2/11-2011

Årets sidste tur på Undine? 
Når man skal sejle mere end 20 mil ud på havet, så skal vejrudsigten altså se go ud. Det gjorde den ikke dagen før afgang, eller gjorde den. Tekst og vindkort var ikke helt enige på DMI-farvand. Teksten sagde det vi godt kan lide, ”under 6m/sek”, men vindkort sagde til tider 5-8 m/sek. Vi blev dog enige om at tage af sted, det kunne altid blive til noget kystnært som i lørdags og det var godt nok til os. Intet nævnt om tågeudsigten. ”Ringe til moderat sigt”, dog mest om formiddagen. Men det sagde den også i lørdags og det har vi da overlevet.
 
Nå, det blev onsdag morgen og så egentligt fint ud i Fredensborg, men jo tættere vi kom på udgangshavnen i Smyge, jo tættere blev tågen. Men vind var der absolut ikke noget af og vi stævnede ud i tågen. Der stod dog lidt gammel sø, som gjorde den første del af turen mindre behagelig. Lange søer, hvor vi trods et dejligt langt skrog, landede på snuden med et ordentligt gong. Radar og Ais gjorde sit og vi var ikke i nærmere skibe andet end et par gamle kølvandsstriber.

Tågehoveder

Fremme på positionen fandt jeg fiskestangen frem og fangede lidt torsk i mens Kasper og Steen kom i udstyret. Et par fine torsk senere var de klar, loddet blev smidt og Steen hoppede efter, inden loddet havde ramt bunden. Alt var fred og idyl og efter få minuter kom Kasper også i vandet og vi samlede bøjen op i båden. Så langt så godt. Efter en lille time stod Kasper igen på stigen med et bredt smil på læben. Vi skulle til at komme i vandet og glæde os til fantastisk sigt og varmt vand. Selv om jeg har 50 dyk på vraget så kunne jeg ikke komme hurtigt nok i vandet, forventningens glæde var stor. Jeg nåede lige at høre Kasper sige at stroben sad på ankertovet og kunne ses over hele vraget. Der gik kun få sekunder efter at jeg var sprunget i før jeg opdagede det med egne øjne. På 10m dybde kunne man se det blinke i dybet. Jeg landede på den første kanon og svømmede frem i skibet, holdte mig et par meter over lønningen, så jeg kunne lyse helt ned på bunden på kølsiden til styrbord og ned af vraget til bagbord. Undine ligger med ca. 45 grader på sin bagbord side plantet i mudderet. Stævnen kan være lidt rodet, men på sådan en dag med 20m sigt, så hænger alle delene sammen og jeg er sikker på at jeg smilede flere gange for mig selv. Jeg rundede stævnen og betragtede den lange snabelstævn som man kunne følge hele vejen ud og ned i bunden, herefter en tur ind i vraget hvor det flød med et par tallerkener med KMP (Kaiserliche Marine Porzellan) i bunden, samt et par syltetøjsglas og jeg ved ikke hvor mange sko og støvler.
 
Ude af vraget igen svømmede jeg hen til panserbroen og kiggede ned gennem de smalle glughuller, hvor man kan se kompassøjlen og den store messingstyremaskine. Broen er ligesom brækket af dækket og ligger mere eller mindre vandret i vandet.

 
Så er Kasper vågnet

Stykket mellem panserbroen og den bygning vi kalder kobberhuset og så lidt længere agterud til ca. midtskibs er fyldt med detaljer og på sådan en dag med så god sigt fra top til bund og inde i vraget, så dukker der konstant nye indtryk op som er et dyk værd i sig selv. Jeg studerer lige et par koøjer i kobberhuset, de fineste af slagsen, passerede chaluppen og noterede mig den lille dampmaskine i den og så ned mod agten. Et stykke hvidt porcelæn stak ud af mudderet og måtte lige vendes en gang, endnu en tallerken og en flot flaske med noget hvidt i der lignede talg og luft, som gjorde flasken neutral i vandet. Bagbord lønning kunne følges helt til agten uden at komme dybere end 44m og det passede perfekt til min nitrox 29 og i den gode sigt var der masser af steder der indbød til at kravle ind i vraget. Tiden var ved at være gået, men først lige en tur rundt agter, derefter skulle der lige samles dekoflaske op og så op af tovet. Vandet var 12 grader på bunden og 9 i overfladen, så det var lidt vemodigt at forlade det varme bundvand.

 
Hallo, er er nogen…?

Overfladetiden gik rimeligt hurtigt selv om tågen ikke just gav sommertemperaturer, men absolut tåleligt. Steen, Rune og jeg prøvede at overdøve Kaspers snorken, han havde fundet sig til rette foran styrepulten og alt åndede fred og idyl. Radaren blev tændt med jævne mellemrum, kun for at konstatere at vi var alene i tågen.
 
Så var det tid for Steen op Kasper igen og Rune og jeg gjorde os så småt klare, så vi kunne komme i vandet så snart den første af dem kom op. Dagen var jo en time kortere og ikke særlig lang i forvejen, så hvis vi bare ville have en smule lys på vraget, så var der ikke tid at spilde. Rune delte automat med Steen og skulle vente på at han kom op og da det var Kasper der brød overfladen først, så hoppede jeg glad og forventningsfyldt i. Vandet var noget mørkere allerede og fra de 10m sås blinkeren tydeligt i dybet. Jeg tog turen mod stævnen som sidst og ind i vraget. Der var dog meget mørkt og gustent, så det blev en kort tur ind og vende, ikke rart når man slet ikke kan se lys udenfor. Turen blev identisk med 1. dykket dog med lidt mere tid i agten. Der var en del irriterende spundne liner rundt på vraget og jeg fik fixet lidt med kniven. Det var efterhånden helt mørkt på vraget og blinkeren kunne ses tydeligt overalt på vraget, fra stævn til agter. Jeg lod lygten hænge og dingle, så Rune kunne se lyskeglen så længe som muligt, meget rart at vide at man ikke er HELT alene i mørket. På 10 meter kunne jeg stadig se hans lygte nede på vraget og på et tidspunkt rettede han den op i mod mig og signalerede til mig der lå 30m over ham! Jeg svarede igen og svømmede de sidste par meter op til dekotrinnet, hvorefter hans lys forsvandt. Det blev dog erstattet af Kaspers lygte der lyste ned på oppe fra båden.

 
Natdykker i tågen

Motoren fik lov til at snurre så snart Rune stod på stigen og vi fik rigget af og forberedte os på en tur ind i total mørke, til gengæld var det stadig tåget. Ikke at det gjorde en forskel, uanset hvad var vi 100% beroende på instrumenterne. Turen ind var lang, men der var god stemning efter nogle rigtigt gode dyk og vi tog mørket som et ekstra krydderi på tilværelsen og det varede ikke længe før der duftede dejligt af krydderi fra alles munde :-)
 
Tak for en fed tur.
 
Henrik