10/7-2011

Otto 
Søndagsdykkene har bestemt ikke nået rutineprægede højder endnu i år, kun få dukker op, denne søndag var ingen undtagelse, men ikke desto mindre en vandtrængende forsamling i godt humør. Solen skinnede, kun en svag til let vind rørte sig, og Øresund lokkede med springende marsvin. Det frie valg faldt på to dyk på Otto, så Havkassen blev spændt for Havgassen og vi kørte mod Helsingør. Otto spillede os et pus, og flyttede sig lige et enkel rejehop netop som vi havde smidt loddet over bord og Allan J efter. Der var rimeligt fart på strømmen, så han kom hurtigt op igen nå Otto nu ikke lå for enden af tovet. Nicolai røg i som anden mand og bandt på.

Første mand ved vraget

Strømforholdende var ejendommelige. I overfladen var strømmen i nordlig retning, og på ca. 6 meters dybde vendte den til sydlig retning, hvorpå den lige over vraget vendte retning endnu engang til nordlig retning.

Otto sigten viste sig fra sin meget fine side, sigten var mere end 10 meter. På vejen ned ad tovet kunne man nemt se fra ræling til ræling, langt før vraget var nået. Strømstyrken på vraget var høj, så et lille skub til mudderet ødelagde ikke sigten, mudderet var hurtigt blæst væk. Samtidig med al sollyset fra oven, så kunne man nærmest se hvert eneske sandkorn på bunden fra rællingen. Kim og jeg tørnede ud over siden og ned langs skibssiden med retning mod agter…vi kom ikke særlig langt, for himmel og hav, man behøvede ikke en forkærlighed for nøgensnegle for at blive imponeret af det syn der mødte os.

Masser af nøgensnegle

Familiefest for de store Tritonia hombergi snegle, i assorterede størrelser og farvepalletten varierede fra gul over orange til rustbrun med røde frynser langs kropskanten. Ikke bare et enkelt eller to eksemplarer; næ nej, de dansede nærmest kædedans. Et imponerende syn. I den kraftige strøm var ligesom alt hvirvelløst liv på Otto havde foldet sig ekstra meget ud, med fangarme strakt ud i alle retninger for at fange forbiflyvende middagsmad. Til gengæld havde fiskene gemt sig godt af vejen i diverse gemmesteder, i læ for strømmen. Det var et helt igennem fantastisk dyk!

Fin Buskhoved

 Overfladetiden gik med tanker ud i gåden om hvordan Otto er havnet kølret oven på sin egen mast samt hvilken pinsel det måtte være at være sømand på et skib og blot sejle hen over alle de fine vrag der ligger ueksploreret på havbunden og blot venter på at blive opdaget. Men vi fik også diskuteret hvordan man forklarer forskellen på orangerød og blå under vandet. René havde indprentet at han var makker med en skildpaddedykker…men dem havde vi jo to med af, både Nicolai og Niels. Niels i orangerød manglede sin makke på hele dykket og Nicolai i blå dragt havde undervejs pludselig opdaget at han havde fået sig en makker. Underholdningsværdien var høj for alle.

Crew!

Til andet dykket var kun stømmen og sigten ændret. Tiltaget strøm i overfladen og ingen strøm på vraget. Til gengæld var den fine sigt et overstået kapitel.
 
Tak for en skøn dag med fin dykning.

Lotte – som denne gang forsøgte om man kunne slippe for beretningen ved at varsle sin sene ankomst i god tid, måske man jo så ikke var sidst ankomne..…