Introduktion til Nudibranchia.

Eller Nøgensnegle for begyndere.

Snegle finder vi overalt hvor vi færdes og således også i vand. De har deres naturlige plads naturen som ådselædere og som jægere. I størrelse varierer de fra sandkornstørrelse til kæmper på over 2 Kg. De tydeligste snegle er selvfølgelig dem med et rigtigt sneglehus på men sådan ser ikke alle snegle ud.

Havsneglene kan man dele op i 3 typer:

Lungesneglene. Disse er hovedsageligt knyttet til landjorden og ferskvand. Lungesneglene er hermafroditter ( tvekønnet )

Forgællesneglene. Disse omfatter de fleste af havets skalbærende snegle og den typiske forgællesnegl har en snoet snegleskal. Forgællesneglene er særkønnet ( hun/han ).

Baggællesneglene. Disse lever udelukkende i havet. Som navnet antyder er de oprindelige gæller dannet bag hjertet. Ofte er disse gællerne reduceret og udvækster på kroppen virker som gæller. De fleste baggællesnegle er hermafroditter.

En gruppe af baggællesneglene er nøgensneglene eller nudibranchia på latin. De har følgende træk:

De er alle skalløse.

De er næringsspecialister, hver art spiser kun en/få beslægtede arter af byttedyr.

De lægger store , gelatiøse og ofte spiralsnoede ægmasser.

Nøgensneglelarver har skal.

Deres føde er forskellige fastsiddende dyr; Hydroider, mosser, koraller og svampe.

Ofte spiser arter inden for samme familie samme byttedyr.

Snegle der lever af byttedyr med kort levetid har flere generationer pr. år.

Snegle der lever af flerårige byttedyr er selv flerårige.

Nøgensneglene kan vi dele op i 4 undergrupper.

Artsbestemmelsen kan være vanskelig, men ofte er byttedyrene en god rettesnor.

Dendronotacea er en gruppe med en række simple eller grenede udvækster langs siderne. Tentaklerne ( følehornene ) kan trækkes ind i kroppen.

Doridacea er en gruppe hvor kalknåle har erstattet skallen og har ofte vorteagtige udvækster på ryggen. Tentaklerne kan trækkes sammen men ikke ind i kroppen. Omkring anus er der ofte en kreds af fjerformede udvækster som fungerer som gæller.

Aeolidacia eller trådnøgensneglene er den 3 gruppe. De har mange fingerlignende vedhæng på ryggen samt 1 eller 2 par tentakler. hvert vedhæng indeholder en gren af fordøjelseskanalen hvor nældeceller fra byttedyrene vandrer ud i spidsen af de fingerlignende vedhæng hvor de udskilles eller kan anvendes til trådnøgensneglens forsvar.

Arminacia. I denne gruppe er sneglene udelukket fra at tilhøre de andre grupper i mangel på karakteristika. Sneglene varierer i bygning og facon og findes ikke i Øresundsområdet.

Følgende eksempler på nøgensnegle i vort område ( Øresund ). Det er alle tegninger

Dendronotacia:

Stor tritinia. Op til 18 cm lang. Hvid , brunlig eller orange med træagtige ofte mørkere udvækster. Den lever af dødningehånd og findes fra Øresund til Nordsøen

Kvastsnegl. Op til 10 cm. lang, brunlig med røde eller hvide pletter og træagtige grenede udvækster. Den lever af rørpolypper. Findes fra vestlige Østersø til Nordsøen.

Doto. Op til 1,5 cm. gullig-hvid med purpurrøde streger og pletter. 5-8 udvækster. den lever af klokkepolyp og trekantpolyp. Den findes fra Øresund til Nordsøen.

Doridacia:

Brun doride. Op til 3 cm., hvidt og brunt marmoreret. Dens hovedlameller er skivedelte. Den lever af rur. Den kan udskille et surt sekret der gør den uspiselig for rovdyr. den lever af rurer. Findes fra Øresund til Nordsøen.

Hvid doride. Optil 1,2 cm og hvid eller gul. Den spiser mosdyr specielt hindemosdyr. Den findes fra vestlige Østersø til Nordsøen.

Dunet doride. Op til 4 cm lang. Hvid, gul grå eller brun. Den har dunet ryg og store dunede gæller. Den lever af mosdyr, specielt lædermosdyr. Den findes fra vestlige Østersø til Nordsøen.

Søcitron. Op til 10 cm lang. Knudret overflade med uregelmæssige hvide, gule, grønne, brune og lyserøde pletter. Farven varierer med levested og fungerer som camouflage. Den har frynsede gæller på bagkroppen. Lever af brødkrummesvamp. Findes fra vestlige Østersø til Nordsøen.

Stribet nøgensnegl. Op til 3,5 cm lang. Den er hvid med gule eller orange og ofte sorte striber. Den har 2 par lange vedhæng ved gællerne og oftest 2 par forrest. Den spiser hindemosdyr. findes fra vestlige Østersø til Nordsøen.

Aeolidacia eller trådnøgensneglene.

Coryphella. Op til 3 cm lang. 2 par glatte tentakler og teglstensrøde vedhæng med hvide spidser og en uregelmæssig hvid stribe ned ad ryggen. Den lever af rørpolyp. Findes fra Øresund til Nordsøen.

Eremit-trådsnegl. Op til 2,5 cm lang. Hvidgul til lyserød krop med blege brunlig røde vedhæng. Den lever af pindsvinepolyp og findes tit på skaller beboede af eremitkrebs. Findes fra Øresund til Nordsøen.

Tergipes. Op til 8 mm. Den har farveløse tentakler og færre vedhæng en trådsnegl. Den lever af klokkepolyp. Findes fra vestlige Østersø til Nordsøen.

Almindelig trådsnegl. Op til 1,2 cm lang. Beige med brune og grønne småpletter. Tentaklernes hvide spids følges af en mørk ring. Den lever af klokkepolyp og findes ofte sammen med Tergipes. Findes fra vestlige Østersø til Nordsøen.

Stor trådsnegl. Op til 12 cm lang. Grå til brunlig med brune eller violette pletter og et V-formet hvidt mærke i forenden. Den har mange vedhæng og en bar stribe midt langs af ryggen. Lever af søanemoner. findes fra vestlige Østersø til Nordsøen.

Eksempler på fotografier:

Brun doride.

Coryphella.

Hvid doride.

Kvastsnegl.

Stor trådsnegl.

Søcitron.