Malene Slotø d. 2/5 2020 – dyk hvor turformanden fik et bedre tilbud.

Efter lang tids Corona nedlukning var Havgassen blevet frigivet til brug med maks. 4 mand. Allan synes vejr og vind så godt ud nord for Helsingør, så han slog en tur op.

Dagens dykkemål lånt fra vrag.dk

JUBBI !! efter et utal af stranddyk på min rebreather var det tid til at prøve den på et ”rigtigt” dyk, så jeg sprang på lige med det samme. Fedt! Turen blev hurtigt fyld op med Formand Steffen og Eskil samt Kim på venteliste, Steffen meldte ud han helst ville have lidt tid i familiens skød, så kun et dyk.

Det passede ikke lige Allan, så da han fik et bedre tilbud med to dyk, så sprang han til. så var Kim på, men ak han fik samme tilbud. Så nu var vi kun tre.

Mærkeligt nok var der ikke andre det ville med, en lørdag, hvor vinden og vejr var ellers med os. Kattegat var hel flad 😊

Eremitkrebs med storhedsvanvid…

Efter nogen snak frem og tilbage fandt vi ud af, vi skulle prøve noget vi ikke kendte. Så valget faldt på Malene Slotø http://vrag.dk/vrag/malene%20slot%C3%B8.htm . Det er en god lang segltur, men da vi på toppen kunne skyde 39 knob, så gik det hurtigt derudad. Da vi ankom til vraget, blev vi hilst velkommen af en sælhund, som lå på vraget og holdt vagt.

Eskil sprang først i vandet, skarpt forfulgt af mig. I overfladen var der ingen strøm, men midt i vandsøjlen var det pænt med riv i vandet. På ca. 15 m forsvandt strømmen næsten og var kun meget let.

Fløjfisk

Først en gang rundt på bunden i små 5 meter sigt og se på krabber, torsk, eremitkrebs m.m. Vraget ligger på siden og er helt overbegroet med søanemoner og sønelikker af masser af forskellige slags. På bunden var det mange fine rørorme m.m., men sjovt nok næsten ingen nøgensnegle. Jeg lå ellers og så efter dem. Mmm.

Da jeg nærmede mig bundtovet, så jeg hvor de havde gemt sig. De lå alle sammen ovenpå vraget i alle afskygninger på få minutter talte jeg nok 6-7 forskellige slags.

En af de almindelige modeller…

Men alting har en ende og det fik det her dyk også, da jeg begyndte at fryse og efter en time på bunden gik det opad. Men det var et super fint dyk og super fedt, at bruge min maskine til det, som jeg har købt den til. Det er helt klart. Jeg kan komme meget tætter på dyrene, stille som en ninja😊

Oppe var Steffen klar til at gå i vandet, vejret var ikke så fint, som da vi gik i. Der var kommet lidt buler på vandet og lidt små dryp. Så det jo godt man har varm kaffe med. Men ak kaffen var kold ☹ termokanden må være faldet sammen. Men som nogle siger ”man bliver smuk af kold kaffe” så jeg blev lidt smukkere😉 Eskil havde heldigvis lidt trøste chokolade, som han var så sød at dele udad.

Der er åbenbart potentiale ved Malene Slotø…

Steffen kom op og vi fik en lille hygge krølle, før turen gik ind. Vejret var blevet lidt pænere på vejen ind og bulerne lagde sig, så det gik hurtige indad.

Da vi kom i havn, var det spændende om Havkassen kunne trække Havgassen op af vandet, da koblingen var meget lidt brugbar, men det gik og vi hoppede i hver vores bil (disse corona tider). Eskil fik lov at smutte hjem, Steffen og jeg drog mod Farum med Havgassen.

Tak til formand Steffen for et godt turforslag og tak til jer begge for godt selskab.

Peter H