To på tur fra Rødvig – anden halvleg d. 23/4 2020.

Efter et Onsdagsdyk med Juhl og PPP i Kattegat fra Gilleleje, hvor vi mødte Henrik Jensen, der skulle fiske med sin søn og en ven, blev PPP og jeg enige om at dykke efter Nazi-guld ved Kriegers Flak ca. 23 sømil ud fra Rødvig.

Man holder god afstan, der er et par sømil til det nærmeste fartøj…

Jeg mødte Peter kl. 10 i havnen, og vi blev enige om, at der var noget, der skulle afsluttes, noget der lignede et kompas på Atilla. Det tror jeg den hedder… Nå, men vejret var super, blankt vand, så afsted med os mod Kriegers Flak og i med Peter. Jeg kunne se hvordan han arbejdede dernede og jeg vidste, at han havde taget hævesæk med, men efter 35 min var der ikke kommet noget op. PPP kom op efter 45 min med net. Det viste sig at være et maskinrumsinstrument i kobber med glas og uden ”indvolde”. I med mig og ned til enbunke jern med lidt kobber tilbage, men jeg kunne ikke få det løs – Øv!

Det er som med kunst, skønheden er i øjet der ser…

Så gik det på opdagelse og jeg fik mine første 2 torsk med hånden (altså den gode) uden kniv og harpun –Gå hjem uv-jægere 🙂

Den her er fra maven på den store…

Men med 2 fisk, en halvt i lommen og en i hånden,  var det på tide at binde af, komme op og komme videre til næste vrag, der lå 6,5 sømil tættere på Rødvig.

I med Peter og vente 40 min. PPP havde et koøje og en gaffel med op, så det var spændende og i med Søren.  På 28 meter så jeg noget, der var sprængt til ukendelighed med masser af tallerkner i stumper og stykker, og mange andre ting. Der var ikke noget, der var højere end en meter over havbunden, men meget spændende- det er nok ikke sidste gang vi er der.

Dykkerguld

Op med Søren og så mod land med op til 40 knob, ja det var godt vejr og godt selskab. Jeg gad nok vide om klubben består, når vi skal holde 2 meters afstand resten af året…

Endnu en god dag på havet

Tak for en god tur Peter.

P.S. Jeg har sat håndsprit ved fyldepanelet.

Søren B