En lille tur i Kattegat d. 29/8 2020

Som så ofte før, var planen en lang tur over det blå, men vejret bankede os på plads og vi måtte forsøge os med det muliges kunst. DMI lovede 8-10 meter i sekundet fra klokken 14, så vi valgte at starte med et dyk på S.Fi.Proteus, af ukyndige stadig kaldt Eisfish (Eisfish minesprængte i samme område under sidste krig, men blev slæbt til Helsingør og senere hugget op) og så 2. dyk på Mirs vrag, på vej hjem mod Gilleleje.

Havkatte ser vi ikke så ofte…

Jeg skal indrømme, at jeg var noget bagstiv efter gårsdagens festivitas, så helt på toppen var jeg ikke, men en kort tur burde jeg nok kunne klare. Det gik da også fint nordpå, over et fladt Kattegat og efter de cirka 10 sømils sejlads, sprang Kim i for at binde på. Der gik meget længe før markeringsfloddet var i overfladen syntes vi, men da jeg kom i grejet og efterfølgende endelig nåede vraget, kom forklaringen. Foruden at loddet var landet midt i det store trawl, som hænger over lønningen i styrbords side, var sigten temmelig dårlig, ja der var sort som i en negers røv, for at bruge et ord som er på vej ud.

Småkravl på vraget…

Men da jeg kender vraget ganske godt, kom jeg det hele rundt et par gange og fik også lidt krabber med hjem, men torsk var det småt med. Formentlig som følge af gårsdagens indtag af diverse væsker, frøs jeg en del under dykket, men et par stykker mad og en halv time på ryggen oppe i båden hjalp gevaldigt. Vinden var taget noget til, da vi atter var samlet i båden, René brillerede med at tage sit blybælte af inden han var tilbage i båden, men hvad, han kunne bare låne et når vi nåede til 2. dykket på Mirs vrag.

Buskhoveder er gode motiver i dårlig sigt…

På Mirs vrag sprang Kim igen i for at binde på og jeg må indrømme, at jeg overvejede at springe dykket over, men jeg tog mig sammen, kom i grejet og havde et kort, men godt dyk, hvor jeg så både hummer, havkat, store torsk og en masse kravl. På dette 2. dyk skulle René så låne Henrik Juhl´s blybælte, men Henrik valgte at smide sit blybælte efter at han var sprunget i vandet, så nu var vi ved at løbe tør for blybælter. Jeg har dog stor respekt for den redningsaktion som nu blev sat i værk og den endte da også lykkeligt, Henrik fik sit blybælte tilbage. Nu var det blæst noget op og da Kenneth som sidste mand nåede op i båden, blev der lige tid til en hurtig øl og så var freden altså også forbi. Søerne hamrede ind i Havgassen og vandet stod i kaskader ind over os, for hver en bølge vi ramte. Snart var det svært at skelne, om man stadig var i båden, eller om man var røget over bord, der var vand overalt. Men da gik det op for mig, at jeg havde fået det betydelig bedre, af frisk luft og vand i ansigtet og solen skinnede jo, det var nu ikke så skidt endda.

Profilbillede…

Inden længe var vi i Gilleleje, fik rigget af og kørt hver til sit. Det havde ikke været det bedste vejr, sigten var heller ikke noget at skrive hjem om og det var slet ikke blevet den tur, vi i første omgang havde sat næsen op efter, men jeg hørte ikke nogen klage.

Allan Jensen