21/5-2010
Triple dyk i Kattegat
Efter endt tandlægebesøg og arbejde var planen, afgang fra Gilleleje med mødetid
kl. 13. Marianne og jeg var klar ved 12:45 tiden og ventede med længsel på Jones
og Anden med båden. Tænk sig at denne dag skulle være dagen hvor Pilegård var
med på turen! Det kunne have været ret hyggeligt, men ak! Havgassen troppede
også op med Henriette og Kasper foran sig, samt Asger i egen bil (ellers
konens). 3 dykkere i gassen og 5 i Tornado = uligevægt, så selv om tilbuddet fra
vores Skipper lød på frit valg til Pilegård, valgte han at sejle med gassen
(meget mærkeligt).
Med havgassens upålidelige Navigator, men dog med en
medbragt håndholdt valgte vi at positionen skulle være Taifun (18 sm), så kunne
gassen altid følge trop – hvis de magtede de relative irriterende nordvestlige
småbølger – det viste sig at de gjorde. Ca. 30 min. efter afgang nåede vi
positionen. Min hånd har det noget bedre og skyldte på kontoen, så jeg hoppede i
vandet som først og derfor påbinder, lige inden jeg ramte overfladen så jeg
havgassen nærme os med hastig fart. Turen nedad var fin og temmelig varierende i
klarhed samt temp. De 32-33 m. blev nået, men det var heller ikke før 10 cm. fra
vraget, at jeg kunne skimte noget der mindede om gammelt jern – fuck en
lortesigt. Jeg har aldrig oplevede en så elendig sigt, og påbindingen var i den
grad vanskelig, jeg kunne ikke se noget som helst og det jeg kunne se, var ikke
til at holde to både med. Efter ca. 7 min. kamp ankom Anden. Han viste ikke helt
hvad og hvor hjælpen skulle sættes ind (forståeligt nok), jeg fandt til sidst
rælingen og noget at binde fast i, der var nu gået 9 min. og så snart kæden var
bundet blev der også strammet op – heldigt. Jeg brugte efterfølgende 20 min. på
at svømme vraget rundt for lige at finde ud af hvor jeg var, det viste sig at
jeg havde bundet på ca. midtskibs tættere på stævn i styrbordside. Jeg havde
medbragt harpun i håb om store friske torsk eller havkat, men med 10 cm. sigt
vraget rundt, var det extremt begrænset hvad der blev spottet (både vrag og
liv).
Tilbage i båden med meldingen om ”skodsigt”, forblev Henriette og
Pilegård i gassen. Vi andre havde med rette haft et noget ”kedeligt” dyk, men ét
dyk

Lé chef
Gassen headed mod Bygdøy og vi andre sejlede til Holmen IV i håb om bedre sigt! Med de ca. 28 m. til bunden var den da også temmelig meget bedre. Jeg skyldte stadig og hoppede forventningsfuld i vandet. Holmen IV er et fint lille vrag som denne dag havde en 5-6 m. sigt – skønt, men dog ingen ”skydbare” fisk. Dykket var stille og roligt, fint og afslappede, ikke så meget at kigge på andet end et fint vrag. Vi alle 4 havde en godt dyk og var derfor ikke klar til at sejle hjem endnu!

Til
tider fint vejr.
På de sidste ture med Tornado har Skipper manglede sit ”skindsæde” ved styrepulten, da det har været til ”skrædderen” for at få ny ”skind”. Fint var det også med ny ”hud” og det havde også kostede en masse penge, så mange at Skipper ikke vil ud med hvor meget J Det var dog særdeles trist at se sædet blev ødelagt igen – godt at det var Skipper selv der havde ubevist ”snittet” i det nye skind.

Gaffatape er uundværlig men ikke kønt.
Nå, men vi skulle jo videre. Målet for dagens tredje dyk blev ”Julie”. Det er ikke det mest besøgte vrag og det er der en grund til. Sigten var en mellemting mellem første og andet dyk, så det kunne være værre J Igen ingen fisk, i hvert fald hvad jeg kunne se – uden lygte, for den lå fint oppe i båden og jeg gad bare ikke at hente den, så jeg dykkede et kvarters tid og så var det tilbage i båden og en dejlig kold øl.

Dejlig
øl i aften solen.
Sejlturen tilbage til havnen skal vi ikke tale så meget om,
andet end at Marianne havde temmelig ondt i lænden, men Anders har lovet hende
at han nok skal sejle ”pænere” næste gang – hehe..
Vi var stort set lige
ankommet til slæbestedet da gassen kom tøffende – pudsigt ikk?? De havde dykket
på Bygdøy og havde vist haft fine dyk med bedre sigt. Beretning derfra følger
nok….?
Jones havde efter information om flere både i vandet, været fordi
en tank for at købe lidt hyggeøl til turen. Da turen ikke helt forblev i samlet
trop, havde han lidt til overs – en stor én jeg kan ikke huske hvilken én men
god var den. Vi hyggede lidt over denne flaske og fik samlet os sammen for at
drage hjemad, der var klokken også blevet mange.
Tak for en dejlig,
hyggelig tur dog uden de bedste dyk.
F