1/11-2010
"Natdyk" på Hvenprammen med masser af fantastisk
morild
Søndag var der nogen, som fik den fantastiske idé at
overgangen til vintertid burde fejres med et ordentlig "natdyk" i Øresund dagen
efter. Med opbakning fra både chauffør og skipper og den nye skrammelkasse
var turen en realitet. Vi (Kim, Lotte, René, Jacob og Morten) besluttede at tage
den nemme version, Hvemprammen. Det viste sig at blive en rigtig flot og
hyggelig tur. Luften var til at starte med 15 grader, vandet 12-13 og vind og
bølger absolut til at leve med. Og sagt med det samme: Aftenens højdepunkt var
den fantastiske morild på vejen op, der mest af alt mindede om svejseknister
fra, når smeden rigtig går i gang.

Aften hygge i Havgassen
Vi drog af sted med Skrammelkassen forest, Havgassen bagefter og Lotte og
Jacob inden i. Vi fik hurtigt sat båden i vandet og kom i udstyret. Kim styrede
sikkert båden ud i mørket, hvor vi absolut ingen verdens ting kunne se ud over
gps'en, vores egne lanterne og et par fyr hist og her, men det virkede som om
Havgassen selv fandt Hvenprammen, hvilket jo var meget praktisk. Først smed vi
Kim i, ventede 10 minutter, hvorefter Lotte tog et par æresrunder omkring
bøjerne, hvilket hendes tålmodige besætning naturligvis lod gå ubemærket hen.
Hun bandede dog selv lidt og ordet badekar blev nævnt et par gange...!
Herefter var det Renés og min tur til at hope i. Vi tog en dejlig, stille tur
rundt på 18 minutter, hvor vi kiggede under klodsen hele vejen og i alle de
mellemrum og åbninger vi kunne komme af sted med. Vi så en stor torsk under
vraget, en stor snegl med hus (som jeg har glemt, hvad hedder) samt en fidusfisk
(jeg også har glemt navnet på). De store og små vælvinger er flotte og sjove at
svømme igennem, så det gjorde vi selvfølgelig. René blev ganske belejligt ikke
væk denne gange, selvom han på et tidspunkt troede det, men med en kraftig lampe
i panden, en i hånden samt relativ god sigt er det svært at snige sig væk fra
den skarpe overvågning, han var udsat for under hele dykket. Tilsidst tog vi en
tur frem og tilbage på yder- og indersiden, hvorefter vi steg op. Og på vejen op
så vi så den fantastisk morild. Når man baskede med armene blev de helt dækket
af "knister".
På vejen op mødte vi Lotte og Jacob, som var på vej ned.
De tog også en tur rundt for til sidst at bade i morild ligesom vi gjorde. Jacob
valgte en lidt casual løsning med sine tørhandsker, hvilket resulterede i en
temmelig våd inderdragt og lidt frysen ombord. Til det er der kun én ting
at sige: Al magt til latexmanchetter OG tørhandsker.
Aftenens vel nok
bedste syn fik Kim af "måsen"......
Morten