Lortevejr! Det kan kun bruges til at dykke i! 18/6 Skovshoved

Vindstille som i absolut ingen vind! Og så skulle der trænes speedbådspraktik!

Ubalance i dykkervejr! bare rolig det er kun horisonten der ikke er vandret!

Inden skulle vi lige reparerer lidt fra tidligere.

Morten mødte op med det store værksted i bilen. Og svejsede sikringen på porten igen. Medens der blev arbejdet, luskede jeg rundt og fandt redningsveste, talte med Jess for at finde Skovshoved brikken, ladede lidt på spilbatteriet, lastede drikkevare… . Vi blev færdige, Morten med arbejdet. Jeg med at tudse rundt, næsten samtidig. Så er tricket at trække vogntoget ud, uden flere ulykker!

Morten tilsat strøm.

Ude uden problemer, lukke porten … men hva f…..! Hængende nummerplade! Nu tudsede ingen rundt længere! Åbnede samtlige porte og døre! Ledte højt og lavt efter en skrue, men måtte krybe til elefanttapen, nå nej! En nummerplade skal være synlig! Så det måtte blive næstbedste løsning: En plast strip. Så skulle alt lukkes igen – har vi ikke for mange døre og porte i denne klub?

nyt nummer

Endelig afsted. Yderste heldig retning, myldretiden er startet den anden vej. Så vi nåede frem til Skovshoved og isatte båden på rekordtid. De tidligt fremmødte fik lov at vise, hvor svært det er at ligge til og fra! Igen og igen. Undervejs kom der flere og flere til, så vi helt som vanligt ligner en mærkelig fugleunge blandt svaner.

når det gør knuder!

Undervejs hilste vi på Censor. Vi blev enige om at vi godt kan være fem i båden + Censor – JubIiiii! 2-3 minutter og planen er klar. Vi kører første hold i praktisk sejlads, så første og andet holdet i teoriprøve, andet holdet i praktik. Efterfuldt at tredje holdet’s praktik og så deres teoriprøve.

Nu er jeg træt af havnen så selv uden vind, skal vi træne MOB (Mand Over Bord)! Ud af havnen. Farer lidt rundt og mærke den lette vind. Så tilbage igen. Flere havnemanøvre. Udskifte holdet, men inden konkludere at der skal mere ”lyd på”, ”tydeligere orientering” og ”SEJL Laaaangsomt”.

Næste hold, flere havne manøvre. Er der ikke bare en smule vind … jeg vil så gerne træne MOB (Mand Over Bord)! Nå ikke. Men vi gjorde det alligevel. Jeg tror billedet taler for sig selv – perfekt dykkervejr! Hvis det ikke lige var for det der uvejr i baggrunden. Der kom regn! Båden blev fersket af, vi blev våde og det hele vejen til Farum og ind i garagen. Der kom i hvert fald vand ud af båden da, morten bremsede inde i garagen! Vand er opreklameret!

Medens legen er god! Bemærk det mørke område øverst i billedet – det indeholder vand!

Nu er der kun online teori på mandag og så prøve på Torsdag.

Tak til Morten for transporten, til deltagerne for at udholde og udfolde mine vilde manøvre.

Speedbådsprofessoren

Ps. ”lyd på”, ”tydeligere orientering” og ”SEJL Laaaangsomt”!

Strandvejen, eller vandvejen ikke megen forskel!?!