UV jagt på Øresund d. 20/8 2020

Rune-Hven havde taget initiativ til at samle et hold torsdag 20/8 som skulle ud på en såkaldt begynder tur. Vi endte med at være 7 mand som mødtes i klubben og 1 som tog den korte vej direkte til Skovshoved havn.

Klargøring til daggens tur

Det viste sig hurtigt, at dette bestemt ikke var nogen begynder-tur fordi Rune havde valgt en dag med bølger, elendig sigt og regn.

Hans Lauring er en rutinerede herre og vidste godt hvilke forhold der ventede os derude. Så han tabte sin paralenz i havnen, så vi kunne bruge tiden fornuftigt inde i læ med at lede. En snedig taktik, men det varede ikke længe før Tom fandt den og vi måtte ud i bølgerne.

Ude på ryggen var der stærk strøm og elendig sigt. Der blev spottet lidt fladfisk, men heller ikke mere end det.

Vi sejlede videre og oplevelsen var næsten den samme på næste spot. Dårlig sigt, lidt mindre strøm.

Det var nu min tur i vandet, og tomhændet skulle vi dog ikke hjem, så et stop på hyttefadet var nødvendigt. Her var sigten også elendig, og solen var lige ved at gå ned (den kunne alligevel ikke ses grundet svag tåge, regn og skyer). Nåmen mørkt var det og på første dyk så jeg bunden næsten som jeg stødte på den. Markeringen lå ikke ovenpå vraget, så jeg tænkte at dette nok bliver umuligt at finde. Strømmen var desuden også stærk, men hvis man virkelig sparkede til kunne man dog stille og roligt komme op til bøjen med puls 200. Jeg lå ved bøjen, prøvede at slappe af, dykkede ned igen og fik afsøgt igen uden held.

Tom sejlede så ovenpå vraget så jeg kunne se hvor jeg skulle hen ift. bøjen. For at få lidt ro igen hoppede jeg op i båden og blev smidt i 200 meter oppe foran bøjen. Her kunne jeg slappe af og gør klar til et dyk, der hvor Tom sagde vraget var. I vandet hoppede jeg i, og der gik ikke længe før bøjen kom tæt nok på til at jeg skulle dykke. Så var det nu og jeg tøffede derned af. Heldigvis har jeg et dykkerur på, så jeg kunne holde øje med hvornår jeg kunne forvente at støde ind i vraget eller bunden. Jeg ramte lige ned i vraget, der hvor alle de gode huller er og jeg begyndte at afsøge i retningen ind mod land. Et hul blev afsøgt af gangen, men jeg kunne godt se at det ikke så helt rigtigt ud, og efter nogle meter kunne jeg konstatere, at jeg skulle modsatte vej for at komme hen til der hvor de plejer at stå. Ganske rigtigt var der torsk i første gode hul, og den fik et skud med harpunen og spyddet sidder nu fast…. Pis os…

Det er ikke ualmindeligt på trævrag, men jeg måtte lade spyddet være og søge mod overfladen. Nu skulle jeg sætte harpunen fast til markeringsbøjen, som lå 20meter ved siden af vraget, koble blyddet af, koble harpunen på, hive blyddet op, give markeringsline og bly til bådfører, spænde linen op på harpunen, så næste dyk var kortest muligt. Alt dette foregik i strøm som man kun lige kunne have fremdrift i, hvis man sparkede til. Det var pisse hård!. Herefter fik jeg dog slappet lidt af, og vidste godt at jeg bare skulle ned og give spyddet et ordentlig ryk for at få den fri.

Efter lidt pause i strømmen var det tid til at dykke og jeg kom nemt ned denne gang, guidet af harpunlinen. Jeg så hurtigt monolinen fra spyddet, og fik godt fat i monolinen tættest ved spyddet og hev til… der skete ik en skid. Nå op med begge ben på vraget også var det bare alt eller intet. Det lykkedes at få spyddet fri, og torsken kom ud nemt og med mig til overfladen.

Så fik vi en fin torsk på 3 kg med hjem.

Sejlturen gik hurtigt hjemad og vi fik bådene op i mørke.

En super eftermiddag og aften med en masse nye ansigter.

Superfedt og lad os endelig få en masse flere bådture!

Bådene holder bare og venter på at blive brugt, så se så at få det speedbådskørekort

Så er man klar til en dag på kontoret igen…

Mikkel