Trykkerdammen 8/5

Vi var de første dykkere i vandet efter morgenbaderne, da vi mødtes 4 m/k til morgendyk kl 730 ved Trykkerdammen.

Morgenholdet

Jeg slog mig sammen med Julie. Hun havde nye snoots på sit kamera og jeg havde en ny computer til min rebreather.

Vandet var ganske klart på det lave, før ålegræsset. Lidt længere ude blev det lidt mere grumset, men uden at blive decideret dårligt.

Morgenstjerne

Nøgensnegle fandt vi ingen af, men et par fladfisk, ulke, tangnåle og fløjfisk blev det til. Efter lidt over en time i vandet og en hullet dragt, var jeg gennemblødt. Ikke rigtig kold, men våd.

Vi kom op til en meget befærdet trykkerdam. Der holdt dykkere hele vejen op til roklubben.

Vi debriefede, med en lille morgendram fra posen, hilste på Kim Asebøll, der var på kursus, og blev enige om at LB gør det godt.

Godt vi kom først til de gode pladser