27/5-2010

Verdens længste dykkertur 
Ja, turen startede allerede dagen før. Jeg kørte til mekanikeren og hentede båden med nyskiftet leje i gearkasse, sådan en del klik syd for Køge. Hjem i mors garage, sove der og tidligt op, ja forventningens glæde startede allerede midt om natten da jeg stod sammen med pindsvinene og tissede i haven, til måneskin og total stilhed.
 
Kasper blev samlet op i Kastrup, Asger og Allan kørte direkte til Smygehamn. Turen over broen var næsten for meget for inkarnerede Østersødykkere, havet mod syd lignende en gryde olie, og rastløsheden bredte sig i kroppen, hvem har fundet på at man kun må køre 80 med trailer!?
 
Båden kom i vandet, der blev hilst på Bo og søn (fra det lille værft på havnen), læsset, startet op og den lille fedtede gule seddel i Allans lomme kom frem. Nye positioner skulle tastes ind. Jeg satte motoren i bak OG DER BLEV DEN! Tusind tanker løb gennem hovedet på mig, havde jeg monteret skrue omvendt, var gearskifteren defekt, drømte jeg eller hva. Nej, faktum var at den kære mekaniker, havde samlet gearkassen forkert, motoren ville kun blive i bak, frigear og frem stod stadig syd for Køge.
 
Av. Vi sundede os lige et øjeblik og der blev ringet rundt til samtlige allierede i sydsverige om en mulig redningsplan med andre både. Team Anders sejlede ud da vi kom, så det gjorde ekstra ondt at tømme båden igen og trække den op. At vi skulle forlade havnen i sådan et vejr, som der måske kun er en håndfuld af på en sæson, ja gæt selv hvordan stemningen var.
 
Turen over broen var nærmest tortur, Kasper og jeg havde besluttet at køre båden direkte til mekanikeren igen, der i den anden ende lovede bod og bedring. Vi affandt os med situationen og nu da havet var ude af syne, tog dagen alligevel karakter og nu skulle båden bare blive klar én gang for alle.

Lidt at falde ned på, langt ned

Bilen nåede næppe at holde stille på gårdspladsen førend gearkassen var skruet af igen. Og med den ekspertise og energi der blev lagt for dagen, var det en gåde hvordan JJ havde kunnet samle den forkert første gang. ”om mindre end 2 timer er dig og Kasper, bil og båd, med gearkasse kørt igen og det er jeg også” Og det holdte stik, selvom manden havde noget ”bad standing”, så kunne man ikke lade være med at blive imponeret.

Mercury Enuk

Planen var at køre tilbage til Smygehamn, tage et enkelt aftendyk og så placere båden i laden under alle omstændigheder. Dagen var alligevel spildt og det var ikke meget længere at køre end til nordsjælland med båden. Asger og Allan kom med den dejlige melding at hvis vi mente det, så ville de vente på os. Så blev der givet gas, tolderne var heldigvis gået hjem, for mærkelig må det ha set ud med båden passere bommene for 3. gang den dag. Der kan være meget i sådanne pontoner! Vi ankom til havnen lidt over 5 og rutinen gentog sig, dog med den forskel at alt virkede og den fedtede gule seddel forblev oppe af lommen. Vejret var stadig skønt, ja det regnede på Sjælland, men her var der sol og sommer. Næsten. Med stort lettelsens suk stævnede vi ud mod en ny position 16 mil ude og hvor sejler den båd dog som en drøm. Den mislyd der havde været fra motoren, som gradvist var blevet værre, var væk og vi kunne næsten stå og hviske til hinanden omkring styrepulten.

Endelig på havet

Der var desværre ingenting på de 2 positioner, det har vi prøvet mange gange før, så det kunne slet ikke slå os ud, vi havde et sikkert og meget dykværdigt alternativ tæt på. Et meget gammelt trævrag vi ikke har set siden sidste forår, fyldt med detaljer. Vraget blev loddet op og hvor var det skønt at være tilbage i vores sø. Ingen bølger, ingen strøm, ja slet ingen strøm. Allan fik æren af at binde på og jeg lige efter. Det hvide tov skar sig ned gennem vandet, det var klart og fra 20 meter kunne jeg tydeligt se Allans lygte og detaljer på vraget yderligere 20 meter under mig, jeg slap tovet og lod mig dale ned i det kolde mørke med den skønneste fornemmelse i kroppen og den dejlige tiltagende kvælstofrus som vi dybluftdykkere værtsætter så højt. Alle fik dykket, klokken var efterhånden mange, men der var flere skud i bøssen. Vi brugte lidt tid på at søge flere positioner og tøffede mod nord.
 
Andet dykket blev enstemmigt valgt ud. MS Bonita, hvis sigten var lige så god her, så tegnede alt godt. Og det var den. Allan sprang over og jeg bandt på. Loddet, kæde og de 10m for meget tovværk lå i en bunke på broen og det tog mindre end 10 sek. at binde på. Man skal passe på ikke at blive for kåd i den sigt, man glemmer helt at man er under vand.

Bonita set fra oven

Jeg svømmede mod agten, ind i kahytterne der og frem mod broen igen ind over alt. Asger og Kasper kom ned og jeg lå et øjeblik med slukket lygte, der var masser af lys på vraget trods tidspunktet på dagen, eller aftenen og nød synet af dykkerne der kom ned af tovet og videre ud på vraget. På 16 meter kunne jeg stadig se deres lygter nede på vraget, mere end 20 meter under mig. Jeg glemte dog at kigge efter, da jeg efterhånden blev bombarderet fra oven af Allans Underbergerflasker der kom synkende foran mig. Han hyggede sig gevaldigt deroppe, som den eneste skulle han ikke køre!

Halvfuld??? Var i løbet tør?

Asger brød overfladen som den sidste, badet i solnedgang og nyopstegen fuldmåne. Allan var halvfuld, humøret var stort og de sidste 8 mil hjem gik som en leg. Båden blev trukket op og jeg havde så meget overskud når jeg vidste at båden bare lige skulle op i laden og så var jeg i Kbh som den første, kl. 00.30!

Sidste mand ombord

Et par små videoklip:
 
http://www.youtube.com/watch?v=RPYaq9-xLhI
http://www.youtube.com/watch?v=Uve5q0xwBvM&feature=related
 
Ja, en lang dag kræver en lang beretning! Tak for turen.
 
Henrik