11/5-2010?

Fra glemmebogen, Starten af Maj 2010
Jeg keder mig lidt på jobbet og det er ikke vejr til at dykke. Jeg har lige læst denne hjemmeside og der er tilsyneladende ikke længere noget væsentligheds kriterium. Beretninger hvor bådmotore bliver repareret er blevet almindelige, ja selv de som fotograferer hinanden i svømmehallen kan man læse om. Derfor skal også denne beretning hives frem af glemmebogen og jeg kan slå en halv time ihjel, med noget dykkerelateret.
 
På en hverdag er det svært at skaffe dykkere, selv med god vejrudsigt. Selvom Henrik havde annonceret turen for gud ved hvilken gang, på noget som kalder sig ”dykkerforum”, men hvor de samme 10-15 skrivebordsdykkere hver dag blot stiller hinanden dumme spørgsmål, eller giver skulderklap for ligegyldigheder, ja så lykkedes det ikke at skaffe så meget som en lægtvandsdykker. Nå vi drog nu af sted 2 mand, mod et ukendt vrag nordvest for Kullen, fandt det og smed bøjen på blot 26 meter vand. Henrik styrede båd og jeg hoppede i, først god sigt, lidt dårligere og fra 20 meter: ikke så god, men vel 1½ meter. Intet vrag, cirkle lille bue, cirkle stor bue, flad bund og absolut intet tegn på noget menneskeskabt. Op igen og smide loddet om, forfra og samme resultat efter endnu 10 minutter :-( suk! På sonaren sås ellers tydeligt noget i skibsfacon og på ekkoloddet hævede noget sig omkring ½ meter, med en skarp kant i den ene ende.
 
Nå enten var vi uheldige, eller også er vi bare ikke dygtige nok. Men nu kommer jeg til turens højdepunkt, alt imens vi sejlede det sidste stykke mod vraget og imens vi ledte efter det, myldrede det med marsvin og da det var havblik, var de nemme at følge med øjnene. Mens jeg stod og gjorde mig klar igen, mellem de to forgæves dyk, stod Henrik og fiskede med sin fiskestang og pludselig, rejste der sig en stor bølge bag hans blink, som når en ubåd dykker ud. Et marsvin havde set blinket og forsøgte at fange det i overfladen. Henrik hjulede løs i panik og blev meget bleg, det var meget tæt på og vi fik dagens bedste grin.
 
Nå, men vi sejlede lige over til St.fi. Johanne hvor Henrik dykkede og bagefter fik jeg dagens 3-die dyk på den danske skonnert Gloria. Herefter tøffede vi ned mod Mirs vrag, med opmærksomheden rettet mod et par kolde øl og efter et dyk på Mirs vrag med god sigt for en gang skyld, sejlede vi til Gilleleje, kørte hver til sit og glemte det hele, - lige indtil jeg for en lille times tid siden kom i tanke om, at i betragtning af hvad andre oplever, så var denne dag jo ikke så ringe endda ;-)
 
Allan Jensen