Tirsdagsdyk opstart d.28/4 2020

Den forsigtige genåbning af samfundet, har også betydet, at vi igen kan anvende klubbens båd og bil.

Så bliver Havgassen hevet op efter sæsonens første tirsdagsdyk

Selvom mange af os, har dykket sammen fra andre både gennem vinter og forår, vil jeg tillade mig at benævne denne tirsdag, som officiel genåbning af Havbassernes tirsdags-aktiviteter.

Man skulle tæt på, for sigten var ikke den bedste

Dejlig solskin var det og masser af plads på havnen, selvom alle kom i hver deres bil. Det havde blæst noget i løbet af dagen, men vinden havde lagt sig noget og det samme havde søen. På vej mod Otto, som var dagens dykkemål, blev Kim valgt som påbinder. Et hverv som kun kan bestrides af de allerbedste, når der som her dykkes i strømfyldt farvand og med risiko for ringe sigt.

Der er kommet godt gang i eremitkrebsene

Det med strøm var så ikke noget problem denne dag, ikke i overfladen i hvert fald. Strøm og vind var modsatrettet og i samme styrke, hvilket holdt os i samme afstand til bøjen, i de cirka 10 minutter det tog Kim at gøre grej og kamera klar, inden han sprang i.

Rejerne er ikke sky, men der skal også rigtig mange til en rejemad, så det orker vi ikke…

Da det blev min tur, var humøret også løftet noget, af det strømfrie og klare vand – de første 15 meter altså. Herfra gik bundtovet i en bue som vibrerede i strømmen og efter yderligere nogle meters nedstigning blev sigten reduceret betydeligt. Da jeg nåede den david i bagbord side, som Kim havde gjort fast i, var sigten tæt på én meter og strømmen i en styrke, så det var en god idé at holde fast i vraget, indtil man kom ind i strømlæ. På det meste af vraget, kunne jeg svømme i nogenlunde læ af strømmen, men oppe på bakken hvor sigten var noget bedre og jeg derfor tog lidt let på det, overraskede strømmen mig noget. Et hurtigt greb i et af ankrene, reddede situationen og sparede mig for den lange tur i overfladen, som en fri opstigning ville have givet mig. Men jeg havde nu et godt greb i styrbords anker og der faldt hurtig ro på, jeg hang lidt og blafrede, inden jeg kravlede tilbage i læ på vragets dæk.

Der er også forår hos nøgensneglene

Det var mit håb at kunne overraske et par rødtunger, på min vej rundt på vraget. Men det lykkedes mig ikke at møde en eneste spisefisk, selvom jeg ellers gjorde mig umage og ledte i sprækker og hulrum.

Endnu en af de små ting, der opdages, når sigten er meget begrænset (Cadlina laevis)

Jeg mødte derimod en del taskekrabber, som efterhånden er blevet almindelige i den nordlige del af Øresund, for 15 – 20 år siden så vi dem aldrig her. Men dem jeg mødte i dag var lige små nok og fik lov at blive. Efter 30 minutter bandt jeg af som aftalt og blev nu trukket afsted gennem vandet, inden jeg 5-6 minutter efter kunne kravle op af stigen. Der var allerede gang i øldrikkeriet og jeg lod mig straks rive med, vinden havde lagt sig yderligere og vi sejlede nu mod Helsingør i skæret fra den nedgående sol. En god præmiere på tirsdagsdyk sæson 2020, var tilendebragt.

Der er nok også nøgensnegle i næste sæson

Om det skyldes øldrikkeri, eller fejl i gasblandingen skal jeg ikke kunne sige. Men i havnen opstod der nogen tvivl om, hvem der kørte i hvilken bil (?) Mysteriet blev dog til sidst løst, ved at de 3 af os var sikre i vores sag. Hermed var der så ham tilbage, som kom i tanke om at han havde lånt en bil, men åbenbart ikke huskede hvilken.

Allan Jensen