der som bekendt kan ses på lang afstand. Da vi var en snes sømil nordpå kunne vi ane en båd, der lå på Kronprinzen, det viste sig at være en dykkerbåd, og de kunne fortælle om rigtig dårlig sigt på vraget, under en meter, så vi måtte jo hellere finde noget andet. Efter en rådslagning valgte vi Odin, eller Torbjørns Trawler, som den også hed engang.

Det er kun Havgassen, der kan flytte alt et vand…

Jeg fik fornøjelsen af at gøre fast, ingen strøm og krystal klart vand lige ned til 25 meter, desværre ligger vraget væsentligt dybere, og dernede var sigten lige så ringe, som meldingerne fra Kronprinzen. Men der blev gjort fast og jeg fik en tur rundt på vraget. Jeg kunne dårligt huske hvordan vraget så ud, og jeg blev ikke meget klogere i den usle sigt. Men det stod kølret og relativt helt, så det var nemt nok at navigere. Og stroben, der var sat højt i det klare vand, gjorde det ret nemt at finde tilbage. Der var noget hvirvelløst liv, men det overdådige fiskeliv, vi havde håbet på, det udeblev…

Men, dybden kostede dyrt for de fleste. Vandet var helt klart under bådene, så der var frit udsyn til alle de andres bobler.

Der var til eftertænksomhed på tovet

Vi ventede på Dennis, som var dernede helt alene og længe… og diskuterede i mellemtiden hvad vi skulle dykke næste gang, To gange dårlig sigt var jo ikke noget godt udgangspunkt, men vi enedes om Snorre/Stenfragteren, for den lå noget lavere og ville måske byde på brugbar sigt. Vi sendte Havtasken i forvejen, så de kunne gøre fast, og vi kunne høre larmen fra motoren meget langt over det helt spejlblanke vand.

Havtasken i forvejen

Pludselig kom der lidt liv i vandet et stykke fra båden, hvor nogle småfisk sprang ud af vandet og pludselig så vi hvorfor, de blev jaget af tun, der også hoppede helt ud af vandet. Scenariet gentog sig adskillige gange og det rykkede helt tæt på båden, dvs. max. 5-10 meter væk, Vi kunne se byttefiskene stime under båden, og grupper af makreller og hornfisk hoppede ud af vandet efterfulgt af store tunfisk, der nok vidste hvad småfisk kunne bruges til.

Således beriget af et af naturens eventyr havde vi mod på at sejle de 8-10 sømil til Stenfragteren. Her var Havtasken ved at smide Thomas i vandet, men han kom hurtigt op, ikke noget vrag, og nogen strøm.  Vi kastede fra Havgassen og jeg hoppede i for at gøre fast. Loddet lå dybt i mudderet og var ikke til at flytte, til gengæld var sigten uhyre ringe. Jeg opgav også, for jeg kunne ikke orientere mig efter noget som helst.

Thomas prøver lykken….

Op og ny plan, vejret var for godt til at give op, så vi endte på Fusion, hvor der var lav dybde og sikkert ingen strøm. Og ganske rigtig, Fusion var nem at slå og vi kylede bare lod og bøjer overbord saom de var. Det tog et par minutter at gøre fast, mest fordi der skulle skæres nogle af de mange fletliner væk, for at få lod og kæde med op højt i vraget. Sigten var ok, uden at være prangende 3-4 meter, men vraget er lille og nemt at finde rundt på. Bunden omkring og indeni vraget var sort og lignede noget, der var udsat for svovlbakterier, men der var alligevel en del fisk rundt omkring, desværre var der også mange med sår og skader. Der var også mange taskekrabber, også døde.

Taskekrabberne havde det svært med alle fiskelinerne

Der kom hurtigt alt for mange dykkere til det lille vrag, så det blev ikke et meget langt dyk for mit vedkommende. Oppe i solen var de sidste ved at rigge et søgesystem til, der var vist noget med Renés bly, der nu ligger nordvest for vraget…

Herefter gik det hjemover med fladt vand og marsvin som underholdning….

Mange dykkere på et lille vrag

Endnu en dejlig dag på havet – dem kan vi ikke få for mange af….

Kim R