27/6-2010

Bonita og Ares 
Tja, så har man set det med! Jeg mødte 3 kvarter før afgang, vi var 10 mand og alligevel kom jeg sidst, slået på målstregen ved bommen til svømmehallen – af Juhl!
 
Der herskede nærmest total kaos ved svømmehallen, da de fleste åbenbart var totalt uforberedte over det gode vejr, og derfor skulle ha’ fyldt luft på flaskerne, og midt i det hele skulle vi samtidigt finde ud af hvor vi skulle ta’ hen. Det var jo ikke let på sådan en dag, hvor det meste af Danmark var vindstille. Efter en ophedet diskussion og optakt til splittelse og mytteri, bl. a. med trusler om Øresund, Storebælt og Kattegat, opnåedes en form for konsensus, og for ikke at gøre det umiddelbare, valgte vi at ta’ til Sverige, nærmere bestemt Østersøen med udgangspunkt fra Gislövs Läge. Dykkemålene for dagen var de to klassikere Bonita og Ares. For de rutinerede Østersødykkere er de to vrag ikke førstevalget på en helt vindstille dag, men med 10 mand i båden måtte det nødvendigvis være noget kystnært, og derfor blev de ovennævnte vrag målet. Havgassen blev proppet til op over bristepunktet og lignede noget der var løgn - noget, der mindede om en båd, hvor en stor gruppe havsigøjnere havde boet i årevis. Det var ligeledes mere end blot lidt spændende, om badekarret kunne plane med al den vægt – det gik, men udelukkende fordi mit blybælte lå tilbage på havnen. Der skulle mange meters tilløb og adskillige liter benzin til at få båden op at plane, men heldigvis var havet helt fladt og uden bremsende modsøer. Vel ude af vandet kunne vi sejle med 25 knob og Bonita blev nået i løbet af små 20 minutter. Herefter skulle det nye ekkolod demonstreres for en interesseret skare, der alle lod som om, de aldrig havde set et ekkolod og kortplotter før, selv om instrumentet var stort set identisk med vores defekte ekkolod.
 
Men vi fik omsider smidt loddet, og bundet på. Herefter gik det slav’ i slav’, og folk kom i vandet. Midt i denne proces fik vi besøg af Baltic fra Nykøbing Falster, der havde fået samme ide som os. De lånte vores bundtov, men Bonita er jo et stort vrag, og der var rigeligt plads til os alle. Og de fire fra Baltic mudrede helt sikkert mindre op, end de mest inkarnerede af vragbasserne.
 
Sigten på vraget var 10-12 meter og der var masser af lys. Der var masser af muligheder for at kravle ind i vraget, som jo egentligt er ganske spektakulært, selv om det er set før! Men der var godt nok ikke meget andet liv end en masse små blåmuslinger – ikke så meget som en lille torsk lod sig se - selv de allermindste havkarusser og andre småfisk glimrede med deres fravær! Men det er desværre prisen man ofte betaler for at dykke i klart vand i Østersøen.
 
Herefter op i solen til en kop kaffe eller mere hardcore forfriskninger for dem, der var til det, mens vi gjorde klar til at sejle til Ares. På Ares dykkede folk stort set som før, og vraget, som var noget mindre end Bonita, var noget mærket af de mange dykkere. Der var skyer af uklart vand ud af alle hulrum, og sigten var vel ca. 8-10 meter før dykkerne, eller rettere, der hvor dykkerne ikke havde været. Personligt synes jeg, der er lidt mere sjov ved Ares end Bonita, men smag og behag er jo forskellig. De fleste opdagede den enorme reserveskruen på dækket, og det affødte en diskussion om, hvordan man skiftede skrue i gamle dage. Og der kom egentligt ikke noget svar på det! Og der var faktisk fisk på Ares, vi fik alle set den lille torsk, der åbenbart lever af at vise sig frem for dykkere – men der var kun den samme. Temperaturen på bunden var her 7 °C og der var lidt varmere på deko, men ikke varmere end at man passende kunne fylde lommen med lidt forfriskninger til afkøling.
 
Herefter ind mod havnen, og på turen ind hostede Havgassen en enkelt gang og forlangte lidt mere for turen – vi var klar over at der var en chance for at det kunne ske og var beredt – men vi var kun ganske få hundrede meter fra havneindløbet, så det var ærligt talt pisse irriterende! Men efter få minutter var vi på farten igen og stod ind i havnen for fulde gardiner, for Havgassen nåede lige præcis op at plane. Næste udfordring var en defekt trimmotor – vi kunne ikke køre motoren op, så vi måtte aflaste hydraulikken og løfte motorbenet op i transportbeslaget. Afslutningsvis lidt pakkekaos i eftermiddagsheden, hvor alt vores habengut skulle proppes i 3 biler, der samtidigt skulle rumme 10 havbasser.
 
Kim R