S.S. Otto d. 24/6 2020

Efter en velgennemført om end noget coronaforsinket generalforsamling, blev det tid til dykning. Beriget med en sommeraften af de sjældne, med temperaturer på den behaglige side af de 20 grader og en diskret vind, gik turen til ”husvrag nr. 1”, Otto.

Formanden på dybt vand efter generalforsamlingen

Efter at have kæmpet os vej gennem leaset muskelbiler, og UV-jægere fra……..Havbasserne, indfandt rutinen sig straks.  Måske lidt for straks, idet vi nok havde fejlbedømt nødvendigheden af at tage dragter på inden vi nåede frem til vraget. Et lille mellemstop, hvor der kunne tages dragter på og herefter hurtigt fremme ved Otto. Vraget blev slået, og loddet kastet ved første oversejling.

Så fik vores længe savnede nye kæde debut

Kim og Jeg har udviklet et påbindingsmakkerskab, hvor Kim binder og jeg er med som konsulent i bedste ”Manley-stil”. Jeg tilser påbindingen og frigiver flåddet når denne er godkendt. Kim blev imidlertid ramt af en slap O-ring, hvorfor jeg måtte gennemføre operationen alene. Med ingen strøm og efter normale forhold at sammenligne, meget klart vand, et perfekt kastet lod samt naturligvis kompetente påbindings evner, var der bundet på en tid der formentlig ville være en danmarksrekord værdig.

Violet trådnøgensnegl

Den gode sigt, tillod en fuld rundtur – forfaldet synes at gå stærkt om end der nok skal være rigeligt vrag at dykke på i generationer. En tur under bakken og ”rode lidt rundt” og vupti, så var tiden gået og derudover var det ikke som om sommeren var nået helt til bunds, idet temperaturen var noget til den friske side. Fantastisk at kommer op over springlaget, og mærke varmen komme strømmende.

Der er altid buskhoveder på Otto

I overfladen blev jeg afløst af Kasper og kort tid dukkede også Kim op. Vejret og særligt vinden havde nu fået læst vejrudsigten, hvorfor vi kunne nyde en skøn sommeraften på vandet. Den varede lige indtil en mellemstor coaster med ubalance i skruen dukkede op. Ikke bare sejlede den langsomt med den larmede også fælt. Vores tanker gik til Steffen og Kasper i vandet.

To eremittrådsnegle på samme eremitkrebs

Med alle vel i overfladen, Kasper og Steffen dog lidt rystet, var det tid til den obligatoriske ”debriefing”, der kunne ske i fladt vand med Kronborg som kulisse belyst af en energisk sommeraftensol.

Vi leder efter grænsen.

I havnen var de fleste muskelbiler væk. En enkelt var dog stadig i aktion. En politibil, firhjulstrækker med trailer, der skulle hente mindre jolle. Det bør nok lige minde os alle om de regler vedrørende ”speedbådskørekort” der gør at man nu ikke længere kan benytte sig af en slags sidemandsoplæring, men at hænderne på rette nu skal have beviset, og ikke som tidligere, hvor det var nok at én i båden havde det. Husk også at det skal medbringes.

Tak for en fin tur.

Henrik d. IV