Stranddyk i Trykkerdammen d. 24/4 2020

Manley havde åbenbart fået samlet sit udstyr og ville gerne i Trykkerdammen. Der var flere, der også gerne ville komme, så Villads og jeg endte som de sidste i rækken, efter Kenneth Løvholt, Familien Hørning, dykkertvillingerne Henning og Kenneth, Kim, Michael og Manley.

Stjerneskud -dog hverken af gastronomisk eller astronomiske art

Villads og jeg var sidst i vandet. I det øjeblik Villads satte fødderne i vandet sagde han, jeg har et hul i den ene støvle, men det gik nok. Jeg havde glemt mit bly bælte med 2 kg, men tænkte det gik nok. Vi hoppede i og jeg kom ok ned trods manglende blybælte. Vi fik en god halv time på 5-6 m.

Konksnegl på blåmusling

Jeg havde limet et par Sitech manchetter i DUI dragten, de var tætte og det virkede godt, sagde Villads, der så meldte sig i klubben af dykker med blå handsker og et håb om i fremtiden at havde tørre hænder (og han vil så være den første i klubbens historie, der har heldet med sig. red.).

Kutlingerne trives i hobetal

Da alle var oppe var der som sædvanlig en god snak, de unge mennesker syntes vist det var dejligt, specielt i disse tider, at kunne snakke med nogle andre på samme alder. Deres selskab trak vist også gennemsnits alderen godt ned i forsamlingen, da de efter et stykke tid blandede sig på behørig afstand med os andre.

Der var masser af tangnåle i algerne

Jeg ved ikke om der er billeder af fløjfisk eller det kommer i Peter Hørnings beretning fra om mandagen. Kenneth og Peter snakkede meget om fløjfisk i Trykkerdammen.

Der var flade overalt… Mest små modeller

/Klaus