13/6-2011

"Robert" ved Hven, Sverige
Der bliver inviteret til Pinse-dyk, mandag d. 13. juni 2011, fredag og jeg får tilmeldt mig med det samme. Det er der også flere andre der gør, så der endda opstår venteliste. Som mandagen kommer tættere på, falder flere fra, så da vi mødes ved Farum Svømmehal er resultatet 5 dykkere og én der bare vil med på tur. Vejrudsigten er blevet konsulteret, og valget på dykkedestignation er blevet Øresunds Robert, så afgang mod Rungsted havn, i et forrygende flot vejr, drypvis. Da den første bil i havnen er "trækkeren" med vores båd, er båden allerede i vandet da de sidste kommer, så vi kan hurtigt få lastet vores udstyr om bord og skifte til dykkerdragterne. Herefter er det afsted mod Hven. Der står nogen skumsprøjt ind over båden, så det er om at vende sig så vandet kan prelle af på dragterne, der er lidt for varme at lukke i solen. Målet nåes uden problemer og loddet kastes næsten på pletten. I hvert tilfælde skal Flemming, som første dykker og på-binder, kun bruge 2-3 min. før han kan starte sit dyk på vraget.

Næste mand i vandet er Sten, der skal afprøve sit kamera og derfor ønsker at dykke alene. Da vi har en "chauffør" til båden, kan alle dykkere være i vandet samtidig, så jeg er teamet op med Lis og bliver de næste der hopper i. Og dermed bliver Marianne sidsten. I dag har jeg ingen opdriftproblemer med luft i støvlerne, måske fordi jeg ikke har den tykke vatterede dragt på indenunder, men det mærker jeg også lidt senere for bundtemperaturen er kun på 4-5°C. Jeg når Robers samtidig med Lis, og vi følger planen med at svømme langs rælingen mod agter, mens vi kigger efter liv. Der er en forbavsende god sigt, 3-4 m, nok den bedste jeg har oplevet på dette vrag ! Ret hurtigt ser vi nogle tråd-nøgensnegle i røde farver og i forskellige størrelser, og i skjul finder vi også en del rejer. De 15 min. dykketid jeg kan have hernede går hurtigt, og vi er vendt om inden vi når agterenden af Robert. Vi kommer tilbage til daviderne, hvor bundtovet sidder, og her møder vi Sten. Vi ser også en stenbider (flot farve, rød /orange), der ikke vil have sit billede taget, for den holder sig i skjul bag en af daviderne, på modsatte side af Sten, og den flytter sig rundt i forhold til ham. Han peger i retning af bundtovet, som er ½-1 m inde på vraget, men det er ikke i rigtig retning, så da det er mig der skal op, de andre har luft til mere, bevæger jeg mig i den viste retning, men finder ikke tovet. Jeg må være sunket mens jeg har søgt tovet, for pludselig er Sten og Lis også væk. Men uden panik, der er luft nok, begynder jeg at søge rundt, og lige så pludselig som de forsvandt, er de tilbage, og guider mig i rigtig retning. Jeg starter min tur opad, mens de fortsætter lidt længere på vraget. Jeg har nået at opbygge lidt dekompresionstid, så i stedet for de obligatoriske 3 min. på 5 m, er tiden øget til 5-6 min. Derved hænger jeg stadig på de 5 m da Lis kommer op til mig, men jeg kan snart efter vinke farvel og fortsætte mod overfladen og Havgassen. Oppe i båden, fortæller Kim (bådføren) og Flemming at båden har været koblet af tovet, fordi Flemming lavet en fri opstigning og ligget nogen afstand fra båden, så han blev hentet.

Dette har vi overhoved ikke bemærket. Lis og Sten kommer snart efter op, og sluttelig også Marianne. Vi kan nu sidde og nyde solskinnet de næste ca. 1½ time, men rigtig varmt bliver det ikke, og de lette skyer der går for solen gør heller ikke sit. Både Flemming og Lis har haft problemer med utætte dragter, så de er blevet rigtig våde, og har hængt underdragterne til tørre, så de bliver tålelige til næste dyk.
 
Det er nu blevet tid til andetdykket, og rækkefølgen bliver den samme, nu med Marianne til at binde af. Desværre er sigten blevet en del forringet, der er mudret vældigt op da vi kommer ned på vraget, så højst 1 m sigt. Vi får derfor ikke set helt så meget som på første dyk, og også stenbideren er væk. Min bundtid er denne gang reduceret pga. mit forrige dyk og den for korte oppetid, så jeg får kun godt 10 min. på vraget inden det er tid for at gå op. Denne gang har jeg ingen problemer med at finde tovet og kan langsomt gå op. Oppe på sikkerhedsstoppet møder jeg Marianne på vej ned. Hun stopper op, og indikerer at have et problem med en af luftslangerne, feederen til tørdragten, som er gået løs da hun væltede i vandet. Med lidt møje og besvær får jeg gjort slangen fast til dragten og hun afprøver, giver OK tegn og fortsætter nedad, mens jeg kan gå mod overfladen. De øvrige dykkere kommer også op, og med tovet bundet af, kan vi hale loddet hjem. Herefter er det retur mod Rungsted havn. Der er kommet lidt større bølger, og Havgassen banker i søen på vej ind. Havnen nåes og vi kan rigge båden af og trække den på traileren. Bilerne pakkes og vi kører mod Farum for at afslutte dagen med den sidste afrigning, påfyldning af flaskerne og betaling for turen. En dejlig pinsedag på vandet er slut ved 16-tiden. Tak for dykkene !
 
mvh
 
Johnnie