Birgit Thor og Wotan 1/6 2020

Jeg vidste godt at jeg ikke var i overvældende god tid. Men at jeg allerede 30 min før planlagt, fremskudt afgang fik et opkald, og blev bedt om at redegøre for mine wherabouts kom alligevel bag på mig.

Kenneth klar til at binde på, mens Kaptajnen har fundet sig en plads i skyggen

Jeg mødte en vognfuld Havbasser på vej op ad Ryttergårdsvej – de var sendt i forvejen efter en parasol. Jeg fik ordnet de sidste sysler, og 5 min før planlagt afgang trillede vi af sted i Havkassen. De 5 min forspring, brugte vi på at købe madpakke til mig, og morgenbrød til køreturen mod Sjællands Odde.

En bådfuld Basser klar til at lette fortøjringen

Velkomskomitéen var klar og bød os velkommmen på Havnen. Båden kom hurtigt i. Søren formastede sig det bløde sæde og vi andre pakkede os sammen til rolig sejlads over fladt vand.

Prognoserne havde lovet lidt strøm ud for Odden, hvilket blev tydeligt da vi så strømskellet hen over odden. Vi listede Havgassen over det lave område, kom fri af den krabbe sø og fortsatte ud over fladt vand – blot for at finde Kim H ligge i strømmen over Wotan.

De kunne melde om strøm i de øverste 10 m og gode forhold på bunden, og om et andet hold dykkere, der var taget videre på Havfragt.

Kenneth gjorde sig klar i god tid

De havde ikke dykkere i vandet, så vi smed et lod, der drev af. Så vi sendte Kenneth ned ad deres tov med vores lod. De havde dog ganske rigeligt tov ude, idet de blot lå på et anker. Med et lod i hånden og et vandret tov, lykkedes det ikke Kenneth at komme ned, så vi vinkede pænt farvel og sejlede til Birgit Thor, hvor der ikke var strøm i overfladen.

Det var der til gengæld på bunden. Støvskyerne kom rullende ind over vraget hvor dødemandshånd og nellikker stod og flagrede. Hvor der ikke var læ, var det en fordel at holde fast.

Taskekrabbe i gammelt net. Jeg troede ellers at Rune havde ryddet op.

Støvskyerne blev færre og færre i løbet af dykket, der sagtens kunne blive langt, med moderat vanddybde og varmt vand.

Der var masser af hydroider, men sneglene må være blæst væk. Jeg så halen af en enkelt torsk, og på bunden, under kølen, holdt en lille hummer til og på dækket var der taskekrabber i massevis. Der var også en enorm bestand af konksnegle.

Bestanden af konksnegle bliver snart endnu større.

Dykket fik en ende, og overfladetiden gik som overfladetid nu engang går. Vi diskuterede lidt, hvor vi skulle tage dyk to. Vi vippede lidt frem og tilbage, men efter et kig på en strømprognose, der viste aftagende strøm over Wotan sejlede vi den korte tur tilbage og smed et lod.

Kenneth strøg efter, men kom ned til et lod og et langt slæbespor. Kim, der har en liberal holdning til overfladetider, hoppede i og gjorde fast. Lidt dybere, lidt koldere, men med udemærket sigt og ingen strøm af betydning var der lagt op til et skønt dyk. Der er huller nok at kigge ind i. Der var dog temmeligt plumret i de fleste af dem – mon ikke der har været besøg derinde tidligere på dagen.

Eremitkrebs med blind passager

Næsten uanset hvor man kiggede hen, var der enten en pullert eller et kæmpe spil. Wotans fortid som slæbebåd fornægtede sig ikke. Det hele flot begroet af dødemandshånd, der havde en fest i det strømfyldte vand.

Der var buskhoveder i mange af hullerne

Ude på bunden kom jeg forbi en hummer, der var ude af sin hule. Den tog flugten, men løb ud over en kant og landede på ryggen og så meget hjælpeløs ud. Jeg samlede den op for at vende den om, men når nu jeg havde den i hånden kunne jeg jo lige så godt putte den i posen. Problemet var bare at min pose knapt var stor nok. 3,2 kg hummer fylder alligevel en del.

Nogen så også en stenbidder

Steffen bandt af, mens jeg hang på tovet en håndfuld meter over vraget og kunne nyde synet af en stime sej, der svømmede ganske tæt forbi.

Decoen var hurtigt overstået, og i båden ventede en halvkølig pilsner. Steffen havde nemlig været så betænksom at sørge for is til termokassen.

Et par enkelte snegle kunne det også blive til

Efter en sejltur over et fuldstændig fladt hav ventede kun en lang køretur hjem til garagen. Vi kunne dog underholde os med det forsømte morgenbrød. Da vi ankom til garagen fik folk hurtigt fundet sine ting og krøb hver til sit.

Tak for en dejlig dag på havet!

En hummer på køkkenbordet