S.S. Snorre (14/7)

Vejrudsigten for Kattegat var tålelig, så planen var klar. Med en lidt længere køre- og sejltur end fra Øresundshavnene blev der gjort et forsøg på en lidt tidligere afgang end normalt.

Der arbejdes effektivt…

Sådan gik det vist ikke, og jeg satte afsted med Søren på passagersædet, Havtasken spændt efter og Havkassen i bakspejlet til noget der godt kunne ligne “almindelig” tid.

Der var ikke plads til andre end os på slæbestedet…

Gamle Havbasser rimer ikke på omstillingsparat. Men når det kommer til fartgrænser bliver der åbenbart gjort undtagelser. Nu har vi altid haft en fartgrænse på 70 km/t med trailer på landevej – hvorfor skal vi nu til at lave om på det? Nå, men det har vi åbenbart gjort, og jeg skal gøre en indsats for at tilpasse mig fremtiden.

Der var en masse store søanemoner inde i alle huller på agterdækket

Karin, Lærke, Kim og Steffen var fremme i havnen og således var vi 9 dykkere samlet. Steffen listede en hånd ned i min reservedelskasse og fik strøm på sin dykkercomputer, bådene kom i vandet med vanlig effektivitet. Juhl smed Steffen ud af Tek-Tasken, der nu var knapt så tek, med to gamle Havbasser og undertegnede bag rattet.

Vejret var noget dystert

Der var lidt sjov sø de første par mil ud, men den lagde sig lidt efterhånden som vi kom nordpå. Steffen smed et lod, jeg smed Kim efter det. Han brugte god tid på bunden til at finde et passende sted at binde på og snart efter ploppede der dykkere i vandet i en lind strøm fra begge både.

Der er mange ting der skal være i orden

Steffen kom hurtigt op igen. Han havde vand i loopet. Utætheden blev fundet i et revnet mundstykke. Endnu en gang kunne min lille reservedelskuffert hjælpe en nødlidende dykker.

Jeg bøvlede lidt med at få kontakt til iltcellerne i min maskine. Og efter et par forsøg gav jeg op. Kim tilbød at jeg kunne bruge hans sjat til et touch-and-go dyk.

En noget forbistret forfatter…

Sådan blev det. Jeg kom i Kims grej og og fik mig 15 minutter i vandet. Lige lidt nok til rigtig at få en oplevelse ud af det, men nok til at få følelsen af dykkertur, inkl brandmand i ansigtet.

På bunden var sigten lige under mellemgod, og jeg må indrømme at jeg ikke så ret meget på min korte tur rundt. Masser af taskekrabber, torskehaler og glyser nåede jeg dog at registrere inden manometernålen indikerede at det var tid til at gå mod overfladen og en kølig pilsner i sommeaftensolen. De andre berettede om store blåstak og torsk.

Der var fart på til sidst

Hjemtur og afrigning uden dramatik, ud over en halvdød krage på bådebroen. Steffen tog Havtasken med retur, så jeg kunne køre direkte hjem.

Dennis