Wave

16/9-2011

Jagten på det gode vejr  Som så ofte før, trak meteorologerne os rundt ved næsen i et par dage. Planen var Østersøen syd, hvor vejret så ud til at blive godt til om fredagen, så ændrede lavtrykkets bane sig og det kunne bare blive til at dykke i Øresund, men onsdag så det igen bedst ud i Østersøen, nu i Hanöbugten (hurra). Endelig ændrede de vejret igen torsdag eftermiddag, til Øresundsdyk, – eller også, – helt stille i Storebælt fra omkring middag. Sådan blev det. Henrik og jeg kørte fra Ganløse ved 11-tiden og skulle møde Kim R.og Rune i Mullerup havn. Efter at have krydset Sjælland på vores egen lidt snørklede måde (gps er ikke hvad det har været) endte vi ved bestemmelsesstedet en halv time for sent (ja kun en halv). Vi kunne med det samme se, at det med det stille vejr ikke var begyndt endnu, men Henriks båd skærer søerne og lægger dem ud til siden, hvor Havgassen banker dem flade og æder en tredjedel. Vi var heldigvis ikke i Havgassen.På vej over Storebælt, aftog vinden fra 5-6 m/sek ved Mullerup, til 2-3 m/sek over vraget af S.S.Wave. Strøm var der ikke meget af og solen skinnede gennem lette skyer, et herligt dykkevejr og nu var det kun sigten, som kunne spolere vores dag.

En lille video fra vraget

Men sigten var med os, jeg kunne allerede 5 meter over vraget, se den rustfri kæde glitre i solens stråler. Jeg gjorde fast og nåede at svømme hele broområdet igennem, uden at tænde lygten. Jeg tændte lygten og svømmede herfra ned på havbunden, hvorefter jeg svømmede hele forreste halvdel af vraget rundt, ude på bunden. Lidt tilbage og så de 10 meter op til spidsen af vraget, hvor der er omkring 24 meter dybt. Jeg snuppede lige en stor rødtunge med kniven og fortsatte mod agterenden så hurtigt jeg formåede, kun afbrudt af en vinkebevægelse til Henrik, som ankom på vraget netop da jeg passerede bundtovet. Hele agterenden blev betragtet, både på afstand nu da sigten var til det og på maven ned gennem spanterne og rundt i begge sider. Endnu et par tunger måtte lade livet og på vej tilbage i bunden af agterste lastrum, var min blodtørst lige ved at løbe af med mig, da jeg lå ansigt til ansigt med en torsk af de større. Jeg havde kniven i hånden, så jeg ku godt have nappet den i et sikkert hug, men besindede mig, da tanken om at komme sent hjem og så skulle stå at ordne fisk den halve nat, ikke behagede mig. De tre tunger i posen måtte være nok, 40 minutter var gået og jeg måtte op og tælle brandmænd i 7 minutter.

RødtungerFine spisefisk, men Kim vrænger på næsen, han er mere til nøgensnegle

Overfladetid i hyggeligt selskab som vanligt, snakke, spise og så videre. Den eneste som ikke var rigtig lykkelig var Rune, han skulle have gæster klokken 18, klokken var 15 og vi skulle have et dyk mere, sejle 12 sømil, – ja og så var der jo lige de 120 kilometer. Stakkels Rune.

Sidste mand på stigenSidste mand på stigen

Andet dyk var på højde med det første, så der er ikke noget at tilføje. Hjemturen gik som den skulle og alle var glade (Rune var også glad, men mere afmålt end os andre). En øl og en Underberg blev nydt, imens solen gik ned i vort kølvand. Runes gæster fik først aftensmad omkring klokken 21, men det er en helt anden historie 😉 Alan Jensen