28/7-2010

The Perfect Storm
Er der andre end mig der undrer sig over hvilke krav der stilles for at blive metreolog?
At dømme efter deres optræden på tv her i agurketiden har det ihvert fald ikke noget at gøre med om man kan forudsige vejret. Men snarere at man kan optræde som krydsning mellem en vært fra godmorgen danmark og en lidt for glad labrador. Ok mange af dem har stramtsiddende tøj på, men heller ikke det er der mange af dem der kan finde ud af.
 
Vi havde fulgt de mange forskellige versioner af dagens vejr med nogen undren. Men gennemsnitligt tydede det på vejr med vindstille, orkan fra nordvest og regn fra skiftende retninger.
 
Aftalen var derfor at vi skulle tidligt afsted og jeg mødte op på det aftalte sted punkligt kl 0655. og så skulle jeg så kun vente 10 minutter på Henrik. Hvordan det så kan være at det er mig der skriver beretning ved jeg ikke helt. Men Henrik har jo så travlt.
 
Lasting af udstyr og afgang mod Gilleleje. Undervejs fik vi tanket købt basser og alt det andet vigtige. Alt gik fint indtil Allan ringede og fortalte han hellere måtte blive hjemme og passe på familien i det kommende uvejr, stormsikre vinduer mm, forståeligt men Ærgeligt.
 
Da vi ankom til Gilleleje var Kim allerede på pladsen, men han står jo også op før fanden er gået i seng.
 
Da Allan og hans lille krøllede seddel jo ikke kom skulle vi finde noget andet og dykke på som kunne tilfredstille alles behov for god dykning. Aftalen blev så Ostmark og afsted det gik.
 
Da der var en lille smule sø ved Kullen og vinden blæste 180 grader forkert i forhold til DMI slog vi dog koldt vand i blodet(hvorfor hedder det det??) og valget fald så på Odin (Thorbjørns trawler) en af de mange tyske Trawlere som englænderne valgte at konvertere til vrag under 1 verdenskrig. Grunden til dette kan læses på http://www.vrag.dk/Andet/den_tyske_trawlerflaade.htm
 
For en gang skyld fik jeg lov til at binde på, og endda uden at blive overhalet på vejen ned af Henrik. Det var nu heller noget problem da loddet lå perfekt på det højeste punkt på vraget, nemlig agterkanten af broen i Styrbord side. Derefter var der blot tilbage at svømme rundt og nyde sigten og den gode kvalitet vragmudder der lå rundt rundt omkring. Selvom vraget er så gammelt et det imponerende så velbevaret det trods alt er. Og hvor godt træ kan holde sig, sålænge det er gemt for pæleormene.
 
På et tidspunkt dukkede Henrik op og blev måske lidt forvirret over at jeg lå og grinede i regulatoren. Men sådan er der så meget. Tilsidst måtte det dog få en ende og jeg svømmede op tog lidt Deko og så op og hilse på Kim. Og i vandet med ham.
 
Hvad skal man dog fordrive tiden med i overflade tiden. Vi valgte at øve alle mand overbord, det kunne vi jo lige så godt træne med det vejr det burde være. Og våde ville vi jo alligevel blive når regnen kom. Godt at solcremen var vandfast.

Bemærk de truende skyer i baggrunden og søen der lægger op til ballade.
Og Bøjen (alså den længst til Venstre )som burde kunne ses fra redningshelikopteren
 
Kim sikrede sig dog lige at vi andre overlevede dette inden han selv sprang i

Tid til andetdykket som forløb stor set som det første dog med mere mudder. Da alle var oppe igen nød vi en velafkølet og forberedte os på den røvfuld vi måtte få på vejen hjem. 20 sømil i 5 til 8 m/s er ikke altid rart.

Med Kullen til Bagbord. I Stormvejr er Kaptajnen altid på broen..
(og med 27 knob er der om ikke andet fartvind)

Det gik dog forbløffende smertefrit, men vi sprang nu 3 dykket over for ikke at friste skæbnenen.
 
Pludselig var vi i havn fik rigget af i en fart og blev enige om at vi nok lige kunne nå en is inden uvejret var over os.
Denne blev dog konverteret til en gang fisk og Remulade, bare synd at Kasper ikke var med.

Tak for en dejlig dag.
Og tak til DMI
Rart at I sætter niveauet så lavt at alle kan være med.
 
Thomas