Anemonevraget d. 25/8 2020

Vi øjnede en mulighed for et af sæsonens sidste tirsdagsdyk, og efter lidt justeringer kom vi afsted, stort set til aftalt tid.

Selv om vi var afsted til tiden kom vi hjem i mørke…

Vi skulle på Anemonevraget, det var stort set besluttet da jeg ankom, og jeg orkede ikke at sige Robert igen. Holdet var måske heller ikke til Robert, for Peter H. havde sin datter Freja med. I Rungsted gik det ikke specielt hurtigt med at gøre klar, hvilket passede mig fint, for jeg skulle flytte lidt rundt på nogle slanger på en regulator eller to…

En af de mange slags nøgensnegle på Anemonevraget

Vi kom afsted og vind og bølger så fornuftige ud, så vi nåede frem med kun enkelte oversprøjtninger. Jeg gjorde klar til at binde på og lagde trygt opgaven med at kaste loddet over til resten af besætningen – Anemonevraget ligger, så den er svær at kaste forbi, selv om Peter kunne fortælle om mange dyk VED Anemonevraget…

Og de findes i forskellige farver…

Der var kun lidt strøm i overfladen, men der var noget sø pga. vinden. Sigten var 3-4 meter i overfladen og så man kunne fint dykke i god tid foran tovet og undlade at hive det af vraget. Loddet lå inde i vraget, så det var blot at hale det hen og op på dækket og gøre fast i en pullert. Herefter gik det ned på bunden og følge vraget rundt. Der var masser af nøgensnegle og … anemoner. Der var ligeledes en stor mængde af fiskegrej, så hvis man havde de lyster, kunne man supplere sin beholdning af isenkram.

Den mest almindelige variant er den sværeste at se…

Torsken hvirvlede bunden op i sugehullerne under begge ender af vraget og gjorde ikke noget godt for sigten. Jeg rykkede herefter op på vraget, hvor der ligeledes var masser af forskelligt hvirvelløst liv og en del mindre fisk, mest havkarusser. Jeg nåede at hilse på flere af dykkerne dernede, større er vraget jo heller ikke, og til sidst tog jeg turen op og glædede mig over at komme op i det varme vand, da jeg passerede termoklinet på ca. 10 meter.

Den her er ganske lille…

Og herefter op, så Freja og Peter kunne få deres tur. Mens de sidste kom helt i grejet blev vi passeret af en tanker ganske tæt, den var mindre end 50 meter væk og sejlede med god fart. Den gav lidt støj i dybet.

Men i med de sidste og op med dem der var i dybet. Først Kenneth L, fulgt af Kenneth K og så Klaus, der åbenbart har den mest konservative computer af alle. Bølgerne var ikke blevet mindre og vinden var taget lidt til, så da Freja og Peter var kommet ombord igen, blev Havgassen hurtigt gjort klar til at sejle mod havnen. Det blev en noget ukomfortabel tur med en del sprøjt, men vi nåede da ind inden det blev helt mørkt, sådan da…

Kim R