UV-jagt Onsdag aften d. 28/4 2020

Tom havde om eftermiddagen fanget en Hornfisk på den rigtige tide af ½-kiloet med harpun og aspetto, i et par timer ved Snekkersten. Tom mente derfor ikke han havde energi til mere end 1½ time i vandet her om aftenen 😊. Tom har aldrig nok i et spot . . . .

De er nemmere at fange med fiskestang end med harpun…

En skøn tur ved Kyndbyværket, vandet var 13 grader Tom og jeg gik ned ad kysten og var i vandet omkring kl.2150.

Vi startede på 2-4 m vand, der var tunger, lidt flade og masser af liv men de 2-4 m sigt slørede alligevel detaljerne. Jeg søgte derfor ret tæt på kysten i overgangen mellem sand og stenrev og efter 30 min lå der en 1 kg pighvar under næsen på mig. Jeg ville lige være sikker på at den overholdt min egen regel på mindst 35 cm, så jeg fumlede lidt som jeg har gjort før med pighvar og den smuttede fra mig, men ikke længere end halen stak ud af tangen ved en sten 1 væk, så pighvar på 1,1 kg og 37 cm kom på stringeren.

Fin ørred på 2.1 kg

Der var masser af små HØ, men ikke noget der havde størrelse på indtil jeg nærmede mig en lille pynt, så kom der lidt størrelse på, måske et par af dem omkring 50 cm og fint sølvglinsende. Jeg drejede lige lidt ud mod næste lave stenrev for at lade vandet (indbygget pissette m. klemme på). Jeg havde lagt lasso fra mig i sandkanten og ud af øjenkrogen inde på revet måske 5-6 m væk kunne jeg se noget, der havde rigtig fin størrelse på!!

Jeg fik meget stille og roligt gjort mig færdig, samlede forsigtigt lassoen op, nærmede mig med langsomme og forsigtige Ninja bevægelser som man nu kan som + 50 årig. HØ’en stod lige over tangen og holdt sin position (på 75 cm vand), med små stille bevægelser. Jeg tænkte den smutter nok, men ak for den, ganske forsigtigt fik jeg bagfra placeret lassoen ind over hovedet og tænkte “ikke trykke for hurtig”. Jeg er ikke klar over om jeg trykkede, da den bevægede sig, eller den bevægede sig, da jeg trykkede på aftrækkeren. Lassoen havde fat midt på fisken og den havde så meget kraft, så man kunne se med det samme at der var kraftigt ind snøring omkring lassoens greb. Fat i fisken hurtig aflivning.

Den ser nu også fin ud!

Jeg var egentlig godt tilfreds med min fangst som i juuuuuubiiiiii, da jeg ikke kunne se Tom længere, tænkte jeg han er nok smuttet. Jeg svømmede derfor tilbage mod bilen, men lige da jeg runder den sidste pynt, så ser jeg se en uv-lygte i vandet foran mig og får lidt efter kontakt og det var dælme Tom  . . . der ikke var taget hjem for han var helt oppe og køre – FRANK – jeg så en kæmpe HØ helt sikkert 4 kg, men den var for hurtig og der er flere andre pæne på +50.  

Og så er fisken hvor den hører hjemme – på spækbrættet!

Tjha, nu var han ikke til at trække op af vandet ramt skånselsløst af HØ-feberen, selvom planen havde været 1½ time og der nu var gået 3 :-).På vej op de sidste 150 m var der flere HØ på + 50 cm, men de havde god fart på, så min HØ var vist aftenens lykketræf. Tom fik 3 fine tunger med hjem.

Fiskelasso

Vi benytter hver især forskellige nat redskaber Frank Fiskelasso og Tom et net der monteret på harpunen som så affyres for at indfange fiske se billederne. Fiskelasso kan erhverves for penge i sportsbutikken og Kingfish, hvor min er købt.

Fiskenet…

Nettet burde i teorien være bedre til fisk i bevægelse, men lider lidt under et kraftigt rekyl ifølge Tom, så det kræver nok lidt mere træning end Fiskelassoen.

Frank