Efter en ufrivillig pause stod sol, vind og måne igen på linje, og det var tid til et enkelt lørdagsdyk.

Det startede med at hele familiens overvækkeur sov over sig, så jeg kun lige akkurat kunne nå at ramme de andre i Rungsted. Den plan blev så forpurret af at alle andre havde været ekstra tidligt oppe og var kørt fra Farum meget før tid.

Det er jo ingen hemmelighed at der er bliver dykket en hel del hen over forår og sommer, og det er heller ingen hemmelighed, at der er flere, der ikke er født med lysten til at skrive beretninger fra turene – det har været sådan altid, og det ændrer sig næppe. Og så er der jo dem, der bare ikke kan tage sig sammen, og det er jo nok de fleste.

Vejrudsigten sagde fortsat sommer og godt vejr indtil om morgenen, hvor kun en stor optimist som mig troede på, at Kattegat fortsat var åben for dykning.

Så skete det igen, en 2 dages tur i Østersøen til et nyt vrag, blev af DMI nedgraderet, først til en enkelt dag, så til vrag tættere på kysten og så til sidst aflyst. Men heldigvis havde Henrik valgt at tage en pause fra sin store lidenskab, græskar og tomatdyrkning, han ville ud og fange sig en fisk og helst en tun. Jeg meldte mig straks til og var heldig at få en plads.

En søndag med gode vejrudsigter gav mange positive tilkendegivelser om deltagelse.

Var lidt bekymret over at antallet blev opgjort til 10 deltagere, men da dagen oprandt var dette med frafald samt en ekstra fintælling blevet reduceret til 6 i alt.

Endnu en gang havde DMI lovet mere end de kunne holde. Turen var planlagt til Kriegers Flak, hvor nye positioner skulle prøves af.
Men, som så mange gange før, måtte vi nøjes… 

Sådan en fredag aften kan bruges på mange måder, oftest indgår der alkohol, men da dykning og alkohol ikke hører sammen, fravalgte vi midlertidigt dette dulmende stof og medtog i stedet flasker med nitrox.

Vi mødtes som så mange gange før på Gilleleje Havn – og også som så mange gange før var jeg den sidste.

Vi fik hurtigt pakket båden – og kom forbi fiskehandleren for at fylde køleskabet op med is.

Tirsdagsdyk, godt vejr og nok at se til på jobbet – alt var ved det gamle, men det er jo med at gribe de chancer der er for at komme i vandet, så jeg kom noget forsinket til Farum. Forsinket, men alligevel til tiden, for den udbredt skræk for at skulle skrive har medført at folk møder i overordentlig god tid…