Birger Jarl d. 24/3 2017

Vi var nogle stykker, der ville dykke fredag i det dejligste stille og solrige vejer. Det lovede DMI i hvert fald. Et par stykker skulle dog lige have det til at gå op på arbejde, så vi kunne komme af sted. Det lykkedes. Da det var længe siden Steffen have været i vandet, besluttede vi at turen skulle gå fra Rødvig i det klare kolde vand i Østersøen – hvis vejret var til det – og det var det!

Bedre end at være på arbejde…

Og for Steffens skyld et eller andet der ikke lå for dybt. På vejen talte vi om forskelligt og besluttede, at vi ville forsøge os på Birger Jarl, et gammelt trævrag på ca. 27 meters dybe.

Vi fik pakket Havkassen + Havtasken og kom af sted før tid. Solen skinnede fra en næsten skyfri himmel i en sådan grad, at vi var ved at svede os ihjel i kasse-huset. Vi kom på motorvejen og kort efter, ved afdrejet ved Herlev, stod alt trafik stille på grund af trafikuheld – fuck! Det lykkedes at komme igennem efter små 20 minutters tid. Herefter gik turen direkte til havnen i Rødvig, kun med et enkelt stop ved den store tank, for at få nogle forskellige basser og kaffe m.m.

Forventningsfuld og godt polstret.

I havnen måtte vi lige en tur på havnekontoret for at låne et kort til bommen, da billet automaten var defekt. Vi fik båden i vandet, pakket og af sted ud af havnen på et næsten havblik Østersø.

Af sted…

Fremme ved positionen måtte vi nøjes med ekkoloddet, da transducerne var kortsluttet. Nå, vi fandt Birger Jarl, og Steffen blev smidt i vandet for at binde på. Nu var det jo længe siden Steffen havde været i vandet, så det hele gik lidt langsomt, og det var som om udstyret var krøbet en anelse 😉 I med ham. Så var det Sørens tur i sit nye tec-udstyr. Søren sprang i og kom omgående op og mumlede en helvedes masse høje lyde, om han var ved at drukne (tror jeg).

Mand i havsnød

Den ene manchet var hoppet af så vandet pissede ind – surt. Efter vi havde fået fumlet tec- udstyret af, kom han i båden og ville vente med at dykke til senere. Han var våd og kold. Østersøen er kun 4 grader lige nu 🙁

Så var det min tur. Vupti var jeg i udstyret og på vej ned af tovet. En smule nordgående strøm også på vraget. Vandet var fnulleret og grumset ned til ca. 19 – 20 meter. Herefter blev det mørkt og jeg kunne se vragdele. Der var bundet på et eller andet fra en kanonlavet (tror jeg) ca. 5 meter fra det stykke af rælingen, der står op i styrbords side (tror jeg) i modsat ende af de to store ankre. Der var vel 5 – 7 meters sigt. Jeg svømmede over til den oprejste ræling og lod mig drive stille og roligt langs kanten af vraget/eller der, hvor det stopper med at ligge vragdele. Det lignede sig selv som jeg husker det. Det meste af vraget ligger spredt på havbunden, og de store planker ligger på kryds og tværs med kanoner og kanonvogne liggende på hovedet. Og så er de to store ankre altid et besøg værd. Det ene ligger ned og lidt længere ude på havbunden mødte jeg det andet, som står op på siden. Dem kan man ikke gå fejl af. Jeg så ikke nogen torsk, men de var der langt inde under bunkerne af vragets tømmer. Det er et nemt og spændende vrag at svømme rundt på:)

Absolut fine forhold…

Efter 30 minutter på bunden kunne jeg mærke kulden og jeg besluttede mig for at finde tilbage til torvet og op i det kolde grumsede vand og gasse af. Efter 40 minutter var jeg blevet rigtig kold:( Det var dejligt at komme op i båden til varm kaffe, kolde kanelsnegle og den lidt varme sol:)

Overflade tiden gik med diverse løgnehistorier m.v. og ikke mindst til at “varme” Søren op til dyk.

Der er ikke noget modepoliti, så handskerne behøver ikke at matche…

Andet dykket forgik på sammen måde som første dykket med den forskel, at Steffens ene tør handske ikke var tør (den var mør og klam) og måtte skiftes i overfladen. Søren fik et godt dyk, selv om han rystede som en “lille” hund, da han kom op. Jeg selv tog næsten den samme tur rundt på vraget som på første dykket, og bandt af i fin stil.

Søren prøver igen…

Oppe i båden var humøret højt selv om det var blæst op med en del bølger, så turen ind til havnen gik i roligt tempo, og vi kunne nyde en øl og den sidste sol. I havnen fik vi rigget af og pakket.

Vupti var vi hjemme i Farum (kl. 19.00), kun afbrudt at et enkelt stop på motorvejen.

Tak for en dejlig dag på havet med godt selskab og gode dyk. Det gør vi snart igen!!!

Piv