Aftendyk på Frederiksholm d. 22/9 2020

Med mindre man er til stranddyk eller natdyk, er det svært at nå bare et enkelt godt dyk på hverdage, på denne årstid. Men vi var 4 Havbasser, som havde set en vejrudsigt lidt ud over det sædvanlige og mente at dette skulle udnyttes.

Det var en smuk aften

Vi tog lidt tidligt fri fra arbejde og mødtes i Hundested, lidt efter klokken 16. Med tanke på at solen ville gå ned kl. 19.30 skulle det hele gå lidt hurtigt, så der blev pakket båd og parkeret i en fart. Anderledes gik det, med at finde ud af om der var benzin på båden. De nye instrumenter er vist mest for tech-nørder, som vil have alting så avanceret som muligt, og de er ikke så gode i praktisk anvendelse.

Fin tur…

Afsted kom vi dog til sidst og vejret passede præcis som DMI havde lovet, det var absolut stille og solen lunede endnu. Fremme ved positionen viste det sig, at der var bundet et par dunke i et tyndt tov og den anden ende af tovet var bundet fast i vraget af Frederiksholm, en dansk sandsuger som sank under ukendte omstændigheder, i december 1917. Hvor er det dog dejlig nemt at være vragdykker (engang imellem), nogle flere burde gøre det og især som her, med god sigt og masser af dyreliv.

Første mand på vej i…

Det første liv vi mødte, var blot 7-8 meter ned af linen. En uforsigtig lystfisker havde åbenbart fanget en sej på vraget, men under ophaling fanget det stationære tov med sine ophænger kroge og mistet det hele. Sejen som ikke havde taget anden skade end lidt ømhed i gummerne, mistede nu hovedet og ender nu i maven på Juhl og ikke på den dumdristige lystfisker.

Resten af Juhls aftensmad…

Nå men til det det hele handler om: allerede kort efter scenariet med den uheldige sej, kunne jeg skimte vraget under mig. Sigten varierede noget, men var ingen steder under 5-6 meter og foruden enkelte torsk, var der en hel del sej og langer.

De her gemmer sig for Allan

Der var også en del velsmagende taskekrabber, som jeg selvfølgelig forsynede mig med. Men ud over det spiselige, var det jo et eldorado for dem som fotografere på vragene, der skjulte sig noget i enhver krog på vraget.

Den her kom ikke med hjem

Men snart var min tid på vraget forbi, jeg måtte op og nyde stilheden. Alt imens Malthe og Kim var på opdagelse og Juhl rensede fisk, fik jeg mig en øl og et tunsandwich. Det var i øvrigt den eneste tun vi så på turen, skrevet fordi Juhl kunne berette, at de havde set tun på turen til Odin i søndags, hvor jeg desværre ikke var med.

Der var ikke meget lys tilbage da vi nåede i havn

Kort efter at Malthe og Kim kom op, ramte solen havet vest for os og forsvandt i et blikstille Kattegat. Der blev trukket flere øl op og lyset svandt langsomt, efterhånden som vi nærmede os Hundested. Afrigningen foregik i mørke – men sikken en aften.

Allan Jensen