9/7-2010
Otto – fredagsstemning på vandet - på en smuk
eftermiddag
Deltager: Lotte, Lis,
Peters datter Anna, Peter B, Kim, Kasper, Manley og Jakob
Torsk eller ej
Alle mødte med høj stemning fredag kl. 1500 i
Farum, alle ankom til tiden incl. undertegnede der som sidste ankom kl. 1457!
Ønsket fra flere var en tur i Øresund men Lotte ville gerne opkvalificere sig
med fang af torsk hvorfor valget landede på præcis Otto (ville jo egentlig have
hapset dem på Hvenprammen, men blev overtalt til Otto af øvrige deltagere).
Sagnet fra Manley og Co lød på at der langs bagbords side ligger fine torsk der
trykker sig under skroget. God sigt på 3-4 meter gjorde sit til at hjælpe med
torskefangsten, ny harpun-spids indkøbt helt specielt under fremmede himmelstrøg
var ladt og klar. Straks vi kom til vraget viste Kim vej – lige ned – dér var
der torsk. Vi fulgte den klare vejvisning, men kom tilsyneladende lidt for langt
frem mod stævnen til at finde deres placering under vraget. Det blev til en tur
langs bagbord side, frem til stævnen hvor begge skibssider og toppen af stævnen
kunne ses fra bunden. Herefter tur tilbage mod agter, forbi det store
kollisionshul i styrbord side, fint i den gode sigt. Men ingen torsk, så selv
med Kronborg i baggrunden lykkedes det desværre IKKE for ALLE at lokalisere
torsk ved Otto. Harpunen forblev ubrugt--- denne gang… SMIL!

Ottos stævn med lidt farver på
På bunden
Det smukkeste lys ved neddykningen, og som en
sjælden gestus var der ingen strøm på Otto. På bund og vrag var der hårhvarre og
rødtunger, en flere år gammel taskekrabbe som venligt betragtede os fra sin
stenhule på bunden under vraget. Skibsside var flot beklædt med fuldt udfoldede
sønelliker. Opstigningen var præget af elementer der spredte lyset fra solen,
elementer i form af tråde fra talrige brandmænd, meget smukt og underholdene
selv på tæt hold, MEN nærkontakt kan ikke anbefales. Jakob brillerede i at
undersøge disse dyr med sin bare pande og spontant forsøge kunstigt åndedræt
under vand – jah jah, avanceret genoplivning starter under vand og skal trænes
ofte ….men har sine følgevirkninger når det er en brandmand man vælger at træne
på.

Ottos
skrue, (et flot skue) ikke langt fra spisekammeret
Kasper og Dynamit-krebsen
Kasper opdagede en ny
Øresundsdyreart denne dag – og faktisk myldrede det omkring på vraget med denne
nye art. Dynamitkrebs. Når de bliver store nok til deres hjem sprænger de huset
i luften (..eller vandet?) og finder et nyt, større. Han argumenterede bravt for
at tomme aluminiumsøldåser måtte udgøre en fantastisk bolig for disse dyr.
Masser at plads. Men med Lis ombord bliver der et mægtigt rabalder hvis en tom
dåse ryger overbord… og det er godt, for hun har ret! En udbredt art – både
dynamitkrebs og tomme øldåser!

Øresund
en god aften
Muffins a la Peter
Efter sikkerhed for alle oppe på
Havgassen bød Peter på frisklavede rabarber muffins som blev nydt af alle i
solen med skue over Kronborg. Peter holder hævd i en god tradition… SMIL hvis
det ikke mest var fordi hans datter var med på dykket, MEN GODT SMAGTE DE.
En næsten kold øl var en nydelse på vejen tilbage mod havn med Kronborg i
solnedgangen.
Jakob

Og vandet var slet ikke koldt i våddragt