23/8-2011

Saturnus 
I stedet for at vente til tirsdagsdyk om aftenen, var vi fire morgenbasser som ville bruge hele dagen i Havgassen, på denne solrige og stille dag. Klokken lidt i otte, mødtes Henrik, PPP, Henrik Juhl og jeg selv i Gilleleje havn og enedes om at trodse dønningerne nordfra, ved at hugge os godt 17 mil gennem dem med 15 – 18 knobs fart, for at nå vraget af det tyske hjælpeskib Saturnus.

Kullen passeret og næsten fremme

Trods stort set ingen vind, blev der meget hoppen, huggen og skumsprøjt før vi passerede kullen, herefter jævnede vandet sig lidt ud, for at blive stille og blankt da vi nåede vor destination.
 
Selvom vraget kun er godt 30 meter langt, er der meget at se på og undersøge. Det gik jeg så i gang med, efter at have skåret kæden fri af trawlet på havbunden og surret den omkring kanonen. Sigten var vel omkring 2-4 meter og varierede noget, alt efter hvor på vraget man befandt sig, strømmen var lige præcis stærk nok, til at fjerne det mudder man hvirvlede op og svag nok, til ikke at kunne mærkes når man svømmede omkring. Jeg undersøgte minutiøst hver en krog, som jeg så ofte har gjort - og alligevel, dukker der så ting op jeg tidligere har overset. Denne gang var det ikke noget jeg kunne bruge, men jeg havde på min tur rundt iagttaget 3 havkatte som legede gemmeleg og én af dem, var lige tilpas til 8 middagsgæster.
 
På mit andet dyk lånte jeg så et håndspyd, for at omgøre dette vilde dyr til en lækker ret. Men vildskaben var overvældende, håndspyddets kvalitet meget ringe og jeg trak mig derfor. Culottesteg er også meget bedre. Mens jeg senere lå på deko, hoppede først den ene af de ombordværende i vandet og inden jeg nåede stigen, også den anden. Hmmm, det må vi vist lige have op i sikkerhedsudvalget, hvad nu hvis jeg skulle have haft hjælp med en tung pose, eller en hævesæk på stigen?

På vej hjem efter et par glimrende dyk.

Da jeg efter endt dykning pakkede mit grej sammen, opdagede jeg at jeg havde glemt at spise madpakken. Det skyldes delvist, at Juhl imellem dykkene gav kaffe og samtidigt uddelte snegle, der hver især mindede om en middelstor skærekage. Mætte af kage og indtryk fra havets dybeste kringelkroge, styrede vi nu hjemad og selvom vi nu skød 24 knob, kunne vi drikke øl uden at spilde. Det gælder om at have den rette mand ved roret.
 
Allan Jensen